Ungdomslivet er ofte præget af, at man er til stede i mange sociale fællesskaber – i skolen, på arbejdet eller ved fritidsaktiviteter. Fællesskaber, der kan være med til at definere, hvordan man udvikler sig som person. Derfor kan det være særligt vanskeligt, hvis man finder sig selv stående udenfor. Hvis man føler sig isoleret og ensom i en periode af livet, hvor man skaber sin identitet.

”Det er en følelse af tomhed. At jeg mangler et eller andet i mit liv. Og det er ikke altid til at vide, hvad det er.”

Frederik Trier sidder foroverbøjet i lænestolen. Den ene albue er placeret på armlænet, og hagen hviler støttende i håndfladen. Han kigger lidt rundt i rummet, alt imens han prøver at beskrive den følelse, der for mange kan være svær at sætte ord på. Og nogle gange svær overhovedet at erkende er til stede. Ensomheden.

Vi befinder os i Plexus. Et værested for ensomme unge i Aarhus stiftet af Ungdommens Røde Kors, hvor 28-årige Frederik Trier er kommet i snart fire år. Her har han, sammen med andre unge mellem 20 og 35 år, mulighed for at møde ligesindede, der som ham selv oplever at føle sig ensomme i kortere eller længere perioder af deres liv.Plexus Aarhus Panorama

Ensomheden rammer særligt unge
Omtrent fem procent af danskerne fra 16 år og opefter føler sig ensomme. Det konkluderer en analyse udarbejdet af Region Midtjylland og DEFACTUM for Mary Fonden. Og ensomheden er størst blandt de unge mellem 16 og 29 år. Her er det op mod 64.000 unge, over seks procent, der føler sig ensomme.

Der er derfor god grund til at sætte fokus på unges ensomhed, netop fordi ungdomslivet er en periode med stor udvikling og forandring. Det mener Anne Salling Kjøller, der er formand og frivillig hos værestedet Plexus i Aarhus:

”Der er mange ting, man som ung skal tage stilling til. Hvilken uddannelse skal jeg tage? Hvor vil jeg bo? Hvilke typer mennesker vil jeg færdes med? Og kan jeg egentlig finde nogen, der er ligesom mig?” siger hun.

Derfor er det vigtigt med steder som Plexus, der kan fungere som en form for socialt øverum for de unge, der har svært ved at skabe vedvarende sociale bånd og deraf let kommer til at føle sig ensomme. I Plexus er der flere gange om ugen mulighed for at mødes med andre unge – frivillige såvel som brugere – og snakke, lave mad, spise sammen, tage i biografen og mange andre sociale aktiviteter. Alt sammen med formålet om at styrke de unge og hjælpe dem ud af ensomheden. Og i Plexus er forholdet mellem brugere og frivillige langt fra sort-hvidt, forklarer Anne Salling Kjøller:

”Som frivillig har du måske også oplevet kærestesorger eller andre ting, der kan være svære. Og det synes jeg, vi som frivillige kan bruge. På den måde kan vi relatere os til vores brugere,” forklarer hun.

Og væresteder som Plexus kan være med til at give de unge nogle sociale erfaringer i deres liv, som kan være essentielle. Det mener forsker i ensomhed ved Syddansk Universitet og Region Midts forskningscenter DEFACTUM, Mathias Lasgaard:

”Man kan snakke med andre unge og lave helt almindelige ting som at spille spil, gå en tur eller lave mad sammen. Det er rigtig godt at få genoptaget den slags ting i et mere beskyttet rum, hvis man i en længere periode har følt sig isoleret,” siger han.

Ensom i en social verden
Men at være ensom er ikke ensbetydende med, at man er alene. Ofte kan man sagtens deltage i mange sociale aktiviteter blandt andre og stadig føle sig ensom. Man er ensom i en social verden, som forsker Mathias Lasgaard beskriver det:

“På trods af, at ungdomslivet ofte er karakteriseret ved sociale bånd og relationer på alle mulige måder, så er der nogle unge, der egentlig føler sig udenfor, og som savner nogen at være sammen med. Og det gør de, selvom de ofte er i mødet med mange andre. Så man kan sagtens føle sig isoleret, selvom man måske har mange kontakter,” pointerer han.

Netop det kan Frederik Trier identificere sig med. Han har altid følt, at det har været nemt for ham at etablere de sociale relationer. Dog har det straks været sværere, når han skulle fastholde dem:

”Jeg har altid været god til at snakke med folk, men jeg har bare haft svært ved at falde ordentligt til og skabe netværk og relationer, som jeg har kunne beholde for livstid. Der har altid været et eller andet, der har gjort, at jeg har mistet dem igen,” fortæller han.

Derfor har han været hyppig bruger i Plexus, men han har også tidligere kommet hos væresteder som Ventilen og Sindslidendes Vilkår. Også begge med base i Aarhus og med fokus på henholdsvis ensomme unge og psykisk sårbare. Selvom Frederik Trier gennem årene har forsøgt at gøre mange ting for at bryde ud af ensomheden, har den alligevel aldrig sluppet ham helt:

”Jeg synes selv, jeg har været god til at gøre nogle ting for at fokusere på noget andet end ensomheden. Men jeg er blevet lidt af en enspænder på grund af flere forskellige ting i mit liv, og det har også gjort, at følelsen af ensomhed er blevet ved med at vende tilbage,” siger han.

