Hver mandag giver vi dig kulturguiden til din uge i Aarhus. Vi har sørget for at vælge arrangementer ud, så der er noget for sanserne, for smagsløgene, for hjernen, for pengepungen og for hele familien. Vi anbefaler desuden, at du tilmelder dig vores mandagsmail. Her får du hver uge serveret et udpluk fra kulturguiden direkte i din mailboks.

FOR ØRENE

60-70’er Rock’n’Roll med Rival Sons på VoxHall
På onsdag kan du opleve det anmelderroste, amerikanske band Rival Sons spille på VoxHall. Rival Sons spiller hårdtslående hardrock og regulær rock ‘n’ roll i ånden fra 60’erne og 70’ernes mest prominente skabere af den klassiske rock. Bandet blev dannet i Long Beach, Californien i 2009 på resterne af guitarist Scott Holidays band Black Summer Crush. Foruden Holiday selv var også bassist Robin Everhart og trommeslager Michael Miley med på et nyt eventyr, og da sangeren Jay Buchanan blev lokket ombord, var Rival Sons en realitet. Den nystiftede gruppe albumdebuterede allerede i 2009 med “Before The Fire”, og har fået ros af anmeldere verden over – og nu kan du opleve det spændende band i Aarhus.

Dato: Onsdag d. 7 juni     Tid: 19.00 – 23.00        Sted: VoxHall       Pris: 270 kr.

 

FOR ØJNENE

Specialklassen på Teater Katapult
Satiregruppen Specialklassen har efterhånden optrådt et utal af gange på Teater Katapult, og de tre talentfulde komikere formår hver gang at optræde for udsolgte sale. Specialklassen improviserer vanvittige scener, karakterer og one-liners og sørger for punchlines, jokes, twists, lækre rytmer, og musikalsk vanvid. Det er  publikum, der bestemmer indholdet, og det gør hvert show til en ny og unik oplevelse. Gå ikke glip af muligheden for at opleve et af Danmarks bedste live impro-comedyshows.
KulturguidenDato: Onsdag d. 7. juni        Tid: 19.30 – 22.30         Sted: Teater Katapult, Godsbanen        Pris: 75 – 150 kr.

 

FOR KROPPEN

Aarhus City Halvmarathon 2017
På søndag klæder Aarhus sig traditionen tro på til fest, når tusindvis af løbere indtager Aarhus’ gader, som for en enkelt dag bliver forvandlet til et inferno af feststemte motionister. Aarhus Motion byder velkommen til 21,097 hæsblæsende kilometer, smækfyldt med underholdning og gode oplevelser. Ruten går gennem en totalt afspærret Aarhus midtby og der er lagt op til spænding og ømme lår. Aarhus City Halvmarathon er for alle – både store og små. Der vil være underholdning for børnene i form af børneteater og koncerter, samt rig mulighed for at hygge sig i parken efter løbet, hvor der kan købes øl, sodavand og grillpølser.
Kulturguiden
Dato: Søndag d. 11. juni        Tid: 10.00 – 22.00      Sted: Rådhusparken    Pris:  465 kr.

 

FOR FAMILIEN

Beatles Forever-koncert i Den Gamle By
En af pop/rock musikkens største navne fylder rundt – og det skal fejres med en særlig Beatles Forever-koncert i Helsingør Theaters stemningsfulde teatersal i Den Gamle By.  Sangerinden Karoline Budtz og guitaristen Søren Bødker Madsen er de musikalske hovedkræfter bag Danmarks Radios tv-serie Beatles Forever. Søndag aften giver de koncert med fortællinger om og fortolkninger af Beatles utallige evergreens. En koncert for hele familien og alle de, der elsker det legendariske, britiske rockband.
KulturguidenDato: Søndag d. 11. juni      Tid: 19.30 – 22.30        Sted: Den Gamle By         Pris: 125 – 175 kr.

FOR SMAGSLØGENE

Barolo & Friends vinsmagning
Kom til vinsmagning med Barolo & Friends og nip til forskellige vine af hjertens lyst. Til arrangementet kan du møde 21 producenter af vine fra Piemonte, blandt andre Barolo, Barbera og Barbaresco, der alle står klar med alverdens årgange og varianter af de anmelderrose vinde. Grib chancen, og smag på nogle af verdens bedste vine, mens du kan blive klogere med kyndig vejledning af repræsentanter fra vinhusene.
KulturguidenDato: Torsdag d. 8. juni       Tid: 16.00 – 19.30         Sted: Mejlgade 45         Pris: 299 kr. (249 kr. for Jyllands-Posten abonnenter.)