Aarhusianerne kan vælge og vrage mellem et hav af barer og spisesteder, når de skal ud. Udvalget er blevet større og mere specifikt, og nye nicheorienterede beværtninger slår dørene op nærmest hver uge. Ud med det altomfavnende og ind med det specialiserede.

Det er den første onsdag i det nye år, og det er en råkold en af slagsen. En af de aftener, hvor man går ekstra hurtigt for at komme fra A til B, og egentlig vil man helst sidde indenfor og varme sig. Og det er der mange, der har valgt at gøre på Mikkeller Bar i Jægergaardsgade. Til lyden af latter og klinkende ølglas står folk og overvejer, om de skal have en ”All Other Pales Pale”, en ”Black Hole” eller den øl, der ganske enkelt går under navnet ”Cake Beer”. I et hjørne af den lille beværtning sidder Søren og Rasmus og får en øl.

– Her kan man sætte sig ned, få en rigtig god øl og snakke med hinanden, uden at musikken er for høj. Og så er udvalget rigtig spændende, og det skifter hele tiden. Det kan vi godt lide, fortælle de.

Og de er langt fra alene om den mening, for specialbarer som Mikkellers ølbar springer op i stor stil i Aarhus. Jægergaardsgade, som i gamle dage nærmest var et aarhusiansk pendant til Jomfru Ane Gade i Aalborg, er i dag blevet et arnested for butikker, barer og spisesteder med et meget nicheorienteret fokus. Og det er ikke kun begrænset til denne gade.

Er man i humør til spansk tapas, kan man efterhånden snart vælge, hvilken region man vil smage på. Kunne det friste med et godt glas vin, så skal man bare lige beslutte sig for, om det skal være rustik, spansk bondevin eller fransk finesse. Og udviklingen fortsætter. Ifølge jungletrommerne får vi i 2016 endnu flere tapassteder, vinbarer, street food-boder og sågar en restaurant, der serverer grød. Men hvorfor er de blevet så populære disse specialiserede steder?mikkeller_bar_aarhus_panorama5Handler om fortællingen
Det ved Anders Christiansen noget om. Han er digital chef hos Envision, der holder skarpt øje med trends og tendenser i samfundet.

– Vi søger det autentiske, det nære, det unikke og hyggen. Man kan også sige, at vi går imod det kommercielle og det store, ekspressive forbrug. Vi vil ikke sidde på Jensens Bøfhus eller McDonalds, vi vil have den autentiske oplevelse med tapas, der bliver lavet, som ejerens mor lavede dem, forklarer han.

Han har også lagt mærke til opblomstringen af specialbarer og -spisesteder i byen og mener, at det passer fint ind i en tid, hvor vi hylder de passionerede ildsjæle, der brænder for noget helt særligt. Og mens udvalget af steder at gå ud er dejlig stort for os forbrugere, stiller det ekstra store krav til beværtningerne, der konstant skal forny sig for at fastholde interessen.

– Det handler meget om den historie, stederne fortæller, så man kan skabe noget opmærksomhed om sig selv og sit produkt. Folk vil rigtig gerne prøve det nye og spændende, som de har hørt om, og de vil endnu hellere være dem, der fortæller venner og familie om det nye sted, de netop har besøgt. Men det stiller krav til stederne, der ikke kan hvile på laurbærerne. Vi lever i en verden, hvor tingene bare går hurtigere, og det skal man kunne omstille sig til. Når Instagram-billedet er taget, så kan det ikke tages om igen, og den virkelighed skal man forholde sig til som bar eller restaurant, siger Anders Christiansen.

Gode øl og uhøjtidelig stemning
På Mikkeller Bar sidder Rasmus og Søren og snakker om, hvor man får de bedste øl i Aarhus. Cockney Pub og Fermentoren nævnes med dertilhørende gode minder, men de er også begejstrede for de øl, der er blevet serveret for dem denne aften, hvor de er på besøg hos Mikkeller Bar for første gang.

– Vi skulle jo lige se, hvad det her københavneri var for noget. Vi havde hørt om åbningen med kø helt ned ad gaden, så der har jo været en vis hype omkring det, siger Søren med en subtil sarkasme.

Rasmus nikker og fortæller, at de to venner altid er på udkig efter steder, der kan servere en god øl, og at der heldigvis er kommet flere steder til på det sidste. Og det er ikke kun udvalget, der interessant.

– Det er ikke så poleret længere, og stemningen er mere uformel. Det handler ikke bare om at sælge den vare, der giver størst avance, og det kan mærkes, siger han.

Mikkeller Bar åbnede i Aarhus i slutningen af november og har siden oplevet en så stor opbakning fra de øltørstige aarhusianere, at det næsten er kommet bag på dem, fortæller Mikkellers daglige leder Jacob Alsing. Successen skal dog deles med resten af det kulinariske miljø i Aarhus.

– Der skal være noget synergi og noget samspil med byen og de andre tilbud, der allerede findes, hvor man kan hente noget inspiration. Det er tæt på at være en forudsætning for at kunne få succes med en bar som vores, siger han og forklarer, at specialbarer som Mikkeller tydeligt kan mærke, at forbrugernes behov og ønsker har ændret sig de sidste fem år.

– Folk vil gerne prøve noget nyt, og det er vores ansvar at tilbyde netop det. Og så tror jeg, det er en generel trend i samfundet, at vi er villige til at gå lidt længere og turde lidt mere for at få en anderledes smagsoplevelse.mikkeller_bar_aarhus_panorama3Kortere levetid
Men hvor længe kan det fortsætte, spørger man måske sig selv. Hvor mange tilbud om specialøl og importerede franske oste kan en by som Aarhus rumme? Uendeligt mange er svaret, hvis man spørger Anders Christiansen. Så længe de formår at have et skarpt koncept, der ikke favner for bredt og som konstant fornys. Men med opblomstringen af alle disse nye steder, skal vi måske også vænne os til, at man ikke kan komme tilbage til Aarhus om 10 år og forvente at gå ned på sit stamsted.

– Vi skal ikke tænke på de her steder som noget, der skal vare for evigt. Hele bevægelsen gør lidt op med tankegangen om, at man åbner et sted, som senere skal gå i arv til børnene osv. Det er måske kun i nogle få år eller endda kun måneder, man har samme fokus, og så skal man enten forny sig eller være klar til, at man ikke længere er i søgelyset. Og på et tidspunkt lukker man måske bare for at åbne noget helt andet, siger Anders Christiansen.

I de lyse omgivelser på Mikkeller bar, i lokalerne der passende nok tidligere husede bodegaen Jægerhytten, drikker Rasmus og Søren det sidste af deres øl, giver et tilfreds suk og går ud i kulden og mørket. Men det er ikke sidste gang, de kommer her, siger de. De vender tilbage – lige indtil det næste nye ølsted slår dørene op.