Peter A.G. ser det som sin pligt at sige tingene højt, være flittig og vove pelsen. Kom med bag om den energiske frontfigur i Gnags, som netop er aktuel med en ny og længe ventet plade, der skal give danskerne en velkomponeret mavepuster.

Af: Louise Boe Weis Jensen
Foto: Ivan Pral

Peter A.G. kommer slingrende ned ad Vestergade i en sort, lang trenchcoat med armene over kors. Det lange sølvgrå hår er strøget tilbage. Ansigtet er eftertænksomt og en smule alvorligt, men det bløder op, da han ser noget grønt graffitiskrift på en husmur. Peter A.G. går straks tættere på for at læse, hvad der står. ’Lean Back’ står der. Straks stiller han sig med ryggen op ad muren, så benene står i en spids vinkel ud fra det grå fortov.

”Jeg er ligesom en hund,” siger Peter A.G. ”Hunde er ligeså nysgerrige som mig. Cirka. Jeg har også altid en hund med mig. Vi går helt om bag skraldespanden, for at se om der skulle ligge en stjålet taske eller sådan noget.”

Et par forbipasserende bemærker, at det er Peter A.G., der kommer gående ad fortovet. En kvinde siger henvendt til ham, at hun jo næsten får lyst til at synge ’Slingrer ned ad Vestergade’. Peter A.G. hopper straks med på joken, og de griner. Det er en del af at opføre sig ordentligt, synes han, altså at vi er opmærksomme på hinanden, når vi er ude. Men egentlig kan han allerbedst lide, når han ikke bliver genkendt for meget i offentligheden. Folk er altid søde ved ham, men uden opmærksomheden kan han være til, uden at skulle forholde sig til at være ’ham der Peter A.G. fra Gnags’.

”Det bedste er at være til uden at skulle tænke på, hvem jeg er. Så kan jeg være opmærksom på alt det, der sker omkring mig. Så er jeg fri,” siger han og fortsætter mod spillestedet V58, hvor Gnags har spillet mange koncerter før i tiden.

Vestergade har en nærmest magnetisk effekt på Peter A.G. Det er ofte her, han er endt på sine mange gåture rundt i Aarhus.

”Da vi boede i Aarhus tilbage i 70’erne og 80’erne gik jeg gennem byen og ned til Vestergade om natten, om foråret, om vinteren. Forfrossen, skide fuld og skæv på alle niveauer.”

Da han kommer ind i gården, hvor V58 ligger, stopper han op. Han står et stykke tid og observerer. Armene over kors. Tiden går så hurtigt, siger han, og lader stilheden tale for en stund.Lykkelig og ulykkelig
Peter A.G. er opvokset i Skjern med sin mor, far, storebror og to lillesøstre. En barndom, han beskriver som både ’lykkelig og ulykkelig’.

”Vi var to drenge og to piger. Så vi to drenge var rigtig gode venner og rigtig meget uvenner og det samme med pigerne. Så på den måde var det en rigtig god familie,” siger han.

Peter A.G.’s mor arbejdede som fysioterapeut og faren som ekspedient i sine forældres tøjekvipering. Det var meningen, at faren skulle overtage sine forældres store butik, men det var langt fra farens egen drøm. For Peter A.G.’s far elskede at være kreativ og havde en krøllet hjerne. Peter A.G. husker ham som en fantasifuld opfinder. Det er også fra faren, at Peter A.G. har sine musikalske evner. Når faren var allermest lidenskabeligt optaget, sad han og arbejdede med musik.

”Min far hadede at være tøjekspedient og at skulle være flink mod alle kunderne. Når han sad med musikken, så krøllede han papir sammen og kylede det ud. Altså man kunne se, at han var optaget af det,” siger Peter A.G.

En god sang er først god, når der er mange, der kan genkende sig selv i den.

Præcis som sin far har Peter A.G. også altid elsket at skrive sange og har gjort det flittigt siden 13-års alderen. Det er derfor blevet til en del sange gennem tiden. Peter A.G. fandt tidligt ud af, at en god sang kan vinde folks hjerter, fordi en sangtekst kan sige ting, som ellers ikke kan forklares.

