Denne gang tager podcast-serien ”Aarhus i ørerne” dig med på en gåtur i Sydhavnen på jagt efter lyden af køer og gamle røverhistorier fra det tidligere Aarhus.

Du kender gaderne, vejnavnene og din egen private rute gennem byen fra A til B. Men kender du også de gamle og nye historier, der gemmer sig bag mursten, vejnavne og mennesker i byen? Podcasten ”Aarhus i ørerne” gør dig klogere på din egen by og inviterer dig med på en historisk byvandring rundt i kendte og ukendte gader i Aarhus.

Denne gang er vi nået til Sydhavnen, som både rummer fortællinger om fortid og fremtid. Går du ind i gården ved siden af Restaurant Kohalen i bunden af Jægergårdsgade, kan du besøge Frontløberne, moderne iværksættere samt et mindre slagteri. Her lå byens gamle Kvægtorv, hvor dyr blev solgt og slagtet, inden handlen blev skyllet ned med god mad og drikke på Restaurant Kohalen.

Kom også med en tur forbi Kulbroen og Hus Forbi, inden vi slutter af nede ved havnekajen, ud for Filmbyen, med en historie om fem smukke søstre, der har haft en særlig betydning for Aarhus.

Hør 2. afsnit af ”Aarhus i ørerne” her:

 

Aarhus i Ørerne

Om Aarhus i ørerne:

  • Podcastinitiativ Lydland og Aarhus Stadsarkiv er gået sammen at skabe lydfortællingerne Aarhus i ørerne. Podcastrækken præsenteres i et samarbejde med Aarhus Panorama.
  • Projektet er støttet af Aarhus 2017s pulje OFF TRACK 2017.
  • Læs mere om projektpartnerne Aarhus Stadsarkiv og Lydland.

Lyt til vores podcast i iTunes her.