Hver mandag giver vi dig kulturguiden til din uge i Aarhus. Vi har i denne uge valgt arrangementer ud, så der er noget for ørerne, for smagsløgene, for hele familien, for hjernen og for humøret.

 

For ørerne 

Katinka på Voxhall
Katinka har på ganske kort tid vundet manges hjerter såvel som fine priser med sine rørende sange. Af priser er det både blevet til KarriereKanonen 2015, en Steppeulv i kategorien ‘Årets håb’, og hun var også nomineret til en DMA i kategorien ‘Årets sangskriver’. I foråret kom Katinkas debutalbum, og efter en succesfuld tour i forbindelse med albummets udgivelse, er de nu klar til endnu en omgang, hvor de på deres tour rundt i landet naturligvis også kommer til Aarhus. Med poetisk og eksperimenterende popmusik har de fyldt de danske spillesteder, og magien forsætter på fredag til en aften, hvor hele følelsesspektret kommer i spil.Dato: Fredag d. 17 november       Tid: Kl. 20.00        Sted: Voxhall        Pris: 170 kr.

 

For smagsløgene 

Gin og demin i Blue-Caviar
I samarbejde Vinoble Mahlers & Njord Gin afholder Blue Caviar Gin aften i deres butik i det gamle bindingsværkshus på Vestergade torsdag i denne uge. Aarhus’ eneste destilleri Njord Gin kommer og serverer fem spændende Gin cocktails, og de tager de deltagende på en rejse igennem ginnens historie og udvikling. Undervejs vil der blive serveret lette snacks, og efter selve smagningen vil man kunne se på butikkens lækre udvalg. Alle deltagende får desuden en Blue Caviar Bag med hjem og kan gå derfra velklædte og en smagsoplevelse rigere.Dato: Torsdag d. 16. November        Tid: 19.00 – 21.00        Sted: Blue-Caviar, Vestergade 7       Pris: 200 kr. 

 

FOR hele familien

Julestemning på Folkestedet
Få en forsmag på julen, når der på Folkestedet julehygges igennem hele weekenden med julemarkeder for enhver smag. På designmarkedet kan du møde forskellige etablerede og upcoming aarhusianske designere og kunsthåndværkere, der alle brænder for deres håndværk og deres produkter. Flere af dem har også outlet-varer med, og det vil derfor være muligt at gøre en god handel til julegaverne. Sideløbende afholder Landsforeningen Natur & Ungdom et bæredygtigt julemarked på udearealerne foran Folkestedet. Her vil det være muligt at lave alt fra julepynt af naturmaterialer til kokosskaller med fuglemad og alt sammen med god samvittighed.Dato: Lørdag d. 18. november – søndag d. 19. november       Tid: 11.00-16,00       Sted: Folkestedet       Pris: Designmarkedet er gratis og Natur & Ungdoms’ bæredygtige julemarked koster 75 kr. for børn og 100 kr. for voksne og giver medlemsskab og 5 aktivitetsbilletter.

 

For hjernen 

Politisk valgcafé på Dokk1
Der er snart kommunalvalg, og er du træt af at gå til valgdebatter, men mangler stadig at blive lidt klogere på, hvem der stiller op, og hvad de står for? Så tag på Dokk1, når du i dag har mulighed for at speeddate en politiker på rampen. Her vil det være muligt at blive klogere på valget i et uformelt forum, når du kan møde de opstillede kandidater i øjenhøjde til en snak omkring det, der optager dig såvel som politikerne selv. Dokk1 stiller op med kaffe og småkager, og derudover er det ellers at spørge løs og blive klogere på, hvem der skal have dit kryds den 21. november.Dokk1Dato: Mandag d. 13. november      Tid: 16.30 – 18.00        Sted: Dokk1        Pris: Gratis

 

For humøret

Huxi Bach i Musikhuset
Huxi Bach skærer ind til benet i sit one-man-show af samme navn, Ind Til Benet, når han fredag er at finde i Musikhuset. Han tager publikum med ind til det vigtige, der hvor det gør lidt ondt, og så bliver det sjovt. Guitaren er også med på scenen, for som vi alle ved, så går alting lidt lettere med en sang, og hvis det ikke er nok, så dukker der måske også et par lysbilleder op. Alt i alt er der lagt op til en underholdende og festlig aften med Huxi Bachs fjerde one-man-show, der med de tre foregående shows sætter barren højt.Dato: Fredag d. 17. november        Tid: Kl. 20.00        Sted: Musikhuset       Pris: 290 kr.