Et køleskab renset for mælk, ost, æg og røde bøffer er ikke længere ualmindeligt. Blandt danskerne er der en stigende interesse for at spise og leve vegansk – men hvorfor egentlig? Bæredygtighed, lyder forklaringen hos et vegansk kærestepar. Ændringen har for dem været nem, men der kan være udfordringer.

Tekst: Louise Højmark
Foto: Kenneth Stjernegaard

En mørkegrå kat lister rundt i entréen i en ungdomsbolig i Åbyhøj. Den smyger sig forbi flere par sko og fortsætter så ind i stuen, hvor den hopper op i en lys lænestol og falder i søvn. Sød er den, men faktisk tilhører katten slet ikke boligens kærestepar, 24-årige Karolina Thomsen og 23-årige Jan Nowak.

”Det er naboens,” fortæller Karolina Thomsen.

Alligevel har katten fået lov til at komme og gå, som det passer den. I parrets stuelejlighed er dyr nemlig velkomne. Hvis de vel at mærke er levende. Udover at studere henholdsvis molekylær biologi og oplevelsesøkonomi er Jan Nowak og Karolina Thomsen nemlig veganere og spiser derfor hverken kød eller animalske produkter som æg, smør og ost.

”Det er ret vigtigt, at der jo ikke er noget, vi ikke ’må’ spise. Det er mere, hvad vi har lyst til at spise. Det er for os en ret vigtig distinction,” siger Karolina Thomsen, mens hendes kæreste supplerer:

”Så formuleringen må/må ikke kan godt føles lidt irriterende, for det er ikke en religion, vi følger. Det er en livsstil, vi har valgt. Helt generelt er målet at spise grønt, fordi vi synes, det giver en bedre impact på verden. Det er ikke fordi, vi ikke har empati over for dyrene, men det andet er den primære motivation. Vi ser på kød som energispild.”

Stigende interesse
Karolina Thomsen og Jan Nowak er en del af den gruppe af danskere, der har valgt at spise plantebaseret.

”Veganisme er ’en måde at leve på, som søger at undgå (så vidt som muligt og praktisabelt) alle former for udnyttelse af og grusomhed imod dyr til føde, tøj og andre formål’,” lyder definitionen på Dansk Vegetarisk Forenings hjemmeside. I Danmark opfatter to procent af befolkningen sig selv som enten vegetar eller veganer, viser en undersøgelse fra sidste år foretaget af COOP Analyse. Siden 2015 er COOP-butikkernes sortiment af veganske produkter desuden blevet udvidet, og otte kogebøger om emnet er udkommet på dansk det seneste år.

I Dansk Vegetarisk Forening kalder knapt en tredjedel af de 1670 medlemmer sig for veganere, mens medlemstallet hos Mad med Medfølelse, Danmarks veganske forening, generelt er blevet fordoblet hvert år siden oprettelsen i 2012.

”Vi er ikke verdens største forening, men der er en stigende interesse for det, vi laver. Man ved jo godt, at animalske produkter er store miljøsyndere, og at der er store fordele ved at vælge planter frem for animalsk. Samtidig kan vi se, hvordan dyr mishandles i industrien, også i Danmark. Vi vil vise, at der er en grønnere livsstil tilgængelig, og at det er alt andet end kedeligt at vælge vegansk,” siger formand for Mad med Medfølelse Thomas Erex.

Spørger man sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal, er der da heller ingen tvivl om, at der er tale om en voksende trend. Hun mener ikke, at dyrevelfærd er det afgørende – som det var engang – men at det snarere handler om tidens store fokus på en sundere kost og ikke mindst klima.

”Hele kødproduktionen er voldsomt belastende for CO2-udslippet, og det er blevet moderne at gøre noget for miljøet. Det er blevet en livsstil og et symbol på det, der handler om at tage vare på verden og hinanden,” siger hun.

”Bæredygtighed har været på agendaen siden 1980’erne, og det er blevet en megatrend. Det er både en måde at skille sig ud på, men også en måde at ændre verden på.”