”Hvis jeg havde stuearrest eller var blevet spærret inde oppe på mit værelse, lavede jeg et digt og kørte det ud under døren. Så blev der åbnet op, hvis det var godt nok. Det handlede jo om, at jeg skulle indrømme, at jeg havde været en stor synder. Og hvis jeg så fik det til at rime, så synes min far bare, at det var ’wauw’. Og så blev døren åbnet,” fortæller han og griner ved tilbageblikket.

En lille kuglestøber
I skolen var Peter A.G. ham der sad nede bagerst i klassen og af og til satte ting i gang. Han var en lille kuglestøber og hørte sjældent efter, når læreren stod ved tavlen og underviste. Men det gjorde ikke så meget, forklarer han, for han har altid været optaget af noget. Desuden har Peter A.G. altid været stor tilhænger af erfaret viden. Altså den slags viden, som kun livet kan lære én.

Alt imens forældrene var ude og arbejde, kunne børnene frit færdes i byen, hvor de kendte ’gud og hver mand’. Så det passede børnene helt fint, at forældrene ikke var hjemme. Men selv om opvæksten i Skjern på mange måder var rigtig harmonisk, så var den unge Peter A.G. efterhånden mere end klar til at flytte til Aarhus og det pulserende storbyliv, hvor han og storebroren Jens havde store planer for deres fælles projekt ’Gnags’.

”Procentuelt er der rigtig mange unge mennesker i Aarhus, så jeg tænkte; så mange unge mennesker, og vi spiller sådan noget musik, der henvender sig til unge mennesker, der må være et kæmpe marked og masser af muligheder for at møde andre musikere,” fortæller han.

Den samme dag som Peter A.G. afslutter gymnasiet flytter han og broren til Kongsvang i Viby. Allerede tilbage i 2.g havde de købt huset, som skulle danne rammerne om et kollektiv, hvor de skulle bo sammen med to fælles venner. Det kunne ikke gå for hurtigt med at komme væk fra Vestjylland.

Altid en sten i skoen
Gnags blev en succes og kunne sidste år fejre 50 års jubilæum. Med hits som ’Vilde Kaniner’, ’Når jeg bliver gammel’ og ’Mr. Swing King’ har Gnags skabt sange, der til enhver tid er relevante, og som de fleste danskere kan synge med på.

”Vi tænker meget over, hvordan vi kommunikerer i Gnags. Det er jo massekommunikation, vi laver. Derfor bruger vi bevidst nogle virkemidler, og gør det ikke sværere, end det skal være. En god sang er først god, når der er mange, der kan genkende sig selv i den,” siger Peter A.G.

Selvom de fleste forbinder lyden af Gnags med fest og farver, er der altid en underlæggende samfundskritik i sangteksterne. Det er vigtigt for bandet, at der altid er en sten i skoen, så lytteren mærker, at der er noget galt. For der er altid noget galt, som Peter A.G. siger. Kunsten skal være næsvis og turde sige magten imod, og det skal ikke kun ske i teorien men også i praksis. Det handler om at forsvare retten til at ytre sig forskelligt, forklarer Peter A.G. Derfor mener han også, at budskabet træder ekstra frem, når musikken samtidig gør folk glade.

”Det er jo når folk er i godt humør, at de hører, hvad man siger,” siger han og smiler skævt. ”I kunsten vælger man at tage sin frihed. Du må selv betale prisen, hvis du siger noget dumt. Men du tager din frihed, du formulerer verden, som du synes, den skal siges.”

Politisk korrekt
Peter A.G. er stor tilhænger af, at man siger tingene præcis, som de er. For så er der et udgangspunkt at forholde sig til. Selv er han ikke bange for at åbne munden og sige, hvad han tænker, om det så falder i god jord eller ej. Han er opdraget til altid at prikke til samfundets akilleshæl og gøre grin med opstyltede autoriteter, og det har han også opdraget sine egne børn til.

”Jeg synes, politisk korrekthed er det værste, og at man skal være på en bestemt måde for at blive respekteret,” siger Peter A.G. ”Man skal være rebel hele tiden og sige imod. Ikke med ord, men ved i praksis at være den man er og tage sig friheden. For den er der, friheden,” siger han og forklarer, at han synes, at der i dag er en tendens til, at folk ikke tør råbe op og sige tingene, som de er.

