Hvornår har du sidst spadseret hen ad idyllens smalle sti? Og hvor godt kender du egentlig den smukke strækning? Møllestien forbinder på hyggeligste vis Møllegade med Grønnegade via brosten og stokroser. Men bag de charmerende facader gemmer sig en barsk historie af slum og fattigdom. 

Af: Matti Vlk Grabau

Gammel gade
Møllestiens præcise alder er svær at anslå, men mest sandsynligt er det, at gaden blev anlagt i det 13. århundrede som en del af en større udvidelse af vejnettet. Noget tyder dog på, at den kan dateres helt tilbage til vikingetiden.

Møllens arv
Navnet har stien fået fra Aarhus Mølle, som senere måtte vige pladsen for det gamle hovedbibliotek, som nu er flyttet ned på Dokk1.

Hekse på spil
Livet på Møllestien har langt fra altid været den dans på stokroser, det er i dag. Faktisk blev to kvinder, som boede på stien, dømt for hekseri i 1688.

Fed jord
I løbet af det 19. århundrede skød et væld af gartnerier frem langs Møllestien. Jorden var nemlig særligt frugtbar mellem stien og åen. Området fik sågar tilnavnet ”Aarhus’ Amager” på grund af de perfekte forhold til grøntsagsdyrkning.

Fattige folk
Op til det 20. århundrede tog fattigdommen for alvor over på Møllestien. Beboerne bestod efterhånden mest af grupper fra samfundets nederste lag såsom arbejdsmænd, enkemænd og enker.

Forfalden slum
På trods af den store bolignød, der hærgede Aarhus i 1920’erne, stod mange boliger på Møllestien tomme. Ingen havde lyst til at bo i det slumkvarter, som området var blevet forvandlet til. Skidt og rotter, smugkroer og prostitution – det var, hvad der gemte sig i de faldefærdige bygninger.

Nedrivning i øst
Byrådet vedtog i 1960 en saneringsplan for den del af Møllestien, der lå øst for Grønnegade. Det betød samtidig nedrivning i stor stil, og kun den vestlige ende fik lov til at bestå.

Reddet af blomsterbørn
Vest for Grønnegade blev de forfaldne bygninger på Møllestien overtaget af unge kunstnere og studerende i løbet af 1960’erne. De stod egenhændigt for at forvandle kvarteret til det hyggelige område med farvestrålende facader og langstilkede stokroser, som vi kender i dag.