Musikhuset Aarhus beriger, bevæger og begejstrer hvert år op mod en halv million gæster. Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og ni scener ramme om mere end 1.500 årlige arrangementer.

Musikhuset byder på oplevelser for enhver smag. Fra små børneforestillinger og koncerter med lovende talenter til internationale stjerner, musicals, comedy, dans, teater, opera, symfonikoncerter samt møder, events og konferencer for erhvervslivet. Der er året rundt masser af gratis aktiviteter, events og udstillinger og mulighed for at nyde husets café og restaurant johan r.

Musikhuset Aarhus er også hjemsted for Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium, Teatret Filuren og Comedy Zoo Aarhus. Tilsammen gør det Musikhuset Aarhus til et af landets mest populære kulturhuse og Nordens største musikhus.

Besøg Musikhuset Aarhus’ hjemmeside her.