Studstrupværket nord for Aarhus kan ses fra alle byens kyststrækninger og udsigtspunkter. Bag værkets beton findes træpiller, muslinger og måger, der hver især sætter sit præg på produktionen af el og varme til aarhusianerne hver eneste dag.

Tekst: Jesper Møl Trads
Foto: Ivan Pral

Sommeren går på hæld, mens det kolde efterår og vinteren nærmer sig. Det kræver mere varme fra radiatoren og flere tændte lamper, når solen går mod vest hurtigere. Derfor er det godt, at Studstrupværket i udkanten af Aarhus hver dag leverer varme og strøm til over 200.000 mennesker. Værket toner på flere kilometers afstand frem mellem buske og træer. Den store betonborg er indkredset af hegn, sikkerhed og utallige strømkabler blandet med gråt i gråt, mens de fire tårne og den store skorsten toner frem som en totempæl centralt.

”I dag er der ret stille, da vi er i gang med vores årlige revision, hvor vi laver service af hele anlægget,” forklarer Carsten Ruders, kraftværkchef på Studstrupværket, da vi ankommer. Han har sagt ja til at give os en tur ind bag murerne, hvor aarhusianerne normalt ikke kommer.Sikkerhed og muslinger
”Man må ikke have shorts på, når man arbejder,” forklarer Carsten Ruders. Grunden til det er, at man på værket arbejder med varme, splinter og andre effekter, der skal beskyttes mod.

Iført sikkerhedshjelme og briller går turen ind nord om værket via gange, der er skabt til personalet. Det er vigtigt, at alle holder sig inden for de afmærkede gange, da de er skabt til at beskytte de ansatte.

”Der er fritløbende vand hele vejen rundt, som er med til at køle værket ned og indgå i vores maskiner og produktioner i det daglige,” fortæller Carsten Ruders og henviser samtidig til de mange muslingeskaller, der dukker op på stier, i vandet og på vejene i massevis. Her kommer også fisk med ind, som før i tiden tiltrak mange lystfiskere om aftenen, der håbede på gode fangster. En anden hyppig gæst er mågerne, der ses overalt på tage og skorstenene allerede nu.Værkets udvikling
Indenfor på værket mødes først et gammelt, stort køleskab, hvor de ansatte før i tiden afleverede madpakker og drikke, når de mødte ind til endnu en arbejdsdag. Dørene er mørke og ligner mere et arkivskab end et klassisk køleskab med magneter og familiebilleder.

”Førhen var vi knap 350 ansatte herude, hvor vi nu er nede på omkring 85,” fortæller Carsten Ruders. Årsagen er, at flere kraftvarmeværker i år 2000 blev lagt sammen, mens vindmøllerne for alvor har fundet plads i produktionen af el, og der er derfor brug for færre ansatte.

Studstrupværket blev taget i brug i 1968, og indtil sidste år var produktionen af el og varme baseret på brug af olie og kul. I 2013 blev DONG Energy, der står bag værket, sammen med Aarhus Kommune, enige om, at produktionen skulle overgå til bæredygtige træpiller, og efter en større ombygning udgør træpiller i dag stort set hele det årlige forbrug.

”I de koldeste dage om året kan det stadig være nødvendigt at anvende en lille smule kul til varmeproduktionen, men det er yderst sjældent,” fortæller Carsten Ruders i den gamle værkstedsbygning, der i dag mere fungerer som lager og administration.

Organiske træpiller
Efter værkstedet kommer selve anlægget. Et kæmpe område, der består af store, åbne vider, som giver vind i håret og lys i øjnene fra de store bygninger, der titter frem over det hele.

