Fotoserie: Lys i mørket

I dagslysets skær fremtræder byens ikoniske bygningsværker som noget helt særligt. Men besøger man dem i de mørkeste nattetimer, udfolder der sig en særlig magisk atmosfære i mødet mellem arkitektur, lys og mørke.

Foto: Jess Porse Clemmensen
Tekst: Cecilie Høgh

Salling Tårnet

På Aarhus Ø står et 7,5 meter højt udkigstårn med navnet Salling Tårnet. Hullerne i arkitekturen gør det muligt at nyde udsigten over havnen med et 360 graders udsyn.

Dome of Visions

På Aarhus Havn summer et levende laboratorium og eksperiment. En kuppel, som er skabt for at undersøge, hvordan storbyliv kan udvikles samtidig med at imødekomme klimamålsætninger.

Stjerneformede Navitas

I 2014 stod den 38.000 kvadratmeter store Navitas-bygning færdig. I dag er bygningen centrum for innovation og uddannelse. 1280 solceller forsyner bygningen med energi, mens nedkølingen af bygningen sker ved brug af havvand.

Hesitation of Light

I 1938 opførte man Ringgadebroen for at forbinde det sydlige Aarhus med nord. Den 300 meter lange betonbro bliver indtil 2023 oplyst i skumringens time af udstillingen Hesitation of Light.

Lysende pejlemærke

Yderst på molen ved Aarhus Lystbådehavn står et lysfyr, der pejler og navigerer sejlere sikkert i havn, når mørket bryder frem.

Isbjerget på Aarhus Ø

I 2013 så Isbjerget dagens lys på Aarhus Ø. Med den stramme, hvide terrazzo facade er bygningen i dag en prisvidende arkitektonisk bygning, som huser 210 lejligheder.

Byens ældste badeanstalt

Badeanstalten Spanien åbnede i 1933 som byens første svømmehal. Det var en tid, hvor de færreste havde bad selv, og det ugentligt bad foregik derfor i badeanstalten. I dag er flere af etagerne fredet.

Den befærdede Park Allé

Park Allé blev anlagt i 1923. Dengang var området præget af kirker, men i dag står Aarhus Rådhus som den mest bemærkelsesværdige bygning på alléen. Rådhuset er tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller.

Godsbanens kreative oase

Historien om Godsbanen går tilbage til 1890. Frem til år 2000 fungerede Godsbanen som centrum for godsbanetrafik og er i dag det største bevarede godsanlæg i Danmark. I 2021 får Arkitektskolen nye lokaler på Godsbanens arealer.