Mit navn er … Emma Martiny, og jeg er … madskribent, kogebogsforfatter, blogger og iværksætter.

Jeg bliver ofte spurgt om … hvordan jeg får tid til det hele. 

Jeg bliver inspireret af … at rejse. Jeg vender altid hjem med en notesbog fyldt med nye idéer. 

Noget, jeg elsker ved Aarhus, er … at byen føles stor og lille på samme tid. Verdens mindste storby, er det ikke det, man siger? 

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … sørge for at omgive mig med nogle kloge mennesker, der ved mere om politik end jeg. Jeg ville lade være med at tillade alle de kedelige, alt for høje bygninger, der dukker op alle steder, og fokusere på at bevare den hyggelige Aarhus-ånd. Og så ville jeg støtte op om alle de fantastiske kulturbegivenheder, som ildsjæle i byen stabler på benene. 

For tiden er mit hoved fuld af … drømmen om engang at åbne Aarhus’ hyggeligste café. 

Jeg kan godt blive træt af … brok!

Jeg plejede at tro … at man skulle arbejde hårdt for at opnå gode resultater.

Men nu ved jeg … at man bliver nødt til at have det godt, før man kan yde sit bedste.

Jeg drømmer om … et liv med masser af kærlighed 

 

‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.