Ikke allergiske
En tomatsovs med blandt andet rødløg, aubergine og oliven syder på panden. I ovnen bager hakket grønkål vendt i olie, salt, peber og gærflager, mens miniblenderen kvaser cashewnødder, gærflager, salt og hvidløgspulver til et drys, der kan erstatte parmesanost. I det halvandet år, Jan Nowak og Karolina Thomsen har været veganere, har de brugt masser af tid på at lege i køkkenet og finde frem til veganske alternativer. Ingen af dem savner at spise kød eller animalske produkter – ”bortset fra ost!” siger Karolina Thomsen – men det er vigtigt for dem at understrege, at de ”ikke er allergiske over for ting, der kommer fra dyr,” som Jan Nowak formulerer det. De går gerne i brugt tøj af fx læder eller silke, men undgår dog at købe nyt. For parret handler veganisme mest om ikke at påvirke miljøet – selvom andre veganere måske vil være uenige, påpeger de.

”For mig handler det om ikke at give feedback til en industri, jeg ikke vil støtte,” forklarer Karolina Thomsen.

”Hvis jeg for eksempel er hos nogle venner, der har lavet risotto med mælk i, fordi de har glemt, at jeg er veganer og ikke vegetar, så er det ligemeget. Det er uhøfligt ikke at spise folks mad,” siger Jan Nowak, mens Karolina Thomsen uddyber:

”Bæredygtighed handler også meget om madspild, og det skal give logisk mening at være veganer. Det skal ikke være svært og træls, bare godt og nemt.”

Hvad med vitaminerne?
Og nemt er det, synes parret. Økonomisk oplever de ikke den store forskel. Det er nærmest billigere at købe ind som veganer, er deres oplevelse, og grøntssager og de fleste veganske produkter fås efterhånden i flere supermarkeder. Det større udvalg på markedet har da også betydning for, at trenden er taget til, siger fremtidsforsker Birthe Linddal og mener, at det også fremadrettet vil være en faktor:

”Der kommer hele tiden nye, spændende produkter og lækre alternativer. Ja, jeg tror, at mennesker vil spise kød i fremtiden, men vi vil spise mindre af det.”

De varer, man ikke kan få i supermarkeder, kan Jan Nowak og Karolina Thomsen købe i helsekostbutikker. Det gælder blandt andet forskellige vitamintilskud, som veganere og vegetarer anbefales at supplere kosten med. Netop vitaminer er én af de ting, der udpeges som veganerlivsstilens faldgrube. Ved at undlade kød og andre animalske produkter kan man nemlig komme i underskud af blandt andet D- og B12-vitamin, calcium, jod og jern. Og går idéen med at være veganer så ikke fløjten? Ikke hvis man spørger det aarhusianske kærestepar.

”Det, at man har mulighed for at tage en vitaminpille og få sin B12, er for mig det ultimative argument for, hvorfor det er nemt at være veganer,” siger Karolina Thomsen.

Rigtige mænd spiser kød
Selvom det har været nemt for parret at skifte til vegansk, er valget dog ikke uproblematisk. For det første mangler der generelt officiel information fra dansk side om, hvad man gør ernæringsmæssigt, hvis man har fravalgt kød, mener de. For det andet er der stereotypen om, at ”rigtige mænd spiser kød,” siger Jan Nowak:

”Jeg har oplevet, at folk har gjort lidt grin med, at jeg ikke får mit protein.”

Den fordom kan professor Lotte Holm fra Københavns Universitet, der forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning, sagtens genkende.

”Vores madvaner og –præferencer er kønnede. Der er en lang historisk tradition for, at det at spise kød, særligt det røde, forbindes med det mandige, mens grøntsager og frugt forbindes med det kvindelige. Det er nogle kulturelle symboler, som har ligget i vores madkultur i mange år,” forklarer hun.

Kønsstereotyper er dog under konstant forandring, og derfor tror Lotte Holm, at billedet vil ændre sig med tiden, ligesom accepten af den veganske livsstil kun vil blive større fremadrettet. Når fordomme om veganere overhovedet eksisterer, skyldes det, at madvaner generelt signalerer, hvem man er som menneske, lyder forklaringen.

