Søren Sko er en rigtig Aarhus-mand og kunne ikke tænke sig at bo andre steder. Musikken betyder stadigvæk alt for sangeren, der altid har båret flere kasketter ad gangen.
Af Morten Ebert Larsen
Han har altid spillet på flere heste. Altså ikke i kærlighedslivet, men i sit musikalske liv, som efterhånden strækker sig over 25 år på godt og ondt. Mest på godt, for der bliver stadig spillet en masse musik, og det er det vigtigste for 51-årige Søren Sko.
Jeg har sat ham stævne over en tyrkisk brunch og formiddagskaffe til en herresnak om, hvordan man, efter så mange i branchen, stadig holder sig oven vande. For det gør manden med det borgerlige navn Søren Svenninggaard. Han har stadig masser af spillejobs med makker Palle Torp, og desuden bruger han mange timer på firmaet, Brand In Music, som han driver med sin bedre halvdel, Henriette.
Udover dette lavede han for snart et par år siden albummet ’Shoes For Julia’ med Julia Fabrin, både kendt fra X Factor og som en af ophavskvinderne til sidste års vindersang af Dansk Melodi Grand Prix, Only Teardrops – og parret skal snart i gang med en efterfølger.
Rider på en bølge
Søren Sko taler som en mand med selvtillid og ikke uden grund. Dagen før vores aftale har han sammen med Palle Torp spillet to koncerter til Aarhus By Night, og hele efteråret ligger der koncerter og venter på at blive spillet.
”Det er et spørgsmål om at gøre det, man er bedst til, og jeg bilder mig selv ind, at jeg stadigvæk er rigtig god til at synge. Vi spiller omkring 50 koncerter om året i Sko/Torp og har gjort det, siden vi begyndte at optræde igen i 2004. At komme ud og optræde er kernen og ankeret for mig i forhold til at være på toppen. Vi kommer med et nyt album inden alt for længe, for sangene er der. De venter bare på
at blive indspillet,” fortæller Søren Sko.
Sangene kommer dog ikke af sig selv. Det har Søren Sko også måttet sande, og han har faktisk ikke skrevet nogen sang helt selv siden albummet ’Faith Hope Love’, der udkom i 2005 og blev en fiasko. Sko synes personligt, at det er hans bedste album til dato, men det solgte ikke og er gået i glemslen hos det danske musikpublikum. Den oplevelse blev sangskriveren vaccineret kraftigt af, derfor har han ikke turdet give sig i kast med et nyt albumprojekt med egne sange. Men han brænder stadig for musikken.
Musikken er mere end en ven. Musikken er en elsker. Det er en slags åndelige lykkepiller. Musik er på listen over forbudte stoffer i idræt. Den er jo præstationsfremmende,” siger Søren Sko og griner.
Kompagniskab med konen
Dagtimerne alle ugens dage bruges på et konor i det centrale Aarhus, hvor der arbejdes med firmaet, som Søren Sko var med til at starte op sidste år. Brand In Music laver idé- og reklamekampagner, der involverer musik, til store danske virksomheder. Konen, Henriette, er marketingkvinde, og det er hende, der er chefen, men Søren Sko vil gerne være med, for han takker ikke nej til en udfordring
”Det er enormt spændende, det her. For mig er det vigtigt, at jeg kan få lov at beskæftige mig med musik, og det kan jeg i firmaet. Musikken er stadig kernen i det, jeg foretager mig, og det skal den blive ved med at være. Jeg bliver også nødt til at tænke lidt længere frem, for jeg gider måske ikke stå og synge de næste 20 år, men musik må stadig gerne fylde noget i mit liv,” forklarer Søren Sko.
Hovedsædet har, siden Søren Sko var 17 år, heddet Aarhus eller omegn. Han har som få succesfulde musikere holdt fødderne i den østjyske jord og er ikke flyttet til København for at forfølge en eller anden drøm. Han og familien flyttede for nogle år siden tilbage det midtbyen efter at have boet på Djursland i en del år. Sko er glad for at være tilbage i Aarhus. I det hele taget er han en glad mand.
”Det at være glad og godt tilfreds betyder alt. Jeg står det sted, jeg gerne vil stå. Men man skal ikke stille sig tilfreds. Vi har noget spændende kørende med firmaet og bruger megen tid på det. Jeg gør det ikke for at tjene penge. Min kone siger, vi skal nok skal komme til det, men min primære indtægtskilde er spillejobs. Jeg har altid fulgt min mavefornemmelse og har selvfølgelig jokket i spinaten nogle gange, men jeg har holdt den kørende, og det er det, det hele handler om,” konkluderer Søren Sko.