Selvom de tre aarhusianske søstre Noa, Naomi og Nataja stadig går i gymnasiet, lever de allerede et rockstjerneliv, kun de færreste tør drømme om.

”Vi skal da åbne Orange på Roskilde! Arg, der er jo også Super Bowl. Det ville være kæmpestort! Nej, hvad med at spille på Madison Square?” Der er gnister i øjnene på de tre søstre i rockbandet Velvet Volume. De diskuterer ihærdigt, hvor de helst vil spille koncert.

Selvom de tre aarhusianske søstre Noa, Naomi og Nataja stadig går i gymnasiet, er de ikke i tvivl om, hvad de skal lave i fremtiden. Drømmen om at blive rockstjerner er allerede nået. Mens musikkritikkerne spår dem en stor fremtid i udlandet, vokser gruppen og fans herhjemme støt, og de tre søstres musik er allerede i heftig rotation på landets radiokanaler.

”Jeg har altid tænkt, at vi ville blive kæmpestore,” forklarer Noa, guitarist og storesøster i Velvet Volume. Hun smiler stort og fortsætter: ”Da vi startede, troede jeg, at vi bare kunne ringe til Roskilde Festival og spørge, om vi ikke måtte komme forbi og spille.” Pigerne griner. Latteren vidner om, at det der for andre musikglade søstre har virket som en fuldstændig umulig drøm, aldrig har virket så utilgængeligt bag trommer, bas og guitar i Velvet Volume.

Purunge piger med fart på
Siden pigerne begyndte at spille deres egne sange, er det kun gået en vej. Nemlig fremad. Opad. Mod stjernerne. Siden en selvarrangeret koncert på Grim Festival i 2013, er tilbuddene strømmet ind. Både Kronprinseparret og store veletablerede bands som The Raveonettes og The Blue Van, er vilde med den hårdtslående rock fra Velvet Volumes hånd. Særligt husker Noa, Naomi og Nataja, da forsangeren Steffen Westmark fra The Blue Van skrev til dem og spurgte, om de ikke ville med dem på tour: ”Det var så sindssygt dengang!” udbryder Noa.

Man spiller for flere hundrede mennesker i weekenderne, og så har man alligevel historieundervisning kl. 8 om mandagen.Noa Lachmi

Touren blev første led i kæden af succesoplevelser for de tre søstre, der siden blandt meget andet, har spillet til Kronprinseparrets Talentpris, GAFFA Prisen og P6 Beat Rocker Koncerthuset. Selvom de tre søstre joker med hinanden og griner meget, er livet som både rockstjerne og gymnasieelev ikke uden udfordringer:

”Der er virkelig nogle weekender med tryk på. Jeg kan huske en periode her sidste år, hvor vi spillede torsdag, fredag, lørdag flere uger i streg. Det var helt sindssygt,” fortæller Nataja, trommeslager og bandets yngste medlem. Hun ser helt forpustet ud ved tanken. ”Og så skal man lige skrive en SRP, når man kommer tilbage igen mandag,” griner storesøsteren Noa, og fortsætter: ”Man spiller for flere hundrede mennesker i weekenderne, og så har man alligevel historieundervisning kl. 8 om mandagen. Men det har sikkert været sundt for os. Vi er så meget nede på jorden i det, vi laver.”

For mens fans landet over råber på mere af den elektriske guitar, den tunge, velspilende bas og de altid stilsikre trommer, har de tre søstre lige en gymnasieuddannelse, der skal færdiggøres. De tre piger går alle på Katedralskolen i Aarhus, og mens tvillingerne Naomi og Noa er færdige til sommer, har Nataja stadig to år tilbage. Selvom de alle tre glæder sig til den dag, de kan fokusere hundrede procent på musikken, er de også enige om, at skolen har hjulpet dem til at holde benene på jorden i den pludselige succes. Nataja forklarer: ”Skolen gør, at vi aldrig mister fokus fra, hvem vi er. Hvis vi bare hele tiden var ude at spille, og det ligesom var det eneste, vi lavede, så havde vi ikke noget at komme tilbage til.”annebaek_VelvetVolume_digi001Fra drømme til realiteter
Både venner og familie bakker søstrene op i at satse på musikken: ”Vi har jo spillet i så lang tid, at selv vores gamle folkeskolelærer ved, at det er rockstjerner, vi vil være.” Men selvfølgelig har der også været dem, der ikke troede helt så meget på rockstjerneplanerne: ”Jeg havde en uddannelsesvejleder tilbage i folkeskolen, der mente, jeg skulle lære at skille drømme fra realiteter,” fortæller Noa opgivende.

Pigernes lyse latter fylder igen rummet. Her er drømme og realiteter ikke svære at forene, selvom pigerne selvfølgelig husker en tid, hvor koncerterne ikke bookede sig selv: ”Vi har altid taget små steps, men hver eneste job, vi har spillet, har næsten været større end det sidste. På den måde har der altid været noget at se frem til,” fortæller Nataja. De er enige om, at Aarhus har været et rigtig fedt musikmiljø at vokse i som band.

