Hjemløsheden stiger i Danmark. I Aarhus anslås det, at 668 mennesker står uden et sted at bo. Cirka halvdelen af dem er unge mellem 18-29 år. Her er hverdagsdruk, kortsigtede planer og en fastbidt uvished noget, man står op til. Og lever med. To af dem, en pige og en dreng, har åbnet op til deres verden for at vise, hvordan tilværelsen som ung rodløs er. Og for at forklare, hvorfor de ikke har et fast sted at bo.

Under et stort bøgetræ i Mølleparken er en flok mennesker stimlet sammen. Camoufleret af aftenens mørke står de og småsnakker med en dåseøl i hånden, mens lyden af et ensformigt technobeat tordner ud fra en lille Philips-højtaler.

Heriblandt hættetrøjer og cigaretrøg står 19-årige Julie og 27-årige Felix, to af Aarhus’ unge hjemløse. De står her, som de så mange gange har gjort. Udenfor. Og uden et egentligt hjem at tage hjem til.

”I vores omgangskreds er det normalt ikke at have en lejlighed. Det er som at bo i en rygsæk,” fortæller Julie, der for tiden har sine ting på kvindehjemmet Reden i Sjællandsgade. Felix har også sovet på forsorgshjem. Blandt andet Ungeindsatsen i Grønnegade.

De seneste dage har han dog tilbragt nætterne i en vens lejlighed på Martin Vahls Vej tæt på Botanisk Have. Begge har de nu gennem 8-9 måneder overnattet fra sted til sted rundt om i Aarhus. En tilværelse, de betegner som ‘belastende’.

”Det er jo sygt stressende ikke at have et sted at bo,” forklarer Felix.

Menneskeflokken under bøgetræet i Mølleparken begynder at splitte op. Der bliver givet håndtryk, krammet og sagt “vi ses”. Julie og Felix fortsætter over mod værtshuset Hjorten. Hun i Nike Free og med North Face-rygsæk. Han i Converse og mørkeblå jeans. At være boligløs er ikke modebestemt. Til gengæld tror Julie, at boligsituationen i Aarhus bærer noget af skylden for, at hun står uden et sted at bo.

Det er jo sygt stressende ikke at have et sted at bo.

”Når man får afslag på afslag samtidig med, at logins til boligportalerne er ret dyre, så mister man motivationen.” Selvom hendes familie vil hende det godt, er forældrekøb og huslejetilskud ikke en mulighed. Felix er i samme situation. Men i modsætning til Julie har han ikke set sine forældre i et halvt års tid. ”Jeg går bare ikke op i min familie,” fortæller han.

CV og søvnproblemer
Indenfor på Hjorten får to voksne en svingom til hårdtslående rocktoner, mens folk sidder lænende indover bordene med en øl foran sig.

”Det er payday i dag,” siger Felix og tænder en cigaret med sin orange lighter. Siden Julie og Felix flyttede hjemmefra som henholdsvis 17- og 20-årig, har de været rundt om meget, hvad angår uddannelse og arbejde.

To gange droppede Julie ud af gymnasiet, så tog hun musiklinjen på en produktionsskole, blev træt af det, gik en uge på en 10. klasseskole, brugte så et halvt år på at gennemføre jordbrugsuddannelsen som gartner og dyrepasser. Nu er hun HF-elev på andet år. ”Det er jeg heldigvis vildt glad for,” siger hun.

For Felix’ vedkommende har han læst til kok i et halvt år. ”Så tågede jeg rundt i noget tid,” fortæller han, hvorefter HF blev færdiggjort, et arbejde som rengøringsassistent på Aarhus Universitetshospital bød sig, multimediedesign blev prøvet i en enkelt dag, og nu er han på kontanthjælp. Og supplerer indtægten som Hus Forbi-sælger.

