Søvangen er en af de mere vellykkede og arkitektoniske smukke almene boligbebyggelser. De flotte gule murstensbygninger ligger smukt ned mod Brabrand Søen og lige op af Brabrand Skov. Mange forskellige nationaliteter har deres hjem bag Søvangens gule mursten. For de fleste, er lejlighederne et hjem, men for andre er det mere end det. Her bag en af Søvangens karakteristiske brune døre lever og arbejder den colombiansk fødte kunstner David Ramirez Gomez.

Så snart den brune dør åbnes, bliver man klar over, at denne lejlighed er mere end blot et hjem for David Ramirez og hans kone Sandra Nielsen Saabye. Man træder nærmest direkte ind i David Ramirez’ maleratelier, hvor brede penselstrøg, vilde farver, tape, pensler og skitser suger en ind i kunstnerhjemmet.B1B2David Ramirez er født og opvokset i Colombia. Hans kunstneriske uddannelse fik han fra det colombianske universitet i Medellín. Igennem et kunstnerisk udvekslingsprojekt i Irland mødte han Sandra Nielsen Saabye. De blev kærester og er i dag gift. David Ramirez flyttede til Danmark i 2009 og har boet i Brabrand det meste af tiden sammen med kæresten.B3B4
Overalt i lejligheden støder man på David Ramirez’ kunst. Grafisk tryk, malerier, figurer fra hans animationsfilm og tegninger. Figurerne her er fra nogle af hans animationsfilm. Nogle af filmene kan ses her

C7
David Ramirez arbejder mest med genbrugsmaterialer, han finder i byen. Han kan godt lide, at det materiale, han arbejder med, allerede indeholder en historie. Hans lærreder kan være alt fra pap, gamle skabslåger og spånplader. Men for tiden er hans ynglings genbrugsmateriale til lærreder baner af pvc.D2

David Ramirez nyder, at hjem og arbejde er smeltet sammen. Det er en fordel, at tilgangen til lærred og pensler er tæt på.F1F3
David Ramirez bliver frustreret ligesom med alt andet arbejde. Et forkert penselstrøg kan ødelægge ugers arbejde. Så bliver maleriet pakket væk og kan komme i venteposition i lang tid, indtil løsningen melder sig, og han kan komme videre.G1G2
Det sværeste tidpunkt i processen med et billede er, når David Ramirez er tæt på, at billedet er færdigt. At lave det færdigt. Det er en svær beslutning.H2”Jeg kan gruble mange timer over, om et billede er færdigt. Tager det ned, hænger det op igen tager det ned. Det kommer op at hænge 1000 gange, før jeg tænker: Fuck, nu er den færdig.”H1
“Udgangspunktet og slutmaleriet er nogle gange langt fra hinanden. Det har slet ikke noget med hinanden at gøre. Jeg kan godt forlade et maleri og vende tilbage til det efter 5 år og så ændre det totalt. Eller som her, klippe det i stykker og bruge en del af det i et andet værk.”I1
Ansigterne og personerne i malerierne er skæve, ekspressive og dynamiske.
J1“Da jeg arbejder ud fra, hvad jeg føler og støder på i verden, er de alle en form for selvportrætter.” David Ramirez er med på legen og lader sig portrættere med inspiration fra sine egne selvportrætter.

“Jeg tror ikke på inspiration. Jeg tror på arbejde. Jeg arbejder mere ud fra motivation end inspiration”
”Jeg finder stor motivation i de materialer, jeg arbejder med. Materialerne kan motivere mig. Men jeg bliver ikke inspireret. Det virker som et magisk fænomen, og det oplever jeg ikke i mit arbejde som kunstner.”K1
”Jeg arbejder ud fra følelser. Nogle gange er følelsen væk, inden jeg er færdig med maleriet. Så pakker jeg billedet væk og tager det først frem igen, når og hvis følelsen opstår igen. Jeg forsøger ikke at presse et værk igennem. Så er det ikke en ægte følelse. Ærligheden i det, jeg laver, er meget vigtigt.”L1
”Nogle gange kan en nyhed fylde mig med en følelse, som jeg bliver nødt til at male ud af kroppen. Det er ikke en spontan handling og følelse som opstår ud fra en pludselig nyhed, men nogle gange kan de antænde tanker og følelser, jeg har i forvejen.”L2
”At male er ikke bare at male men også at tage beslutninger. Gode kunstnere tør tage drastiske beslutninger, mens de maler”M1
Mange af David Ramirez’ malerier er stærkt koloristiske og trækker både på graffitiens og tegneseriers udtryksprog i en ekspressionistisk retning. Og der er gang i mange ting på hvert enkelt lærred.N1
Hænder, tænder og øjne har stor betydning i David Ramirez’ billeder. Men forskellige betydninger fra periode til periode, tema til tema.O2“For tiden arbejder jeg med savn i mine malerier. Mange af mine malerier kredser om savnet til min familie i Colombia. Min kontakt til dem foregår igennem tekstbeskeder, hvilket kommer til udtryk i, at tænderne på personerne i mine malerier bliver til tastaturknapper.”O1
Øjnene er enten lukkede, uden pupil, helt tomme eller ikke-eksisterende, som et udtryk for, at David Ramirez ikke direkte med sine egne øjne kan se, hvordan familien i Colombia har det.P1P2
“Mit for tiden yndlingsbillede er denne lille tegning. Den omhandler savn. Jeg har det stående ved min seng og bruger det til at meditere over at komme videre med mine andre malerier. Billedet betyder meget for mig. Det indeholder alt det, jeg gerne vil udtrykke i nogle af de større værker, jeg arbejder på lige nu.”Q1
Et andet tema, David Ramirez har arbejdet med, er indvandring. Han er selv indvandrer, og det er derfor et emne, som fylder meget i hans hverdag. Dette billede er lavet, mens David Ramirez ventede på svar på sin ansøgning om opholdstilladelse.R1
“Jeg blander ofte grafisk tryk og maleri sammen i mine malerier”R3
Maleriet handler også om tålmodighed og at være i en standby tilstand i forhold til fremtiden.R4
Musikken er konstant tilstede i lejligheden. Det ene øjeblik tordner Nine Inch Nails ud i rummet, lidt senere fyldes lydbilledet ud af roligere latinske toner fra det puertoricanske band Calle 13.S1”Musik er fantastisk. Jeg elsker musik. Men når jeg maler bliver det til baggrundsstøj. Jeg er dybt koncentreret i mit maleri.”S2
David Ramirez er i “stald” hos det franske Gallerie 55bellechasse. Han har netop haft en udstilling i New York og kan opleves herhjemme til Art Copenhagen.T
Besøget er ovre. Fotografen takker for blikket ind bag en af de brune døre i Søvangen, og David Ramirez er allerede i gang med sit næste værk.U1