Af den grund lader Peter A.G. sig heller ikke irritere over, at Donald Trump er blevet USA’s næste præsident. Tværtimod. Han synes faktisk, at det er meget rart, at der er nogen, der siger noget. Han kender godt Trump-typen fra Jylland, fortæller han, og han kan godt lide den type, fordi der ikke er noget filter.

”Vi kender også Trumps dårlige sider fra os selv. Drømmesygen. Det at gøre nogen til syndebukke. Trump, det er en, vi skal bekæmpe inde i os selv,” siger han og fortsætter: ”Vi vil ikke stryges med hårene længere. Vi vil siges imod, fordi vi er usikre. Vi vil ruskes!”

Det er også det, Gnags vil med deres nye album ’Nørd’. De vil ruske lytteren godt og grundigt igennem.

”Mange af sangene på det nye album giver lige en mavepumper,” siger han og slår en let knyttet hånd ud i luften, så håret flagrer.

Jeg skal nå noget! Livet er ligegyldigt, hvis ikke vi skal dø. Det er efter min mening skide godt, at døden er der. Hvis ikke vi døde, så skulle vi stå i vores forfædres skygger.

På albummet skal sangen ’Pjækkedag’ blandt andet slå til danskernes arbejdsvaner og travlheden – og den skamfuldhed der ligger i at pjække. Det underlæggende budskab bliver akkompagneret af bløde reggaetoner. Peter A.G. synger: ’Jeg tager en pjækkedag. Hey, det ikke så let endda, men på den anden side, har nogen taget skade af en pause indimellem – ikke så vidt jeg ved.’

”En pjækkedag er det eneste, du ikke må i forhold til protestantisk arbejdsmoral. Det er næsten lige så farligt, som at tegne en bombe i turbanen på en profet,” siger Peter A.G. Men som sangen også indikerer, mener Gnags, at det måske kan være sundt nok med en pause fra hverdagens trummerum.

Døden som motivation
På baggrund af sangteksten i ’Pjækkedag’, kunne man måske fristes til at tro, at Peter A.G. selv ville være god til at tage en pjækkedag i ny og næ, men det er han ikke. Overhovedet ikke faktisk. For han har travlt, og har derfor slet ikke tid til at gøre sig overvejelser om at tage en fridag.

”Jeg er i gang hele tiden. Jeg arbejder som en sindssyg. Jeg kan ikke lade være. Det er nok, fordi jeg skal dø,” siger han og fortsætter: ”Jeg skal nå noget! Livet er ligegyldigt, hvis ikke vi skal dø. Det er efter min mening skide godt, at døden er der. Hvis ikke vi døde, så skulle vi stå i vores forfædres skygger. Det er ikke det samme som, at man ikke har sine forfædre med sig. Jeg har alle mine med mig hele tiden. Men det er mig, der træffer beslutningerne,” siger Peter A.G.

Peter A.G. arbejder bedst gående, så der bliver gået nogle kilometer for tiden. Med spritnyt album på gaden og et soloshow ved siden af, er der mange ting, han skal forholde sig til. For eksempel tænker han en del over, hvorvidt Gnags’ nye plade er for teknisk og avanceret til at kunne nå ud til den danske befolkning. Personligt er han rigtig glad og stolt af resultatet.

”Det kan godt være, pladen svinger alt for avanceret. Det kan vi ikke finde ud af,” siger han og tier i et par sekunder. ”Men det vil vi skide på!”

Udfordret kultur
Peter A.G. havde store forventninger til kunstnermiljøet i Aarhus, da han som nyudklækket student flyttede til storbyen tilbage i 70’erne. Men Aarhus skulle desværre vise sig at skuffe ham noget så gevaldigt. I dag husker han mest af alt tilbage på tiden i Aarhus som en særdeles ekskluderende tid for ham og Gnags, for kommunen ønskede ikke at bakke op om de unge musikanter.

