På Reuse, Godsbanens nyåbnede storskraldsplads, skal aarhusianernes skrammel komme andre til gavn og gøre gamle ting til nye historier.

Af Louise Højmark

En gruppe mennesker maser sig rundt blandt hinanden i en container, der er indrettet som en mindre dagligstue. En yngre mand placerer sig med et stort smil i en sort lædersofa. Et par unge kvinder studerer de høje bogreoler, hvor farverige omslag står side om side. En ældre kvinde med gråt hår og læderjakke pakker to træfigurer ned i et gråt indkøbsnet. Alle er de samlet i ”Stuen”, den ene af flere containere med brugte møbler og andet tingeltangel, der befinder sig på den nyåbnede Reuse-plads i Aarhus.

Reuse er byens nye storskraldscenter, der fra den 18. april gjorde det muligt for aarhusianerne at finde og få glæde af andres storskrald. Ganske gratis må du tage det med hjem fra pladsen, som du kan bruge.

”Der står så meget godt og brugt storskrald rundt om i byen – hvorfor kan vi ikke få lov at klunse det?”, var et af de spørgsmål, Gitte Kaalby, projektleder for Reuse, ofte måtte lægge øre til, når hun i kraft af sit job hos AffaldVarme Aarhus talte med unge mennesker.

Det blev en del af motivationen for, at AffaldVarme under Aarhus Kommune for omtrent to år siden igangsatte udviklingen af Reuse. De unge aarhusianeres klunsertrang var dog ikke den eneste årsag. Storskraldet, der flyder i Aarhus’ gader, var en lige så væsentlig grund.

”Vi måtte simpelthen gøre noget, for storskraldet blev jo ved med at stå rundt i byen, og vi fik flere klager og henvendelser fra borgere, som var trætte af, at det flød med ting i deres område,” fortæller Gitte Kaalby. Men Reuse skal være mere end bare en genbrugsplads for byens storskrald, fortsætter hun. Det skal være et hjem for særligt udvalgt skrald, som byens borgere gerne vil have fingre i:

”Med Reuse vil vi skabe en platform for fortællinger, genbrugsfortællinger om du vil, hvor du ved hjælp af andres brugte ting kan skabe dine egne, nye historier.”

Vi måtte simpelthen gøre noget, for storskraldet blev jo ved med at stå rundt i byen, og vi fik flere klager og henvendelser fra borgere, som var trætte af, at det flød med ting i deres område.Gitte Kaalby

Tilgængelig og indbydende
Platformen skal af samme grund være både tilgængelig og indbydende for de besøgende. Al storskrald, der bliver bragt til Reuse, sorteres derfor efter medarbejdernes fornemmelse for, hvad de unge aarhusianere vil have. Særligt de kræsne forbrugere i midtbyen er nemlig Reuses primære målgruppe.

”For det første har de unge ofte en interesse for gamle ting. For det andet er der stor udskiftning af de unge mennesker, der bor i midtbyen, og flytter man hertil fra en anden by, ved man måske ikke, at det er muligt at få afhentet sit storskrald. Så ser man bare andre læsse det ned på gaden, og så gør man det samme,” siger Gitte Kaalby. Og det er en skam, uddyber hun: ”Stiller du dit storskrald på gaden, er det jo ikke sikkert, at andre får glæde af det. Derfor skal vi have folk til at se meningen med det her sted og med at få afhentet deres storskrald, så de kan genbruge og give deres gamle ting videre.”

Der bliver i den grad givet videre på Reuses åbningsdag i april. Fra det store, hvide telt på pladsen vælter det frem med folk, der slæber på brune træstole, store kommoder og billeder i falmede guldrammer. Bag teltet myldrer flokke af mennesker frem og tilbage mellem en række åbne containere. ”Køkkenet” står der på den ene. ”Stuen” på en anden. ”Soveværelset” på en tredje. De få kvadratmeter er indrettet efter det rum, de skal repræsentere, så de besøgende ved, hvor de kan være så heldige at finde den gryde eller det sofabord, de lige står og mangler.

