Når 27-årige Thor Paulli Andersen ikke arbejder som ingeniør, er han – bogstaveligt talt – i luften. Svæveflyvning og udsigten til de åbne vidder giver ham nemlig følelsen af ultimativ frihed. Destinationen er ikke så vigtig, for det er selve flyveturen, der er noget unikt. 

Tekst: Louise Højmark
Foto: Ulla Bjulver Andreasen

Svæveflyvning er fantastisk, fordi jeg får en følelse af ultimativ frihed. Og så er udsigten betagende og aldrig den samme, for alting kan ændre sig på bare en enkelt dag.

Når jeg skal flyve, går jeg ind i en meditativ tilstand allerede før, jeg ankommer til flyvepladsen. Det er sådan, jeg forbereder mig, hvis alting ikke skulle gå som forventet.I svæveflyvning flyver man i et fly uden motor. Det, der holder flyet i luften, er områder med varm luft, som stiger opad. Termik, hedder det. Det er en kombination af teknologi, håndelag og viden, der gør, at jeg kan føre flyet op i luften – og sikkert ned på jorden igen.

Jeg har altid været nysgerrig på, hvad svæveflyvning er. Så da jeg læste i Aarhus, meldte jeg mig ind i Svæveflyveklubben. Her fulgte jeg et fastlagt program, hvor jeg blandt andet skulle bestå en række fag, indtil jeg var klar til at tage den endelige prøve.I maj måned fik jeg så mit certifikat. Jeg tog det på cirka halvandet år i alt, men svæveflyvning er generelt ret tidskrævende. Normalt er jeg på pladsen en halv eller en hel dag, og jeg kan være i luften i alt fra ti minutter til flere timer.

Der er ret meget logistik forbundet med svæveflyvning, for man er mange personer om at sende et enkelt fly i luften. Derfor er der også et meget stærkt og særligt sammenhold i svæveflyvningssamfundet. I sidste ende lægger man jo sit liv i hænderne på andre.

Jeg tænker ikke svæveflyvning som en farlig hobby – selvom min mor måske gør det. Men at flyve er i sig selv ikke spor farligt. Man skal bare vide, hvad man laver.

Der er en del konkurrence i svæveflyvning, men jeg deltager ikke selv. Det siger mig ikke rigtigt noget. Jeg flyver, fordi jeg synes, det er fantastisk, og det er noget, jeg nyder at gøre i mit eget tempo. Jeg har ikke brug for at tilføje konkurrenceelementet. Ikke endnu i hvert fald.Generelt har jeg været interesseret i og fascineret af fly, siden jeg var barn. Det er smukke maskiner, der elegant kan tage dig med op i et domæne, som ellers ikke er for mennesker.

Faktisk har jeg altid gerne ville være kommerciel pilot. Altså sådan én, der flyver folk til Mallorca og den slags. Men jeg er farveblind, og så må man ikke arbejde som pilot. Derfor blev jeg ingeniør – så kan jeg bygge flyene i stedet.


Det første flyvecertifikat, jeg tog, var til motorfly. Der er forskellige typer af certifikater, og jeg er det, der hedder privatpilot. Det betyder, at jeg må flyve for min egen fornøjelses skyld og sammen med familie og venner.

Jeg er meget passioneret omkring det at flyve. Det er dog ikke så meget destinationen, der betyder noget, men selve turen, for hver flyvetur er unik og giver nye oplevelser.I en sådan situation vil jeg dog altid kunne flyve til en større lufthavn og få lov til at lande. På den måde tænker man altid fremad på en flyvetur i forhold til ting, der kan gå galt undervejs. Det handler om hele tiden at være fem minutter foran mentalt.

Jeg har da oplevet, at det giver lidt street credit, når jeg fortæller folk, at jeg er pilot. Nogle tror, at jeg er en adrenalinjunkie, men det er langt fra tilfældet. For mig handler det mere om omhyggelig planlægning og dygtiggørelse.

Mange ser på flyvning som en ekstremsport, men der sker altså ofte ikke så sindssygt vilde ting. At flyve er mere et håndelag. Det er ligesom at lære at køre på cykel eller i bil.

Generelt er det en sjov proces at lære at flyve. Det giver oplevelser helt ud over det sædvanlige, ligesom det er fedt at mærke, at man hele tiden lærer noget og bliver dygtigere. Det er meget motiverende.

En svæveflyvers vigtigste grej

  • Termikhat: Minder lidt om en bøllehat og er praktisk, når solen skinner.
  • Logbog: Dokumentation på pilotens erfaring. I den er alle pilotens flyvninger nogensinde noteret.
  • Certifikat: Bevis for, at svæveflyveren har bestået samtlige prøver.
  • Solbriller
  • Vand og snacks til de længere ture
  • Generelt kræver svæveflyvning dog ikke særlig meget grej – og man er ikke iført uniform.

Thor Paulli Andersen

  • 27 år
  • Født i Horsens, men flyttede til Aarhus i 2010.
  • Har fløjet motorfly siden 2010 og svævefly siden 2016.
  • Arbejder som ingeniør i aerodynamik ved teknologivirksomheden Terma i Lystrup.
  • Har tidligere arbejdet et halvt år på flyfabrikken Lockheed Martin i Texas, USA.