Hvert år rejser over 80.000 mormoner på mission i alle verdens hjørner. 90 missionærer lander i Danmark, og en håndfuld af dem er i øjeblikket i Aarhus. Vi har mødt to unge amerikanske mormoner på deres mission for den religion, de så inderligt tror på og ønsker at udbrede.

Vinterklare solstråler varmer kinderne røde på to unge mænd. Småtrippende møder de forbipasserende, der i al morgenhast har for travlt til at ænse de unge mænds imødekommenhed. Begge er ulasteligt klædt. Gabardinebukser i traditionelt amerikansk snit med umanerligt bred benvidde. De to unge mænd bærer sorte navneskilte med påskriften ”Jesu Kristi Kirke – af sidste dages hellige”.

Den 20-årige Ældste Vance er fra Texas og iført koksgrå cardigan, hvid skjorte og lillastribet slips. Den lidt yngre Ældste McBride fra Arizona er i hvid skjorte, limegrønt slips og beige bukser med sirlige pressefolder. De har taget den lange rejse fra USA for at missionere i Danmark. En destination, de ikke selv har været herre over, men som blev bestemt af de højere magter.

Ældste Vance har været i Danmark i halvandet år, mens Ældste McBride har været her i et halvt år. Begge snakker flydende dansk. Dog karakterisereret af en tyk amerikansk accent. Inden missionen fulgte de et seksugers sprogkursus i hjemlandet. Dagen efter kursets afslutning pakkede de deres ting og rejste direkte til Danmark. I dag bor de sammen med to jævnaldrende missionærer i en lejlighed ved Åparken.

”Howdy! Godt at hilse på dig,” hilser Ældste Vance med et fast håndtryk i en ægte texansk gestus. Smilehullerne træder frem på det unge ansigt. Det venlige blik er fæstnet for en stund, men Ældste Vance kigger hurtigt ned i jorden, mens han snakker videre om sin nyanskaffede vinterjakke. Over skuldrene på dem begge hænger hårdføre lædertasker. Ældste McBride åbner sin taske for at fremvise en kongeblå, indbundet bog. Med fin guldskrift står der ”Mormons Bog”. Deres hellige skrift og vidnesbyrd om Jesus Kristus.mormoner_danmark_usa_aarhus_panorama1Familien i centrum
Mormonismen som religion blev grundlagt i 1830 af amerikaneren Joseph Smith, som hævdede at modtage åbenbaringer. Englen Moroni ville lede ham til stedet, hvor en tidlig amerikansk befolkning, nefitterne, havde gemt deres historie på indgraverede guldplader. Guldpladerne blev samlet og nedskrevet af profeten Mormon i den bog, som Ældste McBride med ærbødighed nu holder i sine let forfrosne hænder her i Aarhus.

”For os er familien hellig. Vi passer på hinanden, og vi vil gøre alt for at styrke vores familie. Men på mange områder er vi helt almindelige kristne. Vi er ikke så anderledes,” mener Ældste McBride. Begge kommer fra store familier med far, mor og fire børn. Ingen af dem har nogensinde før været så langt væk fra familien.

Ældste Vance havde aldrig begivet sig udenfor USA’s landegrænser, før han pludselig stod i Danmark. På egne ben. På en to år lang mission i sin religions navn. Det var en omvæltning, og han skulle vænne sig til at være væk fra familien.

”Nogle gange kan det være rigtig svært. Men da jeg ikke har min familie med hele tiden, har jeg lært, hvorfor familien er så vigtig. Når jeg kommer hjem igen, vil familien betyde endnu mere for mig,” fortæller Ældste Vance om deres dannelsesrejse, mens vi bevæger os op mod deres kirke på Langenæs Alle. Her kommer de hver dag. De ligesindede i kirken er for en stund blevet deres danske familie.mormoner_danmark_usa_aarhus_panorama3Et helligt åndehul
På en ydmyg vej på Frederiksbjerg ligger mormonernes kirke i Aarhus. Ved indgangen til kirken står et skilt med billedet af en storsmilende familie med budskabet: ”Alle er velkomne – gudstjeneste hver søndag klokken 10”.

Der er ingen i kirken, da vi træder indenfor. Et blåt væg-til-væg tæppe udgør et blødt og hjemligt underlag. Langs de hvidmalede vægge hænger billeder af Jesus Kristus.

Luften er indelukket, og solens stråler har opvarmet forhallen til kirken gennem de store, sandblæste vinduer. Her er bomstille. I baggrunden kan man ænse legesyge barnestemmer fra en legeplads i nærheden. To midaldrende kvinder nærmer sig indgangen til kirken. Ældste McBride bevæger sig med hastige skridt over mod døren for at åbne den for kvinderne, som smiler påskønnende tilbage. Her er høflighed ikke en mangelvare.

