Grøntsager og krydderurter på tage, altaner, i højbede og små skæve arealer i byen. Byhaver vinder frem som aldrig før og er en måde at udbrede bæredygtig havedyrkning i byen, og mærke glæden ved selv at dyrke grøntsager i lokalområdet. Aarhus følger med, og byens borgere har mange spændende projekter i gang.
Af: Christine Enevoldsen
Urban gardening, urban farming, urban agriculture – kært barn har mange navne. Fælles for alle tre begreber er ønsket om at skabe byhaver og dyrke grøntsager i byen. Alt sammen med henblik på at styrke lokalsamfundet og komme tættere på naturen, skabe grønne rum i byen og være medansvarlig. Med initiativer under emnet urban gardening kan du kombinere storbyliv og en tæt kontakt til naturen. Du kan med andre ord drikke café latte, mens du graver dagens grønne høst op. Begge dele lige udenfor opgangen, hvor du bor. Og samtidig med, at du snakker med naboen.
Mere end bare grøntsager
Urban gardening bygger på mere end friske grøntsager og ønsket om grønne fingre. Det er med til at skabe forbindelse og forståelse mellem (stor)by og land(brug), det giver os en grønnere og mere bæredygtig by, og det kan være med til at styrke byens klimatilpasning og opnåelse af CO2- neutralitet. Du dyrker ikke kun grøntsager til dig selv, du engagerer dig samtidig i klimakrisen på en aktiv måde og hjælper i det bynære ved at dyrke lokale grøntsager, få æg fra egne høns og honning fra byens bier.
Byhaver er med til at give byens borgere et nært forhold til den mad, de spiser, og det gør det muligt for os i byen at spise friske grøntsager, der ikke er transporteret i dagevis. I Latinerkvarteret finder du for eksempel projektet Adopt-A-Box – farverige trækasser med grøntsager og krydderurter, som caféer og butikker har adopteret, og som bor på fortorvet foran dem.
Sociale aspekter
Udover at urban gardening passer godt ind i den grønne tidsånd, hvor bæredygtighed og lokale råvarer er i høj kurs i forhold til eksempelvis miljøet, så er der også et socialt aspekt ved fænomenet. Tue Starcke-Jensen, som har skrevet speciale om urban gardening, siger det meget præcist:
“Det formår ofte også at fremme nogle sociale værdier. Mange af de urban gardening tiltag, der opstår, bliver drevet af eller i fællesskaber, hvor man kommer hinanden lidt mere ved, end når man bare handler ind. Og for mange tror jeg, at netop fællesskabet omkring det er noget af det vigtigste.”
Lige pludselig snakker du med naboer, du ikke før havde et forhold til. Du får et tilhørsforhold til at dyrke grønt og passe på miljøet samtidig med, at det åbner op for nye fællesskaber. Fællesskaber på tværs af sociale, etniske, kulturelle og aldersmæssige forskelle, som udvikles på baggrund af, at her er et praktisk projekt, som vi skal være fælles om og forholde os til – sammen. Det sociale aspekt har de særligt for øje i Foreningen BISTAD, som producerer honning i det urbane rum. Her er plads til alle, også de særligt udsatte borgere, og mange oplever meningsfuld beskæftigelse og ny selvtillid ved at være en del af projektet.
Aarhus følger med
Vi kan både i små og større projekter blive inspireret af København, som sidste sommer etablerede Danmarks første rigtige taglandbrug på et stort tag på Østerbro. ØsterGro er en 600 m2 have, hvor afgrøder vokser, mens medlemmer i Fresh Fitness løber i bygningen ved siden af. Men Aarhus kan også, og interessen vokser. Tue Starcke-Jensen tror, at en del af populariteten for fænomenet skyldes, at det skaber mange forskellige former for værdi:
“Hvad end det er kontakten til naturen, de gode råvarer, det at blive klogere på jord og planter, fællesskabet eller noget helt andet, der gør, at man praktiserer urban gardening, så formår det ligesom at rumme det hele på en og samme tid.”
Der er mange spændende projekter og initiativer i gang i vores by. Et godt eksempel er Ø-Haven, som sidste år rådede over et væld af spirende pallekasser, hvori områdets beboere kunne dyrke, hvad de ville. Sidste år holdt haven til på den nye havnefront på Aarhus Ø med Strandbaren som nabo. I år flytter den ud på arealet foran Lighthouse, da projektet udvider, både hvad angår antallet af haver, spændende idéer til nye madtiltag samt ud fra et ønske om større brugerinddragelse.
Et andet projekt er DYRKditBibliotek i Risskov, hvor de har etableret små haver i bibliotekets baggård. Du kan, ligesom du låner en bog, også låne et stykke jord til at dyrke på.
Jeg forstår godt, hvorfor urban gardening tiltag vinder frem. Det forener på fornemmeste vis praktisk arbejde med jord og grøntsager, større bevidsthed om bæredygtighed og muligheden for at være en del af nye sociale fællesskaber. Det favner bredt, og samtidig klæder projekterne byen og skaber liv. De nye grønne fællesskaber er uden tvivl en gevinst for Aarhus. Jeg vil i den kommende tid besøge flere af de omtalte steder og lave en række artikler, der dykker dybere ned i de enkelte projekter.