Danmark er et af de lande med mest frivilligt arbejde i hele Europa. Det er der flere grunde til. Men en af de største er, at landet er fyldt med mennesker, der brænder så meget for noget, at de ønsker at gøre det ganske gratis. Dette er historien om frivilligt arbejde og nogen af de ildsjæle, der udfører det.

Klokken er syv en november morgen, og det er stadig halvmørkt. Gennem glasfacaden på Studenterhuset på Nordre Ringgade kan man se tre personer i gang med at forberede morgenradio. Det har de været siden klokken seks. Line Sass, Martina Melgaard og Jakob Leth står tidlig op for at forberede dagens nyhedsoverblik, som sendes klokken ni på Aarhus Studenterradio.

Det er Lines første dag som radiovært, og hun er forkølet. Oven i købet er de kun tre mand i dag, selvom der plejer at være fem til at forberede en udsendelse. Det kan godt mærkes, bemærker Martina, der ellers er glad for det morgenfriske job som nyhedsvært.

”Man bliver klog på sit lokalområde, og så er det en legeplads, hvor man kan få lov at prøve nogle ting af. Det ser også godt ud på et CV,” siger hun.

Med 25 minutter til udsendelse klares de sidste interviews over telefonen. Line er en smule nervøs over snart at skulle på, og Jakob kæmper lidt med teknikken, som ikke lader ham afspille musikken, der skal være i pauserne. Pigerne sidder og kigger koncentrerede på deres laptops, mens de sidste forberedelser gøres.

Klokken 8.00 må de gå i luften, selvom problemet med musikken ikke er løst endnu. Det er trods alt nyhederne, der er vigtigst. Folk indtager deres pladser rundt om bordet ved mikrofonerne, og Line tager hul på sin radioværtskarriere med ordene: ”God morgen, mit navn er Line Sass, og du lytter til Overblikket”.

Foreningsdanmark
I Danmark har vi tradition for at udføre meget frivilligt arbejde. Sammen med resten af Skandinavien ligger vi i spidsen i forhold til resten af Europa, endda selvom Norge og Sverige samtidig ligger mærkbart foran Danmark. Frivilligt arbejde defineres som arbejde, der foregår i en organisatorisk sammenhæng og skal have en tilknytning til en institution, forening eller lignende.

Det viser jo, at man kan finde ud af at begå sig i en forening, hvor man skal kunne arbejde sammen og blive enige.Sociolog Torben Fridbjerg om frivilligt arbejde

Sidste år udkom en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om udviklingen i frivilligt arbejde fa 2004 til 2012. Heri antog man, at det høje engagement kan skyldes det store antal af organisationer og foreninger i landet. Faktisk er den gennemsnitlige voksne dansker medlem af mere end tre foreninger, og antallet af foreninger er meget stabilt i hele landet.

Rapporten viste blandt andet, at den største motivation for frivilligt arbejde er personlig interesse inden for et område. Enten vil vi gerne hjælpe til i de foreninger, vi har engagement i, eller også ønsker vi at arbejde med noget, vi brænder for, uden at vi nødvendigvis behøver at tjene penge på det. Det frivillige arbejde kan nogle gange bruges som erfaring til senere jobjagt. Torben Fridbjerg, som er sociolog og var med til at lave rapporten for SFI, er enig i, at det kan se godt ud på et CV at have lavet frivilligt arbejde.

”Det viser jo, at man kan finde ud af at begå sig i en forening, hvor man skal kunne arbejde sammen og blive enige. Det er en slags demokratisk skoling, og så giver det nogle sociale kompetencer,” mener han.

Men antallet af unge, der udfører frivilligt arbejde er faldet en smule på det seneste, mens andelen af ældre frivillige er steget lidt. Det mener Torben Fridbjerg kan have noget at gøre med det større fokus, der er kommet på uddannelse og karriere. Unge mennesker opfordres til at komme hurtigere igennem studierne, så de kan komme ud og skabe vækst på arbejdsmarkedet. Måske derfor er den største motivation til frivilligt arbejde den slags, der kan pynte på et CV.

Højt ambitionsniveau
Jakob har endelig fået fat i en, der kan hjælpe med lydproblemerne. Mens Nik & Jay spiller i baggrunden, laver de tre værter nogle sidste-øjebliksændringer. De tekniske udfordringer gør, at de sidste interviews ikke er blevet klar til udsendelse, og så må der tænkes i alternativer.