”Jeg har bouncet lidt rundt i systemet,” siger han og tager sig til hovedet, mens han klør sig i sit lange hår. Kronologien over de seneste mange års uddannelseshop og kontanthjælpsgensyn er svær at huske.

unge_hjemløse_aarhus_panorama11

Det bliver til mange smøger i løbet af en dag. To-tre pakker er ikke usædvanligt, og alt mellem 0-30 øl kan blive drukket.

”Forleden drak jeg 20 øl på fire timer,” siger Felix. ”Hvis jeg vågner klokken 06, drikker jeg mig ned, så jeg kan sove igen.” Det med søvnen er et tilbagevendende problem for dem begge. Derfor er Felix for tiden på sovepiller, men effekten er indtil videre ikke stor.

”Jeg ligger bare og tænker for evigt. På alt. På mit liv. Hvis jeg ikke kan sove, går jeg en tur eller lader være med at sove,” fortæller han og kigger på sin mobiltelefon: 7.996 ulæste mails. Julie tager en slurk af sin Ceres Top og fortæller, at hun sidste vinter gik uden søvn i tre dage, fordi hun ikke havde et sted at sove.

”Jeg kunne ikke tænke klart til sidst.” Klokken nærmer sig ni, og Julie skal gå. Hun har en aftale. Felix vælger at gøre det samme og smutter over i Kiwi på den anden side ad vejen for at handle ind til aftensmad. Han skal hjem til den kammerat, hvor han de seneste dage har overnattet.

En aften med røg
I en stue sidder Felix på en klapstol med sammenknebne øjne og puster røg ud af munden. Han har netop lavet en bong, og røgen forlader nu munden og stiger langsomt op mod et skarpt lys fra lampen i loftet. Han ser på, at to af sine kammerater på henholdsvis 26 og 31 år med ryggen til ham spiller computerskydespil. De er begge på kontanthjælp.

”Har du rene håndklæder?” spørger Felix sin kammerat.

”Ja, masser.”

”Okay, så tror jeg, jeg sover her i nat og tager et bad i morgen.”

Lejligheden, Felix er i, bliver måske hans kommende hjem. I hvert fald for en periode. De snakker om at sætte en væg op, så stuen på cirka 20 kvadratmeter bliver delt i to rum. Men indtil videre bliver det ved snakken, mens stakke af lokalaviser og tilbudsblade bugner på et skrivebord, en tom Just Eat-pose ligger på gulvet sammen med en ligeså tom Ribena-flaske og juicekartoner og pappet fra det, der engang var seks rammer blå Royal-øl. En indretning, der får det til at ligne, at der har været indbrud og holdt fest på én gang.

”Hvad laver du, skulle vi ikke i gang med at lave mad?” spørger Felix’ kammerat.

Men Felix er netop ved at tænde en ny bong. Hash er det eneste, han gør i. Hverken han eller Julie har taget hårde stoffer. Men det at folk er påvirket af for eksempel heroin, er – hvis ikke et hverdagssyn – så heller ikke et kulturchok for hverken ham eller Julie.

”Hvorfor har du blå Rizla?” spørger Felix.

”Det var det eneste, de havde i 7Eleven,” svarer kammeraten.

Felix fortsætter klargøringsarbejdet til endnu en bong. Egentlig vil han gerne stoppe med at ryge hash, så han kan få sit hoved ordentligt tilbage, som han kalder det. ”Hvis jeg skulle stoppe med enten øl, smøger eller hash, ville det være hashen,” siger han. ”Man bliver så sløv af det.”

Herhjemme i lejligheden, hvor Felix nu igennem de seneste dage er kommet, bliver aftensmaden normalt først indtaget fra klokken 23. Sengetiden foregår mellem et og fire.

”Skal vi ikke have broccoli i kødsovsen?”

”Nej, broccoli hører til i suppe,” svarer Felix.

”Du skal til at udvide din fucking horisont,” svarer kammeraten.

Felix læner sig tilbage i stolen og lader de andre drenge få et sug af den nystartede bong. En kort våbenhvile finder sted, og luften i stuen bliver tæt.

