Morten Pedersen

Anja og Afrikas heksebørn

Anja Lovén har viet sit liv til at redde nigerianske børn, der bliver udstødt, tortureret og dræbt i deres landsbyer, fordi de beskyldes for at være hekse. Beskyldningerne opstår som oftest ud fra tilfældigheder og er udtryk for en altoverskyggende overtro. En overtro, der på trods af, vi skriver år 2016, stadig eksisterer mange steder i landet.

En minibus kommer kørende langs en afsides jordvej. Vi befinder os i staten Akwa Ibom i Nigeria. Farten er høj, og støvet hvirvler op fra dækkene. I bilen sidder Anja Lovén sammen med sit team. De skal på en akut redningsmission i en nærliggende landsby.

Et par timer forinden er Anja Lovén blevet ringet op af en mand. Han er bekymret for en blot to år gammel dreng, der går alene rundt i landsbyen. Anja Lovén kan ikke tro, hvad hun hører. To år? Det virker usandsynligt for et barn i den alder at kunne overleve udstødelse og tortur. Ikke desto mindre er det en realitet.

Et stykke uden for landsbyen stopper bilen, da en mand kommer løbende imod den. Det er den samme mand, som foretog opkaldet til Anja Lovén for få timer siden. Han fortæller, hvilken vej de skal følge for at komme resten af vejen ind til landsbyen. Men han vil ikke ses med dem, når de først er ankommet. Det tør han ikke.

Anja Lovén og teamet ankommer til landsbyen. Der går ikke mange minutter før en fra hendes team, Nsidibe Orok, pludselig prikker hende på skulderen. ”Vend dig om,” siger han stille. Anja Lovén vender sig rundt og får øje på en ganske lille dreng, der bevæger sig alene rundt.

Han er nøgen, udhungret og kan knapt nok holde sig oprejst. Benene under ham vakler for hvert et skridt, han tager, og på et tidspunkt må han da også give efter og falde til jorden. Beboerne i landsbyen stimler sammen om den lille dreng, men de hjælper ham ikke op. De peger blot. Griner af ham.

Anja Lovén kan næsten ikke tro sine egne øjne. Hun har set meget gennem tiden i Nigeria, men aldrig med et barn af så ung en alder. Hurtigt finder hun en flaske vand og nogle kiks frem fra bilen. Hun sætter sig på hug foran den lille dreng, der tørstigt drikker af flasken. Hun er ikke i tvivl. Drengen skal med hende nu og her, hvis hans liv skal reddes.

Anja Lovén pakker den lille dreng i et tæppe. Kun fire kilo vejer han. Han trækker endnu vejret, men med stort besvær. Anja Lovén håber inderligt, at drengen kan overleve, og det er også heraf, han får sit navn: Hope.

Til venstre ses hope, da han bliver fundet i landsbyen. Til højre ses han to måneder efter, han blev reddet.

Stærk religiøsitet og sort magi
Hopes redningsmission er én ud af mange, Anja Lovén har foretaget gennem tiden i Nigeria. Han er, som så mange andre uskyldige børn, blevet anklaget for at være heks i sin landsby.

Nigeria er Afrikas mest folkerige land, og indbyggertallet tæller over 180 millioner mennesker. Heraf er omkring halvdelen kristne. De fleste er moderate, men i løbet af de seneste 50 år er der udsprunget flere selvstændige kirkesamfund med rødder i pinsebevægelsen.

Kirkesamfundene skiller sig ud fra den officielle pinsekirke ved at blande religionen med en gammel, rodfæstet afrikansk tro på heksekunst og trolddom. Det munder ud i en yderliggående og ekstrem religiøs praksis, der gennem årene har kostet tusindevis af børn livet.

Overtroen overskygger
Akwa Ibom er en af de stater i Nigeria, hvor troen på heksekunst og sort magi lever i bedste velgående. Det er her, Anja Lovén har valgt at udføre sit arbejde. Hun stiftede i 2012 nødhjælpsorganisationen DINNødhjælp efter at have udført frivilligt arbejde i både Malawi og Tanzania.

Jeg skulle bare ned for at se, hvad der skete med de her børn. Der var ikke noget, der kunne stoppe mig.Anja Lovén, stifter, DINNødhjælp

På trods af Anja Lovéns erfaring med nødhjælpsarbejde i andre afrikanske lande, er Nigeria en usammenlignelig og livsfarlig destination. I den nordlige del af landet hærger militsen Boko Haram, og Udenrigsministeriet har længe frarådet al rejse til landet, fordi der er stor fare for kidnapning og mord.

”Jeg kunne nemt have valgt mere fredelige lande, men jeg valgte et barbarisk og korrupt land, som ingen tager til,” fortæller Anja Lovén om beslutningen.