Line virker rolig efter sin radiodebut, men hun er en anelse træt af den lidt stressede morgen.

”Det var både sjovt og også grænseoverskridende. Men jeg følte mig ikke helt godt nok forberedt,” siger hun.

Generelt er de skiftende værter på Overblikket ret ambitiøse, fortæller Line. Selvom kravene ikke er høje til jobbet, så går folk op i at udføre et godt stykke arbejde. Bare det at skulle op klokken fem må siges at vise en vis mængde engagement.

Der bliver både talt om lokalplaner, om udvidelse af E45 motorvejen, og om Snapchats nye vilkår og betingelser i dagens program. De to kvindelige værter skiftes til at have ordet, mens de ping-pong’er sig gennem alle dagens temaer. Jakob står for teknikken, og så har han taget kage med.

En institution for legesyge
Aarhus Studenterradio er en institution, der har eksisteret i næsten 20 år, og den har siden starten haft som formål at sende nærværende, legesyg og udfordrende radio til Aarhus’ studerende og byens ungdommelige indbyggersegment, som det står beskrevet på deres hjemmeside. Men det er ikke gået lige godt for stationen altid. Sidste år blev de smidt ud af deres lokaler på Ingeniørskolen, da VUC flyttede ind i bygningen, og i et halvt år måtte de sende fra en sendekuffert. Men allerede inden da havde radiostationen store udfordringer.

Studenterradioen skal være en legeplads, hvor folk kan udvikle nogle kompetencer, de kan tage med videre. Tidligere har folk som Thomas Skov Gaardsvig og Anders Stegger været værter på kanalen. Den slags talenter vil vi selvfølgelig gerne være med til at dyrke i fremtiden.Kaspar Ottosen, chefredaktør

”Da jeg startede, var der vel kun omkring 15 aktive tilbage, og der var ingen kommunikation programmerne imellem. Radioen var lige så stille ved at dø ud. Men jeg kunne se et kæmpe udviklingspotentiale i stationen,” fortæller Kaspar Ottosen, der i dag er chefredaktør på Aarhus Studenterradio.

Kaspar Ottosen arbejder også som frivillig. Det blev et projekt for ham at arbejde med det potentiale, han kunne se, og udvikle stedet til en kreativ arbejdsplads for folk med interesse for radio, journalistik, politik eller noget andet, de havde lyst til at fortælle om i æteren.

”Nu er vi blevet 90 medlemmer på bare et halvt år. Vi er vokset så eksplosivt ved at annoncere efter frivillige til bestemte opgaver og programmer, og ved at vi er kommet op centralt på campus,” fortæller Kaspar Ottosen.

”Der er en helt anden interaktion imellem vores programmer nu. Det er meget engagerede folk, der arbejder her. Nogen står rigtig tidligt op, og de bruger tid på forberedelse, inden de går på, og på at klippe deres programmer til bagefter,” fortsætter han.

Kaspar Ottosen, hans kolleger og deres fælles projekt er et eksempel på den dedikation, der driver den store mængde af frivillige arbejde i Danmark.

”Studenterradioen skal være en legeplads, hvor folk kan udvikle nogle kompetencer, de kan tage med videre. Tidligere har folk som Thomas Skov Gaardsvig og Anders Stegger været værter på kanalen. Den slags talenter vil vi selvfølgelig gerne være med til at dyrke i fremtiden,” afslutter Kaspar Ottosen.

En god oplevelse
Efter udsendelsen er der godt humør i studiet. På trods af tekniske udfordringer og mandefald er det lykkedes at lave et vellykket program, og nu kan værterne tage videre til dagens andre aktiviteter med en god oplevelse i ryggen. Nogen skal hjem, mens andre vender blikket direkte mod studiebøgerne.

”Man er helt høj efter sådan en udsendelse. Det er en fed følelse af at være på live, hvor alt kan ske når som helst,” siger Martina.

Klokken har passeret ni, og nu kan dagen begynde. Aarhus Studenterradio deler sendefrekvens med en anden kanal, og derfor er der først sendetid igen om aftenen. Det er ikke muligt at måle radioens præcise antal lyttere, men flere af deres podcasts har præsteret flere end tusind streams. Lyttertal er alligevel ikke afgørende for kanalen. Det er derimod muligheden for at prøve kræfter med noget, man brænder for at arbejde med.