Hver mandag giver vi dig kulturguiden til din uge i Aarhus. Vi har i denne uge valgt arrangementer ud, så der er noget for ørerne, festaben, eftertænksomheden, smagsløgene og nysgerrigheden.  

 

 

FOR festaben

Marvelous Mosell og Bikstok Røgsystemn til Glögglich på Train
For 17. gang vender Gløgglich tilbage til byen og skaber en fest for fuld udrykning. Det bliver et glædeligt gensyn, når aarhusianerne og hjemvendte eksil-aarhusianere samles under samme tag for at fejre, at juleferien for de fleste lige er skudt i gang. Til at sætte gang i dansegulvet er der på listen af musikalske indslag blandt andet at finde selveste Marvelous Mosell og Bikstok Røgsystem. Senere på aftenen tager en række dygtige DJ’s over og forstætter festen hele natten. Der er sat 1500 billetter til salg, og der er derfor lagt op til en nat, som sætter barren for julens festligheder højt.Dato: Fredag d. 22 december       Tid: 22.00 – 01.00         Sted: Train       Pris: Forsalg 145 kr. + gebyr // dørsalg 175 kr.

 

FOr eftertænksomheden  

Markering af Tove Ditlevsens 100 års fødselsdag
D. 14 december 2017 ville den banebrydende danske forfatter Tove Ditlevsen have fyldt 100 år. Det markeres i hele Danmark, og i Aarhus kan du tage med til foredrag og debat denne tirsdag på Dalgas Skolen, hvor hendes forfatterskab lægger op til debat. I et foredrag vil skolelærer Jette Horn Hansen tage publikum med på Tove Ditlevsen rejse og give en introduktion til hendes baggrund, liv og forfatterskab. Det vil lede over i en fælles debat om psykisk sårbarhed og kunstnerisk udfoldelse. Og sammen vil man se på, hvad man kan lære af hendes liv og forfatterskab, og hvordan mulighederne for forfatterskabet har ændret sig over tid.Dato: Tirsdag d. 19. december      Tid: 15.00 – 17.00       Sted: Dalgas Skolen      Pris: Gratis

 

 

For smagsløgene

Portvinsbar
Hvis portvinen endnu ikke er fundet til risalamanden juleaften, så er der god mulighed for at finde den helt rigtige denne fredag. I vin- og delikatesseforretningen déliqat på Nørregade har de fundet hele tolv forskellige flasker frem og holder portvinsbar for alle, der kunne have lyst til at komme forbi til et glas eller fem. De trækker både rød og hvid portvin op og nogle mere vintage end andre. Til baren vil der både være noget for dem, der aldrig har drukket portvin før og dem, der har meget erfaring, for de gemmer også på flasker, der ikke lige kommer frem hver dag. Dato: Fredag d. 22. december      Tid: Kl. 16.00-21.00      Sted: déliqat, Nørregade 28     Pris: Prisen pr. glas varierer fra flaske til flaske