Daværende udviklingsminister, Christian Friis Bach kontaktede hende også personligt inden afrejse og frarådede hende at tage af sted. Men Anja Lovén var fast besluttet: ”Jeg skulle bare ned for at se, hvad der skete med de her børn. Der var ikke noget, der kunne stoppe mig,” siger hun.Anja Ringgren LovénTid til forandring
Vi er tilbage i år 2008. Anja Lovén sidder i sin lejlighed i de sene aftentimer og zapper rundt mellem tv’ets kanaler. Hun kan ikke bestemme sig for, hvad hun vil se. Hun er tæt på at opgive og gå i seng, da et program fanger hendes interesse på DR1. Det er den engelske dokumentar ”Saving Africa’s Witch Children”.

Heksebørn, hvad i alverden er det? tænker Anja Lovén og beslutter sig for at se dokumentaren. Da hun har set den til ende, er hun i chok. Tårerne kan ikke holdes tilbage, og de triller i hobetal ned ad kinderne, mens hun sidder som lammet i sofaen.

Aftenen bliver startskuddet på en længere proces, der skal føre Anja Lovén til Nigeria. Dokumentaren om heksebørnene rodfæstes dybt i hende, og hun bliver overbevist om, at hun må forsøge at gøre en forskel.

Men først skal hun tjene penge til rejsen og nødhjælpsarbejdet. Hun beslutter sig for at sige sit job op som butikschef i Bruuns Galleri i Aarhus. Derefter går hun systematisk i gang med at sælge alt, hvad hun ejer. Stole, borde, sofa, tv, tøj, og til sidst også sengen, hun sover i.

Lejligheden er tom, og Anja Lovén føler sig fri. Der er ikke længere noget, der binder hende til Danmark, og hun kan begynde rejsen mod Nigeria.

Nigerias heksebørn
Det anslås, at op mod 10.000 børn hvert år bliver dræbt i Nigeria på grund af heksebeskyldninger, men der findes ingen officielle statistikker. Ofte er det de yngste børn, der bliver anklaget, fordi de ikke er gamle nok til at kunne forsvare sig selv.

Det er sjældent forældrene, der starter heksebeskyldningerne. I stedet er det ofte en fjern slægtning, en stedmor eller –far, der ikke vil have barnet. Barnet får derfor skyld for al dårligdom, der sker i familien. Det kan være sygdom, dødsfald, abort eller arbejdsløshed. Ifølge gammel afrikansk tro sker ingenting af naturlige årsager, og modgang er resultat af sort magi.

”Vi har at gøre med mennesker, der ikke er blevet oplyst. Resultatet er, at alt bliver tillagt noget overnaturligt,” konkluderer Anja Lovén.

Der er ikke respekt for menneskeliv i Nigeria. Der her børn og deres historier bliver bare begravet. Det er lig, man aldrig finder.Anja Lovén, stifter, DINNødhjælp

Beskyldningerne kan også opstå ved gudstjenester i kirkerne, hvor selvudnævnte heksedoktorer eller præster udpeger tilfældige børn. Forældrene står modløse tilbage og kan intet stille op.

”Forældrene går ikke imod præstens og landsbyens beskyldninger i frygt for, at de selv bliver anklaget for at være hekse. Der er en hel landsby, der presser dem,” fortæller Anja Lovén om familiens skæbne.

Heksedoktoren afkræver store summer penge af forældrene for at foretage en såkaldt dæmon-uddrivelse af barnet. Penge, som forældrene sjælendt har.

Uddrivelserne indebærer flere former for tortur. Barnet kan blive banket, skamferet, sultet eller tvunget til at drikke gift. Hvis heksedoktoren efter endt behandling ikke mener, barnet er frigjort fra dæmonerne, bliver barnet udstødt af landsbyen eller slået ihjel. Som oftest det sidste.

Tænk på børnene i Afrika
Anja Lovén voksede op i Frederikshavn med sin mor og tvillingesøster. Igennem barndommen gjorde moderen meget ud af at lære de to søstre, at man skulle være omsorgsfuld og huske på, at mange mennesker levede et hårdt liv:

”Min mor sagde tit: Husk at spise op, tænk på børnene i Afrika, der sulter. Og jeg kunne ikke rigtig forholde mig til det. Det lå meget fjernt fra min verden, at børn skulle gå sultne i seng,” erindrer Anja Lovén. Ikke desto mindre tog hun sin mors ord seriøst:

”Min mor fandt engang min tvillingesøster og jeg siddende inde på vores værelse, hvor vi sad med en bunke kuverter og diskuterede, hvordan vi kunne komme mad i dem og sende til de fattige børn,” fortæller hun. Fascinationen af Afrika og de afrikanske børn startede med andre ord tidligt.Beskeden nordjyde
Selvom Anja Lovén efterhånden er kendt i hele verden, besidder hun stadig den sindige, jyske ro, som opvæksten har givet hende: ”Jeg er en beskeden nordjyde, og nogle gange er det svært for mig at modtage alt den ros, jeg får,” siger hun og understreger, at hun ikke er den eneste, der gør en forskel for børnene i Nigeria:

”Jeg har jo et team med mig, og det her er ikke en enmandshær.” Anja Lovén vil altså på ingen måde tage hele æren for det arbejde, der ydes på børnehjemmet i Akwa Ibom. Tværtimod har hun nogle gange svært ved at forstå al den opmærksomhed, hun får.

