Mit navn er … Lars Amby, og jeg er … Senior Producer hos M2Film.

Mit stærkeste minde fra Aarhus er … engang, da jeg var dreng og var på ferie hos min faster og onkel. Jeg kunne ikke sove, da min søster og kusine løb rundt om huset og bankede på vinduerne – ja, jeg var sgu lidt bange. Så jeg åbnede døren til stuen, hvor min faster og onkel sad med gæster, og klagede min nød. Da jeg lukkede døren til igen, hørte jeg min faster stemme: “Han har altid været en mærkelig dreng.” Det er jeg enig i!

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … blive ved med at holde snuden i sporet. Aarhus er ikke lille København, men helt sin egen. En rigtig vindertype.

Det bedste råd, jeg nogensinde har fået, er … at lade knytnæven blive i lommen, men det er svært, når man kommer fra Randers.

Et sted, jeg elsker i Aarhus, er … et baghus i Sønder Allé. Her startede M2film for alvor. Mads, en to personers lædersofa med dårligt selvværd og en galning med fistelstemme fra Randers. Så skulle der laves filmselskab med isterninger i.

Jeg kan godt blive træt af … at politiet skal bruge deres tid på at dele bøder ud ved Dokk1, fordi bilisterne ikke forstår tilkørselen til havnen. Og det forstår man godt. Det er jo helt godnat. Der er sgu et par ingenører, der har haft snuden dybt i portvinen, den dag de slog de streger. (Hopper lige tilbage til …”hvis jeg var borgmester” spørgsmålet) Så var det ind på kontoret og op i et nærbillede!

Jeg har en svaghed for … træerne i Marselisborg Skoven. Bare at kører langsom forbi og kigge på dem, når de lige er sprunget ud.

Jeg bliver ofte spurgt om … hvorfor jeg ikke flytter til byen. Men det er et spørgsmål, der altid er stillet af folk, der ikke har boet i Randers.

Det vigtigste for mig er … Peace, love, Rock n Roll, unger og at grine, så man tuder.

Jeg ville ønske, alle aarhusianere vidste … hvor meget talent, der er i byen.

‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.