”Er der noget, jeg kan hjælpe med?” spørger Ældste McBride straks, idet de passerer ham. De to kvinder takker pænt nej og fortsætter ned i kælderen for at forberede en afskedsmiddag for en af missionærerne, som i morgen skal videre på sin rejse. Vi bevæger os hen imod kirkesalen.

Inden vi går ind i deres hellige rum, bliver vi bedt om at hænge vores jakker. Med ni stolerækker er der plads til en større forsamling. I hjørnet står et kridhvidt flygel flankeret af friske blomsterdekorationer. På væggen ovenfor hænger et skilt med numrene på udvalgte salmer. Der breder sig en sindig stemning.

”Religion giver mig en forståelse for, hvorfor jeg er her. Det er en del af alt, hvad jeg gør. Religion hjælper mig til at hjælpe andre. Når jeg går ud ad døren hver morgen, er mit mål at være næstekærlig over for andre mennesker,” siger Ældste Vance. Begge er opvokset i religiøse familier. Men det har ikke været ensbetydende med, at religion altid har været en vigtig del af deres liv.

Religion giver mig en forståelse for, hvorfor jeg er her. Det er en del af alt, hvad jeg gør. 

”Da jeg var barn, gik jeg med i kirke, men det var ofte med en iPhone i hånden. Religion betød ikke så meget for mig i min barndom. Så jeg kan godt sætte mig ind i, hvis folk ikke tror på noget. Vi ønsker ikke at presse folk til at tro på det, vi tror på. Vi kan kun invitere.

Mit yndlingsspørgsmål er ’Hvorfor?’. Nogle gange har folk rigtig gode grunde til ikke at tro på noget. Men mange spændende samtaler begynder, når mennesker stiller spørgsmål til livet og deres tro,” reflekterer Ældste McBride og vender hovedet i et smil til Ældste Vance og får et anerkendende nik. Døren i forhallen bliver åbnet og går i, mens lyse kvindestemmer fremtoner.

Et anderledes liv
To yngre kvinder i starten af tyverne kommer ind. De bærer også sorte navneskilte. Den ene er fra Las Vegas, og den anden er fra Californien. Ældste McBride og Ældste Vance rejser sig for at hilse dem velkommen. De unge kvinder og mænd rækker hænderne frem for at give hinanden et andægtigt håndtryk.

”Hej, går det godt?” spørger Ældste Vance de to kvinder. De nikker smilende og fortæller om dagens gøremål. Den lille forsamling står lidt kejtet et par meter fra hinanden. Mormoner følger en såkaldt kyskhedslov. Religionens moralske kodeks. Forbud mod alle former for seksuel intimitet før ægteskabet skal derfor overholdes. Som mormon skal man også følge et sundhedskodeks, en åbenbaring givet til grundlæggeren Joseph Smith.

Kodekset foreskriver, at man skal være afholdende over for blandt andet alkohol, tobak og kaffe. Et liv, som ligger fjernt fra måden, den gennemsnitlige dansker lever sit liv på. Især de unge missionærers jævnaldrende.

”Der er mange, der fester og drikker øl. Sådan var kulturen også blandt unge derhjemme i USA. Men mennesker må selv vælge, hvordan de lever deres liv. Jeg bryder mig ikke om, når jeg ikke kan tænke klart. Derfor lever jeg et lidt anderledes i forhold til mange mennesker i dag. Men sådan har det været næsten hele mit liv, og folk respekterer generelt min livsstil,” siger Ældste Vance.mormoner_danmark_usa_aarhus_panorama5Eftertænksom dvælen
Vi bevæger os udenfor for at betragte deres kirke. Det er bidende koldt, og hver udånding står klart som en tåge af kondens. Ældste Vance samler en klump sne fra en overlevende dynge og former den til en kuglerund bold, som han sender tværs over gaden i et imponerende sving. ”I like baseball,” siger han i et stort, kækt smil.

Senere på dagen skal de besøge en ældre person for at hjælpe vedkommende med at rydde sne. De hjælper folk med fysiske tjenester flere gange om ugen. Det falder dem helt naturligt at bidrage, hvor der er behov for hjælp.

”Vi gør det af næstekærlighed til folk. På den måde håber vi på at komme tættere på Kristus. Vi hjælper folk til at få en bedre dag. Hvis folk smiler, har jeg gjort min tjeneste,” siger Ældste Vance.

Som vi står her foran deres kirke på Langenæs Alle, betragter vi spiret på kirketårnet, der rejser sig mod himlen. Vi dvæler lidt i eftertænksomhed. Eftertanke over forskellige måder at leve livet på.