Foran ”Køkkenet” står 25-årige Majken Vestergaard med en rød kasse fyldt med hvide krydderikrukker. Hun er taget til åbningen af Reuse, da hun synes, det er fedt at gøre noget gammelt til nyt. ”Jeg er for eksempel ikke så vild med IKEA, for det er sjovere at finde ting, der har en historie,” forklarer hun. Den udlægning kan Sophie Esmann Andersen sagtens genkende. Hun forsker i forbrugeradfærd ved Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet og mener, at det er vigtigt for dagens danske forbruger at jage det unikke fund.

”Alle kan købe noget i IKEA og få et glatpoleret look i boligen, men det er ikke længere det, vi søger. Nu vil vi have en historie bag vores ting. Den genbrugstendens vi ser nu er derfor både drevet af økonomi og identitet. Tendensen er en del af den økonomiske krise fra 2008, men danskerne vil også gerne fortælle en historie med de ting, de omgiver sig med,” fortæller Sophie Esmann Andersen og uddyber: ”Når Reuse iscenesætter storskraldet i containere, der er indrettet som et køkken eller en stue, bliver de brugte ting derfor brudstykker, som de besøgende kan tage med hjem og gøre til en del af deres egen fortælling.”

Alle kan købe noget i IKEA og få et glatpoleret look i boligen, men det er ikke længere det, vi søger. Nu vil vi have en historie bag vores ting.Sophie Esmann Andersen

Sofistikeret genbrug
Spørger man trendforsker Louise Byg Kongsholm, kulminerer det, hun kalder ”genbrugstrenden” netop nu. Det skyldes blandt andet, at der er opstået flere niveauer af genbrugskoncepter. ”Der er containeren på hjørnet, hvori du smider din pose med tøj. Så er der genbrugsbutikken, hvor du kan købe billige fund. Og så er der de mere sofistikerede genbrugstendenser, som for eksempel kjole- og medlemsbutikken.

ReSecond, hvor du kan bytte kjoler med andre medlemmer,” forklarer hun. Den sofistikerede genbrugstrend skriver Reuse sig også ind i, mener Louise Byg Kongsholm, der forudser, at den nuværende genbrugstrend kan vare flere år endnu. Sophie Esmann Andersen ser ligeledes positivt på fremtidens genbrug, men vil gerne kalde den nuværende tendens for en økonomi frem for en trend.

”Vi vælger selv, om genbrugstendensen skal vare ved, og derfor vil jeg gerne væk fra begrebet ’trend’. Genbrug forpligter. Det er et fælles ansvar, som forpligter os alle til at gentænke, hvordan vi forbruger,” siger hun.  Gitte Kaalby er klar over, at det fælles ansvar sagtens kan blive en udfordring. Gider folk aktivt bestille en storskraldsafhentning eller ligefrem selv aflevere deres ting på Reuse-pladsen?

”Det håber vi da, de gider,” siger Gitte Kaalby med et smil. ”Det er jo en kulturadfærd, der skal ændres, og det håber vi selvfølgelig kan lade sig gøre på sigt. Alle kan jo se, at der står storskrald i byen. Vi håber på, at Reuse kan få folk til at genoverveje om det, de stiller på gaden, i virkeligheden er affald, eller om det er ting, som andre vil kunne bruge. Og at de i så fald bestiller en storskraldsafhentning, så tingene bliver kørt til Reuse.”

Tilbage på pladsen ser det i den grad ud som om, at det er guld frem for affald, der gemmer sig i containerne. Bare en time efter åbningen er kun få ting tilbage i ”Stuen”.

Et par bøger ligger og flyder på gulvet, og et brunt sofabord gemmer sig i en krog. Og gennem Reuses brede indgangsparti forlader folk pladsen med store smil og favnen fuld af fund.