”Når vi for eksempel skulle spille i Ridehuset, som vi lejede af kommunen, bad vi dem om at have adgang til et toilet omme bag scenen. Men kommunen sagde nej, vi kunne bare gå ned og bruge publikumstoiletterne. Det går bare ikke, altså at bandet skal stå og vente i et kvarter i publikumskøen lige før showstart,” siger Peter A.G. og hæver stemmen. Det er tydeligt, at der er noget på spil for ham. ”Så vi måtte selv skaffe et toilet. Det er altså dårlig stil. En god kulturby fatter, at man skal behandle kulturen ordentligt.”

Det var de mange dårlige arbejdsbetingelser og den usamarbejdsvillige kommune, som gjorde, at Peter A.G. i sin tid flyttede fra Aarhus og videre til København. I dag står han ligeledes en smule uforstående tilbage over for det faktum, at Gnags ikke en eneste gang er blevet inviteret til et offentligt arrangement i Aarhus. Heller ikke dengang de boede i byen.

”Når nu det officielle ikke var særlig flinke ved os musikanter, så gjorde det nok i virkeligheden, at der kom en god kultur ud af det, fordi det ikke blev for omfavnende. For vi lagde os virkelig i selen og sagde ’nu skal vi satme vise dem’,” siger Peter A.G. og fortsætter:

”Men det er længe siden, vi har haft base som udøvende musikere i Aarhus, og jeg håber og tror på, at Aarhus Kommune har oppet sig siden da.”

Han pointerer, at det er vigtigt, at Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 tænker meget over, hvordan byen behandler den allerede eksisterende kultur. Hvis Aarhus skal kunne bryste sig af at være en kulturby, så skal den huske at omfavne den allerede eksisterende kultur. Men han har en fornemmelse af, at unge Aarhus-kunstnere bliver værdsat mere i dag, end da han var ung tilflytter.

Mr. Swing King
Det er ikke umiddelbart til at se, at Peter A.G. har rundet de 64 år, når han hopper rundt på diverse festivalscener og skaber en stor, farverig dansefest. Så snart musikken spiller, svinger Peter A.G.’s hoved fra side til side og får det lange hår til at flyve. Benene kører rundt i store buer. Og når hænderne ikke holder ved mikrofonstativet, flyver de rundt i luften i takt med musikken. Han er en vaskeægte Swing King. Bag de vilde trin ligger der en helt speciel solidaritet med publikum.

”Jeg har spillet idiot i 50 år i håb om at forløse publikums fysiske måde at være på. Jeg danser ikke i virkeligheden sådan, som jeg gør på scenen. Men på scenen er jeg ekstrem i håb om, at nogle af dem, der ser forfrosne ud, tillader sig at danse,” siger han.

Jeg har spillet idiot i 50 år i håb om at forløse publikums fysiske måde at være på.

Dansetaktikken virker, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at han og Gnags leverer et seværdigt sceneshow hver gang. Personligt er Peter A.G. meget taknemmelig over, at det er lykkes ham at kunne leve af sin passion i 50 år.

”Det er enormt privilegeret at kunne lave musik i 50 år og leve godt på det. Men så føler jeg også en forpligtelse til at sige det, der skal siges højt, være flittig og vove pelsen! Der er meget kultur i Danmark, hvor man får penge for at holde mund, for tavshed er guld, jeg er bare ikke enig,” siger han.

 

FULDEND SÆTNINGEN

Den værste tendens i vores samfund er … at angsten breder sig.

Jeg er mest glad … når jeg får lov til at lave det jeg gerne vil.

Musik giver mig … vinger.

Ungdommen i dag er … fremtiden.

Jeg vil aldrig iføre mig … lænker.

Sidst jeg grinede så tårerne trillede var … i morges.

Sidst jeg græd var … da Ida Corr sang ’Når jeg bliver gammel’ i ’Toppen af poppen’, mærkeligt nok, for jeg er ikke sådan en, der græder.

Aarhus er … en dejlig by.

 

Blå Bog: Peter A.G. Nielsen

  • Født: 17. december 1952 i Skjern – 64 år
  • Stiftede Gnags i 1966 med sin storebror Jens G. Nielsen
  • Gnags havde 50 års jubilæum sidste år
  • Student fra Vestjysk Gymnasium i 1971
  • Har gennemført første del af journalistuddannelsen
  • Kæreste med Anouska Sinding, sammen har de et barn. Derudover har Peter A.G. to børn fra et tidligere forhold.