”Jeg er stoppet med at se nyheder og følge med i verden. Jeg er ret ligeglad. Det virker uoverskueligt, og jeg har nok af andre ting at tage stilling til,” siger Felix. Han rejser sig fra stolen og går over til køkkenet, der ligger i åben forlængelse af stuen, for at begynde på lasagnetten. Han er aldrig blevet diagnosticeret for en psykisk sygdom, ligesom Julie heller ikke er det.

”Mazerunner, har du set den?” spørger kammeraten fra stuen.

”Neeej,” svarer Felix og sammen med den tredje kammerat diskuterer de, hvilken film de skal se. Valget falder på Django Unchained.

”Den er fucking god,” siger Felix fra køkkenet og gør klar til at stege det hakkede oksekød i en gryde. Aftenen går, flere øl bliver drukket og den gule tekop, der fungerer som askebæger, bliver mere og mere fyldt. Det er ikke en fredag eller lørdag aften med festrygning, weekenddruk og bytursforventninger. Det er en almindelig, rolig onsdag aften hjemme i en toværelses lejlighed.

Ny husly
Fredag eftermiddag, strøget i Aarhus. Felix sælger Hus Forbi til de forbipasserende, mens Julie ved siden af hygger med nogle venner. Hun har netop åbnet et brev fra borgerservice. Hendes postnummer er betegnet som ”9999 ukendt”, og under hendes navn i øverste venstre side af papiret er hendes adresse klassificeret som ”uden fast bopæl”. På papiret kan hun udfylde op til fire felter, der skal dokumentere over for kommunen, hvor hun har opholdt sig.

I vores omgangskreds er det normalt ikke at have en lejlighed. Det er som at bo i en rygsæk.

”Jeg sover jo op til 20 forskellige steder på en måned. Der er for få felter,” anfægter hun. Dog kan tiden som husvild, boligløs, hjemløs, rodløs dog snart være forbi. Den 15. oktober får hun nemlig sin egen lejlighed, der kommer til at koste hende 2.600 kroner om måneden. ”Jeg tvivler faktisk på, om jeg vil bo der. Det bliver nok ikke et sted, hvor jeg bor længe. Jeg frygter, jeg kommer til at sidde der alene,” fortæller hun.

Felix håber, at den midlertidige husly hos kammeraten fra forleden aften kan gå hen og blive mere permanent. ”Men jeg har ikke taget stilling til noget i dag. Jeg fungerer ikke i dag,” siger han. Begge ser de dog lyst på fremtiden, selvom de ikke har gjort sig tanker om hverken job eller tiden efter HF.

”Jeg håber, jeg vinder i Lotto,” siger Felix henkastet. Julie tilføjer: ”Jeg håber, jeg kan give folk husly i min nye lejlighed.” De fortsætter hyggen på strøget denne fredag eftermiddag. Men de er en del af en kedelig opgørelse, der ikke bygger på antagelser eller prognoser. Men på virkeligheden.

 

Fakta om hjemløse

  • Aarhus er den by i Danmark, der har den højeste andel af unge blandt de hjemløse borgere. I 2009 var der 52 mellem 18-24 år, som var hjemløse. I 2015 er det tal 171. En stigning på 229%
  • 6.138 danskere er hjemløse. Det er en stigning nationalt siden 2009 på 23%. 69% af de hjemløse holder til i landets fire største byområder: København, Aarhus, Odense og Aalborg.
  • Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) mener, at stigningen af hjemløse i Aarhus hænger sammen med en ”presset boligsituation”. Kommunen driver et værested på Jægergårdsgade 107.
  • Halvdelen af de hjemløse borgere har en psykisk sygdom. To tredjedele har misbrugsproblemer.
  • 31% af de hjemløse i Aarhus opholder sig på herberger og forsorgshjem. De fleste, 39%, opholder sig hos familie og venner. Det skønnes, at 50-60 personer sover på gaden.

Kilde: SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd).

 

Kilderne har ønsket at indgå i artiklen med fiktive navne. Aarhus Panorama er bekendt med kildernes rigtige identitet.