”Det kan stadig komme som en overraskelse for mig, hvis folk vil have min autograf eller have taget et billede med mig. Jeg er jo bare Anja fra Frederikshavn,” siger hun og griner. Og det har da også fra starten af mødet med Anja Lovén stået klart, at hun er en kvinde med begge ben plantet solidt i den jyske muld – i hvert fald mentalt.

Livet uden for loven
Der er ikke nogen, der lægger mærke til, når et barn forsvinder i Nigeria. Herhjemme i Danmark ville man sætte himmel og jord i bevægelse, men det er langt fra tilfældet i Afrikas mest folkerige land:

”Der er ikke respekt for menneskeliv i Nigeria. De her børn og deres historier bliver bare begravet. Det er lig, man aldrig finder,” fortæller Anja og fortsætter:

Det er det her, jeg vil lave resten af mit liv.Anja Lovén, stifter, DINNødhjælp

”Der kommer ikke nogen efter dem, der har tortureret og slået børnene ihjel. Forældrene til børnene er måske kede af det, men hvad kan de gøre? Intet,” afslutter hun.

I 2008 blev Child’s Rights Act indført i Akwa Ibom. Loven skulle ulovliggøre heksebeskyldninger, og dermed beskytte de mange udsatte børn fra tortur og drab. Men mange steder ses der igennem fingre med loven. I stedet hersker der en junglelov, mener Anja Lovén:

”De har deres egne love i landsbyerne. Når en lov bliver vedtaget i et land, er det ikke ensbetydende med, at den bliver implementeret i lokalsamfundene. I hvert fald ikke i et land så korrupt som Nigeria.

Oplysning er essentielt
Anja Lovén mener ikke, at loven kan holde folk fra at lave heksebeskyldninger. Overtro skal i stedet bekæmpes via oplysningsarbejde, og DINNødhjælp bruger megen tid på at besøge landsbyer for at lære indbyggerne, at heksebørn ikke eksisterer:

”Beboerne i landsbyerne er meget uvidende. De har fået overtroen ind med modermælken. Så vi kan ikke bare komme og fortælle dem, at de ikke må tro på hekse. Vi er nødt til at starte en dialog. Få dem til at tænke selv,” fortæller Anja Lovén.

Oplysning kræver mange års arbejde, og indbyggernes overtro forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Ikke desto mindre er arbejdet noget af det mest essentielle, DINNødhjælp udfører.

Aarhus og Akwa Ibom
Når man er vant til at bo i Danmark, kan man let glemme at påskønne de små ting, der gør hverdagen lettere, tror Anja Lovén:

”Jeg er blevet rigtig god til at sætte tingene i perspektiv. Når jeg er hjemme i Aarhus, sætter jeg for eksempel pris på, at jeg kan gå ud og åbne for vandhanen. Og at jeg kan tænde for lyset.”

På trods af, Anja Lovén nyder, at livet på mange måder er nemmere hjemme i Danmark, er hun ikke i tvivl om, at hendes fremtid er i Nigeria. Alligevel kan hun ikke benægte, at livet har ændret sig, siden hun for snart to år siden blev mor til sønnen David Jr. Faderen til barnet er nigerianske David Umem, som hun mødte på et børnehjem, da hun først ankom til Nigeria.

”Efter jeg har fået en søn, er jeg nødt til at passe bedre på mig selv. Jeg er ikke så tit med ude på rednings-missioner, som jeg var før,” fortæller Anja Lovén og fortsætter: ”Men inden jeg fik en kæreste og et barn, havde jeg jo allerede besluttet, at mit liv skulle være i Afrika. Det er det her, jeg vil lave resten af mit liv.”Anja Ringgren Lovén

Oplev Anja Lovén i Aarhus
Aarhus Panorama inviterer til foredrag med Anja Lovén, en af Danmarks mest modige ildsjæle, onsdag den 28. september fra kl. 19.00-21.00. Entréprisen er 120 kroner (inklusiv kaffe og kage), og alle indtægter går ubeskåret til DINNødhjælp. Tilmeld dig begivenheden på Facebook her, og få løbende opdateringer om arrangementet.