Hver mandag giver vi dig kulturguiden til din uge i Aarhus. Vi har i denne uge valgt arrangementer ud, så der er noget for lattermusklerne, julestemningen, folket, smagsløgene og ørerne. 

 

 

FOR folket

Letbane-åbning
Den har ladet sig vente længe på sig, og om den kører på lørdag eller ej, det er lige meget. For på lørdag er skal det fejres, at Aarhus har fået en letbane – for den er der. Det er i hvert fald tankerne som arrangørerne bag Folkets Letbaneåbning – Klag eller Bag har om arrangement, hvor aktører og byens befolkning på deres helt egen frivillige måde kan bidrage til Aarhus’ største sammenskudsgilde. Mange har allerede budt ind, og blandt andet tager NO16 glögg med til de 500 første gæster og The Worlds Most Travelled Hotdog Stand bytter med 250 hotdogs til mindst en 20’er. Her bestemmer du selv beløbet, som går til Vaskeriet, der er et århusiansk initiativ for udviklingshæmmede.Dato: Lørdag d. 16. december        Tid: 12.00-14.00         Sted: Havnepladsen      Pris: Gratis

 

FOR smagsløgene

Champagnesmagning ved Godsbanen
‘Smag på Champagne’ arrangerer denne lørdag champagnesmagning på Godsbanen. I løbet af aftenen vil der blive serveret 8 forskellige champagner samt lidt brød og smør som sidesnack. Aftenen starter med første glas, hvor man lærer at smage, dufte og mærke indholdet i en rigtig champagne. Herefter serveres de næste 7  glas, der smages blindt og efterfølgende gives point. Samtidig bliver der undervist og fortalt om området Champagne, mens aftenen slutter af med at kåre aftenens champagne.Dato: Lørdag d. 16. december       Tid: 19.30-21.30        Sted: Godsbanen      Pris: 450 kr. og 400 kr. for studerende. 

 

For ørerne

The White Album er tilbage på landevejen
De tre gode venner Frederik Vedersø, Claus Arvad og Jakob Eilsø startede deres karriere med at turnere i England for seks år siden. Her var de blot tre mand med et hav af instrumenter i baggagen. De vender tilbage til kernen, som det hele startede med, nemlig de tre, instrumenterne og en mikrofon. Lyder navnet Frederik Vedersø bekendt er det måske fordi, at han også er kendt fra bandet The Eclectic Moniker, hvor han er forsanger.Dato: Torsdag d. 14. december      Tid: Kl. 20.00        Sted: Musikhuset Aarhus       Pris: 190 kr.