Der findes dem, der spiller dart i et festligt lag, og så findes der findes dem, som tager det gravalvorligt. Hver uge afholdes der turneringskampe, når Aarhus’ restaurationer kæmper om den ærefulde titel som byens bedste i den historiske disciplin.

Foto: Christer Rise

Historisk set er dart en rigtig pubsport. Spillet blev opfundet i England i 1860’erne og er siden da blevet fast inventar på de britiske pubs. Også i Danmark er dart blevet ganske udbredt. Men selvom en del danskere måske har en dartskive hængende hjemme i kælderen, stuen eller haven, så er det de færreste der dyrker sporten på højt plan.

Det er dog ikke tilfældet på de aarhusianske restaurationer, hvor de har oprettet deres egen turnering for dart under navnet Aarhus Restaurationsdart. Her er mere end end 30 hold tilmeldt – blandt andet Guldtoppen, Holme Pub, Hos Anton, Byportens Bodega – og selvfølgelig The Golden Lion og Harmonien. Kom med, når de to hold dyster i, hvem der er bedst til at ramme bullseye.

Resultatet blev en sejr til The Golden Lion 2, der vandt 4-2 over Harmonien.

Regelsættet:
– Dart spilles normalt med 3 darts på en såkaldt clockskive.
– Hver spiller har på skift et kast, der er benævnelsen for tre darts.
– Hver spiller tildeles 501 point, hvorefter det gælder om at nå ned på præcis 0 med så få darts som muligt.
– Den der bruger færrest darts har vundet.
– Den sidste dart skal placeres i en double eller i bullseye.