Aarhus Containerterminal er den største i Danmark og sender hvert år cirka 500.000 containere ud til hele kloden. Terminalen huser alt fra direktør og kranfører til brandbil og specialcontainere. Træk i arbejdstøjet og træd ind i en verden, hvor sikkerhed og kollegaskab er en dyd, der hver dag fokuseres og forbedres.

Tekst: Jesper Møl Trads
Foto: Pernille Thorup

 

 

 

”Det er simpelthen så vildt at køre her, når vinteren rigtig har slået til, og bølgerne flyver ind over cykelstien.”

Ordene kommer fra den tidligere servicekoordinator, Carl Christian Pedersen, der kører den gamle, hvide minibus langs stendæmningen mellem Kattegat og Aarhus Containerterminal. Regnen slår mod ruden på den yderste mole i den store industridel af Aarhus Havn. Her er kæmpestore blå kraner, containere i alle palettens farver og et konstant rend af lastbiler, som på daglig basis tæller op mod 1400 styks, der leverer og lastes med nye containere hurtigere end familiefaren i Viby kan skifte fire hjul på Toyotaen i carporten.

Riv og ruskende vintervejr
På den store plads manøvrerer minibussen igennem regnvejr og stiv kuling, der ses på pladsens flagstænger, hvor de påtrykte Aarhus Havn-flag ikke flagrer, men står brat og fast ud i luften.

”Det er dansk vejr, når det bedst,” smågriner Carl Christian Pedersen, der i 35 år har arbejdet på containerterminalen og i de seneste år har stået for turrundvisninger og hjælp på tværs af afdelinger. Egentlig er han gået på pension, men på trods af det kan han ikke helt holde sig væk fra terminalen:

”Jeg er her en til to gange om ugen og giver rundture nu,” fortæller Carl Christian Pedersen og parkerer bilen og stopper vinduesviskerne. Første stop på dagens rute er containerterminalens afdeling for specialcontainere, hvor ingeniøren Magnus Thomsen står for den daglige drift:

”Vi har blandt andet produceret og ombygget de containere, der står hos Aarhus Streetfood og ved Marselisborg Lystbådehavn, som er ombygget til henholdsvis køkkener og boliger med strøm og hele pivtøjet,” forklarer Magnus Thomsen, imens han viser rundt i hallen blandt gnister fra svejseapparater og hammerbank i baggrunden. Uden for hallen viser Magnus Thomsen, hvordan de også ombygger og reparerer containere på bestilling og til egen brug:

”Når vores kunder ringer, gør vi alt for at opfylde deres ønsker, som når vi eksempelvis sætter lys op i containerne eller forer dem med træ, så de kan bruges til opbevaring,” fortæller Magnus Thomsen og fortsætter:

”Og så er vi også i gang med at bygge en ny kantine og omklædningsrum til terminalens ansatte, da dem, vi har nu, efterhånden er blevet for små.”En stor maskine
Minibussen triller videre ud på pladsen, hvor Carl Christian Pedersen i en blanding af fortælling og snak i bilens walkie-talkie forklarer, hvordan den daglige drift på havnen udspiller sig:

”Når lastbiler kommer til terminalen, bliver alt tjekket ved indgangen. Her skal bilerne være korrekt plomberet, så vores folk kan se med det samme, om alt er foretaget korrekt. Hvis chaufføren har meldt ind, at containeren er tom, så dobbelttjekker vi det ved at åbne containeren,” fortæller Carl Christian Pedersen og kører videre ud på pladsen.

En plads, der først lå længere inde mod byen fra 1988, og siden flyttede ud på ydrepladsen i 2001. Den daglige drift varetages af firmaet APM Terminals, der opererer under A.P. Møller-Mærsk, men dog er en selvstændig enhed. Tidligere havde A.P. Møller-Mærsk deres egen Mærsk-terminal, men i dag er det en samlet enhed.

Langs den 1300 meter lange havnekaj, hvor de store containerskibe dagligt ligger til, er placeret syv kraner, der troner op i 108 meters højde. De er alle blevet sejlet til containerterminalen og blev trukket over sand til pladsen, hvor de er placeret i dag:

”I hver kran er der én kranfører, der styrer hele kranen selv, og alle containere bliver placeret klar i rækker, så det kan gå så hurtigt som muligt, når skibene skal tømmes og lades igen,” siger Carl Christian Pedersen, imens minibussen som en lille Legobil triller igennem et børneværelses stole og borde.Sikkerheden er det vigtigste
Den hvide minibus gør holdt ved ladepladsen, hvor endeløse gange af pladser udgør af- og pålæsningszoner for lastbilerne, der kommer fra hele Europa.

”Så snart chaufførerne har parkeret deres vogn, skal de gå hen i de opstillede skure, så de ikke sidder i bilen, når vores maskiner går i gang,” forklarer Carl Christian Pedersen. I den silende regn står et par chauffører i et gennemsigtigt skur, der lige så godt kunne ligne busskurerne langs Park Allé. De er begge iførte sikkerhedshjelm og skriggrøn sikkerhedsvest, så der ikke sker dem noget. Der er nemlig en helt klar grund til, at de ikke kan blive siddende i deres opvarmede styrehuse og høre musik eller spise deres aftensmad:

