Hver mandag giver vi dig en kulturguide til din uge i Aarhus. Vi har sørget for at vælge arrangementer ud, så der er noget for sanserne, for pengepungen og for hele familien. Vi anbefaler desuden, at du tilmelder dig vores mandagsmail. Her får du hver uge serveret et udpluk fra kulturguiden lige i din mailboks.

FOR Øjnene

Drinks og dans på ARoS
Er du mellem 18 og 30 år, kan du fredag aften få lov til at opleve ARoS efter lukketid og både være fuld og finkulturel på samme tid. Her åbner museet nemlig dørene til en særlig kunstbar med DJ og drinks i kreative omgivelser. Aftenen byder også på præsentationer af den nye udstilling “No man is an Island – The Satanic Verses”, der blandt andet er blevet omdiskuteret på grund af en spritny Lamborghini, som de besøgende må ridse i.Dato: 16. september      Tid: 20.00 – 22.00      Sted: ARoS     Pris: 90 kr., gratis for medlemmer af ARoS27 inkl. ledsager

FOR Ørene

Sherin Khankan om islam og feminisme
Sherin Khankan er én af verdens få kvindelige imamer og grundlægger af Mariam Moskéen – Danmarks første kvindemoské. Torsdag besøger hun Frit Forum for at tale om to ord, der ofte beskyldes for at være uforenelige modsætninger i integrationsdebatten: islam og feminisme. Efterfølgende er der fælles diskussion om pointerne fra foredraget, og man behøver ikke være medlem for at deltage.islamDato: 15. september      Tid: 19.00 – 22.00      Sted: Amaliegade 27      Pris: Gratis for alle, medlemskab ikke påkrævet

FOR pengepungen

En dags bondegårdsferie
Den tredje søndag i september hvert år afholder Arla arrangementet Åbent Landbrug, der inviterer forbrugerne indenfor i staldene over hele landet. Her kan du både se, lugte, føle og smage, hvordan fødevarerne bliver til. I år deltager 34 Arla-gårde, heriblandt også Bredballegård i Mårslet uden for Aarhus, der udover køer, grise og får også har en afdeling med zoologiske tropedyr og en naturskole med masser af aktiviteter for børn.Dato: 18. september      Tid: 10.00 – 16.00     Sted: Landbrug i hele landet      Pris: Gratis

FOR FAMILIEN

En tur i Hakkebakkeskoven
For sjette gang opsætter Teater V den populære fortælling om Hakkebakkeskovens finurlige univers. Tag med Morten Skovmus, den slemme Mikkel Ræv, Bagermester Harepus, Bamsefar (ham, der er så rar) og alle de andre elskelige karakterer på en anderledes og eventyrlig skovtur for både børn og voksne.Dato: 17. – 18. september      Tid: 13.00      Sted: Musikhuset Aarhus, Rytmisk sal    Pris: 115 kr. – 195 kr.

FOR SMAGSLØGENE

Årets sidste Mad & Marked
Efterår betyder også afslutningen på sæsonen for de udendørs madmarkeder. I weekenden inviterer Kødbyens Mad & Marked for sidste gang i år til et marked, der både byder på masser af stande, hvor du kan smæske dig i lækker street food til lyden af live jazz. Herudover varmer Havana Club pladsen op med cubansk stemning, mojitobar og gratis salsaundervisning for alle.Dato: 17. – 18. september     Tid: 10.00 – 17.00     Sted: Officerspladsen    Pris: Gratis