Vi hører jo ikke kun rock. For eksempel har vi også hørt rigtig meget Britney Spears og George Michael.Naomi Lachmi

”Det fede ved musikmiljøet i Aarhus er, at her ikke kun er de helt store spillesteder som Train og Voxhall. Her er også scener for de nye bands som Fatter Eskil, Escobar og Sway,” siger Nataja, mens Noa og Naomi nikker genkendende. For de tre søstre, der med egne ord er ”born and raised i Aarhus”, er det især muligheden for at udvikle sig musikalsk i byen, de lægger vægt på:

”Vi kender jo Aarhus så godt, at vi hele tiden har kunnet sætte os nye mål, for endnu større spillesteder, vi gerne ville spille på. Og så kender vi jo også en del af de andre Aarhus-bands, som I’ll Be Damned, Go Go Berlin og White Dominos,” siger Noa, der trods Velvet Volumes store popularitet, stadig synes det er lidt underligt at blive genkendt og spurgt til råds af andre bands: ”Især når de er meget ældre end os,” siger Noa lidt forlegent.

Heltene og et godt basriff
Selvom hverken pigernes mor eller far selv spiller et instrument, har der altid været en stor kærlighed til musik i hjemmet på Christiansbjerg: ”Det er ret sjovt, for folk tror altid, at vi er blevet tvunget til at høre det her gamle rock af vores forældre. Men det er egentlig kommet ret naturligt til os. Vores far har godt nok en kæmpe CD-samling, men den indeholder både nyt og gammelt. Ikke kun rock, men alt fra 50’erne og op til i dag,” forklarer Noa. ”Ja, alle mulige genrer,” tilføjer Naomi, og fortsætter: ”Vi hører jo ikke kun rock. For eksempel har vi også hørt rigtig meget Britney Spears og George Michael.”

Det er alligevel især blandt de helt store rocklegender, Velvet Volume finder deres musikalske inspiration. Navne som David Bowie, White Stripes, Royal Blood og Jimmy Hendrix ryger nonchalant ud af de unge søstres munde, og nærmest i kor nævner de den amerikanske rock’n’roll legende Lenny Kravitz. ”Han var helt klart en af hovedinspirationskilderne til at begynde med,” fortæller Noa: ”Det var hans numre, vi startede med at spille, dengang vi bare spillede covernumre.”

Både Noa, Naomi og Nataja er enige om, at de ikke på samme måde kan sætte fingeren på en hovedinspirationskilde i dag. ”Det kommer ofte i perioder,” forklarer Nataja: ”For eksempel var der en periode, hvor vi var meget inspireret af Royal Blood. Vi var nede at se dem live og arbejdede bagefter rigtig meget med breaks og basriffs. På samme måde, som de gør.”annebaek_VelvetVolume_digi004Med musikken i centrum
Selvom det ikke er svært at få øje på inspirationen i halvfjerdserne og firsernes tunge, guitarfikserede rock, så arbejder Velvet Volume med deres helt egen lyd, bedst karakteriseret som hektisk, tung og hårdtslående: ”Vi skriver alle tre musikken,” forklarer Nataja: ”Det er ofte sådan, at Noa og Naomi kommer med et riff, og så sidder vi og jammer over det.”

Jamsessionerne bliver ofte lange, og det er sjældent, at de når at blive færdige på en gang. Så optager de det på en telefon og spiller videre til næste øver, som de kalder de to fastlagte gange om ugen, hvor de spiller sammen.

Hvordan de skal skrive deres musik er sjældent noget. de taler om. Det kommer bare som en helt naturlig ting. ”Der sker bare noget, jeg ikke helt kan forklare, når vi spiller sammen,” siger Noa. Hun griner selv lidt over, hvor overnaturligt det lyder. Anderledes er det med tekstuniverset i de tre søstres musik:

”Ofte skriver vi tekster med udgangspunkt i en eller anden følelse, og så bliver det egentlig meget fiktivt derfra,” fortæller Noa: ”Vi beskriver følelse i et mere overdrevet format.” Naomi bryder ind. ”Går vi egentlig ikke mest op i at få det til at lyde godt og passe til musikken? Det er ikke sådan, vi har et bestemt budskab eller noget. Det handler om at få det til at lyde fedt.” De andre to nikker. Igen er det tydeligt at mærke, hvordan musikken er i centrum. Bare at snakke om deres musik, får energien mellem de tre søstre til at vibrerer.

Fra hegnvagt til spotlight
Selvom de har mange andre ting til fælles end kærligheden til hver deres instrument, så har de svært ved at svare på, hvad der gør det specielt at spille i et band med sine søstre: ”Vi har jo aldrig prøvet andet,” som de snusfornuftigt svarer. ”Men måske kan vi være mere ærlige over for hinanden end i andre bands, fordi de er søstre. Vi ved, vi virkelig kan stole på hinanden,” siger Nataja og fortsætter, ”selvom vi kommer okay meget op og skændes, så glemmer vi det efter to minutter.”

Det er tydeligt at mærke, hvordan næste år virker fjernt for Noa, Naomi og Nataja, nu hvor sommerens festivaller lyser op forude. ”Lige nu arbejder vi på at øve det sæt, vi skal spille hen over sommeren. Det skal bare sidde lige i skabet,” siger Noa. Nataja følger op: ”Vi vil gerne opbygge en rigtig god sætliste, så der både er noget at gå amok til og noget lidt mere roligt.” Især glæder de tre søstre sig til at spille på hjemmebane til årets NorthSide Festival. ”Det er så sindssygt, at vi lige pludselig er et af de bands, der skal spille på en af de store scener! Jeg var hegnvagt sidste år,” griner Noa.annebaek_VelvetVolume_digi006