Her fyres næsten udelukkende med træpiller. Det er nok til at forsyne omkring 225.000 aarhusianere med fjernvarme om året.Carsten Ruders, kraftværkchef på Studstrupværket

”Her var oprindeligt fire blokke, og nu er der kun to tilbage, som begge kan bruges, men på daglig basis bruges kun en enkelt. Det er blok 3, hvor vores træpiller kommer ind, og her fyres næsten udelukkende med træpiller. Det er nok til at forsyne omkring 225.000 aarhusianere med fjernvarme om året,” siger Carsten Ruders og peger på den massive, kæmpe silo, der er placeret midt på den store arbejdsplads. Denne blev bygget til førnævnte omstrukturering, og den er lukket for alle mennesker.

”Når bådene kommer med træpillerne, især fra Baltikum, ligger de til ude ved kajen, og træpillerne bliver løftet direkte over på det bånd, der fører træpillerne ind i siloen,” fortæller Carsten Ruders med blikket mod Aarhus Bugt, hvorfra skibene sejler ind.

Udefra er det en kæmpe silo, der er lysere end resten af anlægget, og som er lukket for mennesker af den grund, at der er en brandfare ved at have så mange træpiller samlet. Bagved er et område på størrelse med flere fodboldbaner, hvor en lille bunke kul er samlet. Det er dog ingenting i forhold til tidligere, hvor hele pladsen var flydt op med kul.

Mågernes arena
Det er især inde på pladsen, at mågerne regerer. Det er en meget lydløs plads på trods af det kæmpe produktionsapparat. Mågerne høres dog. De er en daglig pinsel, der hærger og fylder på pladsen.

”Vi har haft ansatte, der blev angrebet af måger, der styrtdykkede mod dem,” siger Carsten Ruders og fortæller yderligere, at man har gjort meget for at komme af med de flyvende kæmper. Der er blevet forsøgt med fugleskræmsler og andre tiltag, men de er ikke til at komme af med.Det store overblik
Inde i blok 3 kan maskinerne opleves indefra. Her er store maskiner, der går fra gulv til loft, og haller, der er flere 100 meter lange og brede med kraner, der kan løfte 50 tons ad gangen, når de forskellige dele skal efterses og repareres. Gnister fra svejseapparater og hammerbank toner frem, og alle ved, hvad de skal lave. Her er larm, men sikkert og rent.

”Alle disse maskiner og delelementer styres fra vores hovedcentral,” forklarer Carsten Ruders, på vejen op i etagerne til kontrolrummet, hvor der er store skærme med grønne, gule og røde lys, der blinker og bimler, imens personalet holder øje. Det virker som en blanding af et kontroltårn i en lufthavn og børsen på Wall Street. Fra vinduet ses ansatte, der hænger uden på den 190 meter høje skorsten, for at tjekke om alt fungerer, som det skal.

”Det er heldigvis ikke et tårn, jeg er så tit oppe i, da der virkelig er langt ned deroppefra. Det sker dog, at jeg til tider er deroppe for at kontrollere, at teknikken i tårnet er i orden,” siger Carsten Ruders, og peger mod et lille vindue midt på tårnet, hvor sikkerhedsrummet er placeret.

Rundturen går tilbage mod udgangen. Her skiftes sikkerhedsbriller, sikkerhedssko og sikkerhedshjelm ud med sneakers og shorts. Her tjekker de ansatte ud med ID og lægger betonslottet bag sig. Deres daglige arbejde gør, at aarhusianerne hver dag kan nyde, hvordan lamper, computere og radiatorer bliver tændt ved hjælp af den el og varme, som Studstrupværket hver eneste dag leverer.

Om Studstrupværket

  • Studstrupværket er et kraftvarmeværk, der blev taget i brug i 1968.
  • Værket leverer dagligt strøm og varme til 225.000 aarhusianere.
  • Der er siden 2016 blevet fyret med organiske træpiller frem for kul som tidligere.
  • Træpillerne bliver primært leveret fra Baltikum via skibe.
  • Studstrupværket er arbejdsplads for cirka 85 ansatte.
  • Værket er bemandet 24 timer i døgnet, 365 dage om året.