”Hvis vores specialbyggede vogne, der kører ind over lastbilerne og løfter containerne op, rammer forkert, kan man lynhurtigt komme til at beskadige lastvogne og derved chaufførerne, så det er forbudt at blive siddende i bilerne, når containerne fjernes,” pointerer Carl Christian Pedersen, imens endnu en lastbil kører fra pladsen, og tre nye kommer til. Dagligt kommer op mod 1400 lastbiler igennem terminalen, 365 dage om året og hele døgnet rundt:

”Derfor ved vi hele tiden, hvem og hvor mange der er på pladsen. Alle bliver registreret med navn og telefonnummer, når de tjekker ind, så hvis der skulle ske noget alvorligt, kan vi få folk væk fra pladsen hurtigst muligt,” siger Carl Christian og fortæller yderligere, at containerterminalen endda har deres eget beredskab med en lille brandbil og røgdykkere ansat, der kan starte evakueringen, indtil resten af brandvæsnet kommer frem:

”Ligeledes skal man altid melde ind, hvor man kører hen. Vi har for eksempel også færdselsregler som på rigtige veje med højre vigepligt og reglement, så der ikke sker uheld,” fortæller Carl Christian Pedersen stolt, imens han holder tilbage for en lastbil, der er på vej ud ad terminalen igen.

To slags containere
Det næste stop for det hvide transportmiddel er hos Thomas Helsgaun, der er produktions- og service manager af containere. Han står for al vedligeholdelse af kølecontainerne, der er opmagasineret på rad og række under halvtag uden for værkstedet. På containerterminalen er der nemlig to slags containere:

Vi har plads til 500 containere, hvor et hold på 18 mennesker dagligt kan nå at tjekke omkring 150 containere.Thomas Helsgaun, produktions- og service manager

”Vi har de normale, som der er flest af, til transport, og så har vi vores kølecontainere, som vores afdeling står for at tilse, justere og reparere, så de altid har den temperatur, som kundens råvarer skal bruge,” forklarer Thomas Helsgaun og fortsætter:

”Vi har plads til 500 containere, hvor et hold på 18 mennesker dagligt kan nå at tjekke omkring 150 containere, så vi er sikre på, at køleenheden kan køle rigtigt ned eller modsat varme rigtigt op.” Containerne bliver vasket, renset og inspiceret, så de er klar til at blive sendt videre ud i verden. Thomas Helsgaun mener, at man på pladsen har et niveau ud over det sædvanlige af flere grunde:

”Vi har 40 smede og 32 uddannede kølemekanikere og omkring 5 vaskefolk, der dagligt gør det muligt at levere gode resultater.”

De, der vasker containerne, er dog ufaglærte, og det kræver muskler at vaske sådan en container ned:

”Det er ekstremt hårdt at vaske. De går rundt med en meget kraftig vandspuler, som dem vi andre vasker terrassen ned med. Hvis man er lille og klejn, vil man blive skudt bagover på grund af trykket, så det tager på kræfterne,” fortæller Thomas Helsgaun og viser bevægelsen i et ryk bagover som eksempel.

Uden for kontoret er containerne placeret på linje, så de er lige til at gå til. Et halvtag beskytter de ansatte mod den kraftige regn, der slår ind fra siden, så vindens piben i ørerne forsvinder.Den store torsdagsgæst
Hver torsdag indsejler et af verdens største containerskibe til containerterminalen. Skibene hedder noget forskelligt, hvoraf det ene har fået navnet Merete Mærsk, der som de andre skibe er større end normalen. Her er plads til 18.270 containere, når der er flest, skibet er 400 meter langt og 59 meter bredt. Skibet sejler mellem Aarhus og Fjernøsten. Dette gør dog ikke torsdagen mere speciel end andre:

Det er selvfølgelig stort, når de store skiber kommer forbi, men der sker så meget og efter 30 år i jobbet, skal der mere til overraske.Carl Christian Pedersen, rundviser og tidligere servicekoordinator

 

”Det er buisness as usual,” svarer Carl Christian Pedersen til spørgsmålet, om det er en dag, man som ansat på terminalen ser frem til, og fortsætter:

”Det er selvfølgelig stort, når de store skiber kommer forbi, men der sker så meget og efter 30 år i jobbet, skal der mere til overraske.”

Rundt på pladsen er der også en administrationsbygning, en hal til reparation af de store køretøjer, der fragter containerne og meget mere. På vej ind og ud ad containerterminalen holder Told og Skat til, hvor der jævnligt udføres stikprøvetests:

”Det er forskelligt hvor mange gange om ugen, det sker, men der bliver her tjekket for, om containerne indeholder eksempelvis stoffer eller andre varer, der ikke må shippes videre. Vi har også en scanner, der kan scanne en hel container for at se, hvad den indeholder,” slutter Carl Christian Pedersen inden, at den hvide minibus trodser vind og vejr for sidste gang og kører hjem til vagten, og han kan afslutte denne uges arbejde.

Inde fra byen kan aarhusianerne se de blå kraner lyse op, der på Danmarks største containerterminal arbejder videre i døgndrift og sender den ene container afsted efter den anden ud i den store verden.

Om Aarhus Containerterminal

  • Først oprettet i 1988 og siden flyttet og udvidet i 2001.
  • Sender hvert år cirka 500.000 containere ud i verden med skibe.
  • Hver dag kører op mod 1400 lastbiler ind og ud ad terminalen med containere.
  • Containerterminalen beskæftiger omkring 300 ansatte.
  • Selvom terminalen overordnet er ejet af Mærsk, er der containere fra firmaer fra hele landet.
  • Terminalen har åbent for skibsoperation 24 timer i døgnet og 365 dage om året.