”Når man spiser anderledes, er det en måde at markere en afstand mellem sig selv og andre. Og det kan være provokerende. Som veganer kan afvigelsen så være parret med et ideologisk eller fornuftsbaseret standpunkt, og så kan folk blive vrede over, at veganere måske føler sig bedre end andre.”

I praksis kan man som dedikeret veganer komme til at bryde med en række etiketteregler og normer, medmindre hele ens vennekreds følger samme kost, siger Lotte Holm og spørger retorisk:

”Er det for eksempel ok, at man stikker til maden eller medbringer sin egen?”

Vrede veganere
Blandt Karolina Thomsen og Jan Nowaks venner og familie har reaktionerne dog mest af alt været positive. Men parret gør også en dyd ud af hverken at være til besvær, når de er til middag ude, eller prædike om veganervalget.

”Det optimale er selvfølgelig, at vi alle spiser grøntsager, men jeg vil aldrig dømme en ven eller andre på grund af deres madvaner. Man må give slip på den sort-hvide tankegang og lade være med at være en vred veganer,” griner Jan Nowak.

”Hvis din drøm er, at hele verden skal være veganere, så er det med at råbe meat is murder for mig at se en tåbelig idé,” tilføjer Karolina Thomsen.

”Du fortæller jo bare folk, at de er forkerte, og det er en virkelig ærgerlig tilgang at have til det.”

Stereotypen om ”den vrede veganer” er netop en nærliggende fordom, siger professor Lotte Holm:

”Veganere er folk, der tager et valg om deres kost, som nogle vil opfatte som radikalt. Nogen vil måske tro, at de lider alverdens afsavn, og at deres valg derfor er fanatisk. Det er sandsynligvis helt forkert, og opfattelsen vil gå i opløsning i takt med, at der kommer flere veganere til. Men så længe de er et mindretal, eksisterer den opfattelse.”

Mere end bare veganer
I Jan Nowak og Karolina Thomsens vennekreds er der både veganere og vegetarer, og af samme grund føler ingen af dem for at blive medlem af enten Dansk Vegetarisk Forening eller Mad med medfølelse.

”Jeg har ikke tænkt, jeg manglede det, men jeg kan godt forstå det, hvis man er helt selv om det. Så kan det være rart at have et sted med likeminded people” forklarer Karolina Thomsen.

Jan Nowak nikker, men tilføjer så:

”Hvis jeg er sammen med nogen, hvor det eneste vi har til fælles er veganisme, kan jeg næsten føle det som om, at min personlighed bliver defineret ud fra, at jeg er veganer. Men det er jo bare et valg, jeg har truffet. Jeg er et meget mere komplekst menneske end det.”

For parret er der ingen tvivl om, at den veganske livsstil for dem vil vare ved. Også fremtidsforsker Birthe Linddal mener, at trenden fortsætter:

”Jeg forventer, der kommer mere af det her. Men også det at være flexitar, hvor man skruer op for det grønne og ned for det animalske, vil vi se mere af.”

 

FAKTA:

Vegansk i Aarhus

  • Mikuna på Frederiks Allé 96 er pt. den eneste veganske take away café i byen.
  • I Facebook-gruppen ”Det veganske Aarhus” deles tips til et vegansk liv i Smilets by.
  • På bloggen maanebarnet.org kan man finde en guide til Aarhus’ veganervenlige spise- og indkøbssteder.

 

Du er, hvad du spiser

  • Veganer: Lever plantebaseret og søger så vidt muligt at undgå animalske produkter – både de spiselige af slagsen, men også eksempelvis læder og produkter testet på dyr.
  • Vegetar: Lever af planteføde med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg.
  • Pescetar: Supplerer en plantebaseret kost med fisk.
  • Flexitar: Spiser hovedsageligt vegetarisk, men spiser fortsat kød af og til.

 

Kilde: Dansk Vegetarisk Forening.


TAK
Vi sender en stor tak til Gartneriet Marienlyst, som har sponsoreret frugt og grønt til fotograferingen. De smagte også godt.