Ensom på mange måder
Grundlæggende kan man skelne mellem to forskellige typer af ensomhed. Den første er de forbigående følelser af ensomhed eller en periodevis ensomhed. Den er typisk situationsudløst, og ensomheden relaterer sig derfor til nogle forandringer, der er sket i livet. Det kan være at flytte til en ny by, starte på et nyt studie, eller at kæresten forlader en. Sådanne forandringer har mange prøvet, og derfor kan de fleste nok også nikke genkendende til en periodevis følelse af ensomhed.

Den anden type ensomhed kan også indledes af de omstændigheder, som skaber den periodevise ensomhed. Men her er det springende punkt, at ensomheden er vedvarende og ikke forsvinder igen. Og hvis den ikke forsvinder, bliver det først alvorligt, mener forsker Mathias Lasgaard, der samtidig pointerer, at den vedvarende ensomhed kan være ødelæggende for ens livskvalitet af flere årsager:

”I et ungdomsperspektiv kan en mulig negativ konsekvens være, at man går glip af meget væsentlige erfaringer som: Hvordan bevarer man venskaber? Hvordan håndterer man det at gå på en videregående uddannelse? Eller hvordan får man egentlig sit første job?”

Og ifølge Mathias Lasgaard sker meget af den erfaringsdannelse – og derved også identitetsdannelse – i mødet med andre unge. Konsekvensen af at leve isoleret kan derfor være, at man går glip af muligheden for at sparre med andre unge. Netop det kan medføre, at man hverken udfordres eller nuanceres i sin måde at tænke og leve på.

Derudover pointerer Mathias Lasgaard, at vedvarende ensomhed kan øge risikoen for lidelser som depression og angst:

”Man får det skidt med sig selv. Man bliver ked af det, og man mister med tiden troen på, at det kan ændre sig,” siger han.Plexus Aarhus Panorama

Hvordan bryder man med ensomheden?
Hvis man har følt sig ensom i en lang periode, kan det være særligt svært at tackle og dermed også komme ud af ensomheden. Og mange unge har brug for en hjælpende hånd til at tage det første skridt:

“De unge, som længe har følt sig ensomme, kommer ikke frejdigt ned til steder som Plexus og råber: ’Hejsa! Så er jeg her!’ De kommer listende ind ad døren, eller også går de forbi flere gange, før de egentlig vover sig derind,” forklarer Mathias Lasgaard.

Derfor mener han, at det kan være en god idé at tænke i såkaldte ’gateways’ – folk, der kan være med til at vise vejen til hjælp. Det kan eksempelvis være en studievejleder eller en lærer, der har oplevet en anledning til bekymring, og som har nemmere ved at overskue end den unge selv, hvilke handlemuligheder, der er at gøre brug af:

”Men frem for alt kræver det, at man har modet til at spørge ind til noget, der er meget personligt” konkluderer Mathias Lasgaard.

Hvis man som ung først finder modet til at møde op hos væresteder som Plexus, kan der være en stor personlig gevinst at hente. Det mener formand og frivillig i Plexus, Anne Salling Kjøller:

”Hvis man sidder derhjemme og ens tanker bare kører rundt, så tror jeg hurtigt, at man kan få det værre. Og så er det måske meget rart at komme hos Plexus, hvor der er andre, der kan relatere til ens problemer,” siger hun.

Det er bruger hos Plexus, Frederik Trier, enig i:

”Hvis man sidder derhjemme og konstant tænker på, hvor elendigt man har det, jamen, så kommer man ikke videre. Det er også derfor, jeg hele tiden forsøger at holde mig i gang. Det er ikke altid, jeg føler, at det hjælper, men jeg ved i hvert fald, at det heller ikke hjælper mig at sidde derhjemme,” afslutter han.

 

Hvad er ensomhed?
Ensomhed er en følelse, der opstår, hvis der er et modsætningsforhold mellem de sociale relationer, man ønsker at have, og de sociale relationer man har. Ensomhed handler på den måde om, hvilke ønsker man har til sine sociale relationer, og hvor stærke behov man har for at være sammen med andre, hvilket er varierende fra menneske til menneske.

Hvad er Plexus?

  • Plexus er et værested i Aarhus for unge ensomme mellem 20 og 35 år, der af forskellige årsager har svært ved at danne et socialt netværk.
  • Værestedet drives af frivillige unge fra Ungdommens Røde Kors.
  • Udover de almindelige aktiviteter som madlavning og spilhygge er der fire månedlige aktiviteter, hvoraf to af dem foregår uden for Plexus.
  • Alle er velkomne i Plexus, og det er mestendels gratis at deltage i aktiviteter og altid gratis at spise med.
  • Plexus har åbent hver mandag til onsdag fra 17-21.30, samt søndage fra 12-16.