Hver mandag giver vi dig en kulturguide til din uge i Aarhus. Vi har sørget for at vælge arrangementer ud, så der er noget for sanserne, for pengepungen og for hele familien. Vi anbefaler desuden, at du tilmelder dig vores mandagsmail. Her får du hver uge serveret et udpluk fra kulturguiden lige i din mailboks.

FOR ØJNENE

De meget unge mødre
Hvert år føder omkring to millioner piger, før de fylder 15 år. Deres barndom udskiftes med et voksenliv – ofte imod deres egen vilje og eget valg. Barnemødre er ofte usynlige i nationale og internationale statistikker, og man vil derfor forsøge at sætte fokus på de unge mødre og deres børn i udstillingen #børnemødre på Kvindemuseet. Udstillingen er skabt af fotograf Pieter ten Hoopens og journalist Sofia Klemming Nordenskjöld, der har mødt børnemødre i fem forskellige lande på tre forskellige kontinenter.

Dato: Frem til 10. juni    Tid: 10.00-17.00   Sted: Kvindemuseet, Domkirkepladsen 5  Pris: 50 kr. 

FOR Ørene

Snik snak i Gellerup
Pecha Kucha er japansk for snik snak, men det er også navnet på et verdensomspændende, uformelt og hyggeligt koncept. Pecha Kucha eksisterer i over 800 byer verden over, og én af dem er Aarhus, hvor du onsdag aften kan komme til Pecha Kucha i Gellerup. Her vil 8-10 forskellige mennesker præsentere, hvad de går og brænder for. Det kan både være i form af billeder, lyde, digte, videoklip og meget mere. Hver deltager får 20 x 20 sekunder til at fortælle.Dato: 1. juni   Tid: 20.00   Sted: E&P Huset, Dortesvej 37   Pris: Frivillig entré – man giver, hvad man har lyst til.

FOR PENGEPUNGEN

En hyldest til mangfoldigheden
Denne lørdag bliver den årlige Aarhus Pride afholdt i byens gader for femte gang. Formålet med paraden er at bidrage til accept af og respekt for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Paraden vil gå igennem det centrale Aarhus og slutte af med en folkefest på Officerpladsen. Alle er velkomne til festlighederne, hvor rummeligheden og mangfoldigheden hyldes.10arhAarhus_Pride2Dato: 4. juni    Tid: 11.00   Sted: Officerpladsen  Pris: Gratis

FOR FAMILIEN

Musikalsk klovneri i Musikhuset
I weekenden er der mulighed for at opleve klovneri og jonglering i samspil med musikken. Klovnen Melvin Tix har gennem 30 år underholdt og spillet for børn og familier. Det er også, hvad der kommer til at ske denne lørdag i Musikhuset, når den musikalske klovn skal spille og underholde i selskab med Aarhus Symfoniorkester. Koncerten er et gratis arrangement, og der er åbent for alle interesserede. Dato: 4. juni    Tid: 12.00   Sted:  Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal   Pris:  Gratis

FOR SMAGSLØGENE

Smageaften med frugtvin og ost
Arla UNIKA afholder deres månedlige, åbne smageaften torsdag aften, hvor de i aftenens anledning har inviteret Cold Hand Winery til at deltage. Cold Hand Winery laver frugtvine, og til smagningen vil man således kunne smage ikke mindre end syv forskellige frugtvine i kombination med specialostene fra Arla UNIKAs sortiment. Efter smagningen vil der være 15 % rabat på køb i butikken.Dato: 2. juni    Tid: 19.00-21.00   Sted: Arla UNIKA, Klostergade 20    Pris: 250 kr.