Vinterbadning er en kold fornøjelse. Men også livsbekræftende, sundt for krop og sjæl samt en god måde at komme igennem en mørk, dansk vinter på.

Af Henrik Lomholt Rasmussen

Der står en nøgen mand på en strand. Det er først i februar, klokken er ni om morgenen, og termometret viser tre grader. Koldt, men varmere end det havvand, som den afklædte herre går ud i og sænker sig ned i. Også med hovedet.

– Whoouw. Er du vild, hvor er det koldt. Og godt. Man føler virkelig, at man lever, siger jeg til fotografen inde på stranden.

Jeg er nemlig manden, der tager et havbad på en råkold vinterdag. Ikke bare for at kunne skrive en artikel om det kolde gys som journalist. For jeg kan også kalde mig vinterbader. Det er jeg glad for. I en sådan grad at jeg lige tager en dukkert til, inden det er tid til at få svøbt et håndklæde over skuldrene.

Om jeg fryser? Ja, men samtidig bobler, prikker og stikker det i kroppen og hovedet på en måde, som kun vinterbadere kender og nyder.

Bleg vintersol

Men ok, efter nogle minutter i den strålende, men langt fra varme vintersol er det nok. På med tøjet og vinterstøvlerne. Dejligt. En kop kaffe fra termokanden hjælper også kroppen med at komme sig over det chok efter mødet med det en grad varme – eller rettere kolde – vand.

Et møde, som får de små blodkar til at trække sig sammen for at holde på varmen, sender blodtrykket i vejret for at undgå nedkøling, mens blodet omdirigeres til hjernen, og hjertet begynder at slå hurtigere.
Bliver man for længe i vandet, hyperventilerer man og risikerer at besvime. Derfor skal man ikke spille sej, men kun dyppe sig og så se at komme op af vandet igen.

Endorfiner i fri dressur

Følger man den simple regel, vænner man sig hurtigt til chokket og kan glæde sig over de gode sider ved havets kolde kys. Det frigør belønningsstoffet endorfin – kroppens morfin – som i to til fire timer efter badet giver varme og følelse af velvære.

Det er den fornemmelse, jeg mærker her på stranden ved siden af Badeanstalten Den Permanente – en magnet for s1olbadende aarhusianere om sommeren og hjemsted for de knap 7.000 medlemmer af Vikingeklubben Jomsborg.

Jævne mellemrum
Mange af dem kommer her dagligt, andre sjældent og nogle med jævne mellemrum. Den sidste gruppe hører jeg til. Efter mit eventyr på stranden skal jeg lige ind og kigge.  Nøglekortet giver mig adgang til den lille strimmel strand bag Den Permanentes plankeværk og – ikke mindst – herreafdelingen, højborgen for de fleste aarhusianske vinterbadere.
Her er der friskt havvand, læskure til omklædning, klubhus med plads til kaffeslabberas, fester og foredrag, toiletter, brusere – med koldt vand selvfølgelig – og fire saunaer.

– Hvorfor ikke lige smutte ind og få varmen, tænker jeg, smider tøjet i et af læskurene og hiver håndklædet samt en medbragt vandflaske op af rygsækken.

Mere end velvære

Inde i den såkaldt gamle tårnsauna falder jeg i snak med Jacob Hjorth fra Åbyhøj. For ham handler vinterbadning om mere end blot velvære.

– Jeg blev ramt af en depression for en del år siden og er ved at trappe ned på mit forbrug af antidepressiv medicin. I den forbindelse er det fedt at mærke sin krop ved at få den kølet ned. Det giver mig ro i skallen, forklarer Jacob Hjorth og fortsætter:

– Hvis det er slemt, og jeg har meget kørende i hovedet – især om at jeg ikke kan gøre noget rigtigt – bliver jeg lidt længere i vandet. Dernede forsvinder tankerne, og alting bliver meget enkelt. Jeg er tæt på naturen og mærker, at jeg er en del af noget større. Det giver en vis ydmyghed. Og afhængighed. Ikke alene på grund af det våde element.

– Skiftet mellem kulden og varmen i saunaen er fed. Jeg kan ikke holde mig væk og kommer her hver dag. Her er ingen stress, computere og telefoner, der ringer. Badeklubben er en lomme helt for sig selv, hvor man kan få en hyggelig snak eller passe sig selv afhængigt af ens humør. Det er meget svært at gå sur herfra, konstaterer Jacob Hjorth.

En ny sæson

Ud over kampen mod sin depression bruger han vinterbadningen til at gøre den mørke årstid til en positiv oplevelse.

– Som mange andre havde jeg – inden jeg begyndte at vinterbade for tre år siden – en tendens til at hænge med hovedet ved udsigten til en lang vinter. Nu glæder jeg mig til den, fordi vinteren er lig med en ny sæson i badeklubben, siger Jacob Hjorth.

Jeg kan kun erklære mig enig. Men det bliver nu også dejligt med svømmeture og solbad på Den Permanente til sommer. Den er næsten lige om hjørnet.