Ina Dygaard er initiativtager til Café Venligbo ved Godsbanen. Hun er en ildsjæl, som brænder for at skabe et trygt sted, hvor danskere kan møde deres nye medborgere i et afslappet og uhøjtideligt miljø over en kop kaffe.

En syrisk kvinde sidder på gulvet i asylcenteret Lyngbygaard på Djursland. Hun er i smerter. Rundt om hende er der en tæt ring af kvinder. Stemningen er rolig, og der bliver ikke talt meget. Kvinderne tager tid på de veer, som tager til i styrke.

Det er den scene, der møder danske Ina Dygaard, venligboer, da hun træder ind ad døren på Lyngbygaard asylcenter, hvor hun ofte kommer som frivillig. Personalet fra Røde Kors er taget hjem for i dag. Ina Dygaard finder en pilatesbold frem, som kvinden kan sidde på. Hun er tydeligvis gået i fødsel og har brug for at komme på hospitalet.

”Det var en meget absurd situation at stå i lige der. Vi skulle ringe til Sandholmlejren, da de skulle tilkalde en taxa, som kunne køre den gravide kvinde på hospitalet. Det var på mange måder utrolig hårdt for kvinden at vente i uvished, og lige der tænkte jeg, at vi skal bare have hende af sted. NU!”

Brændstof til at handle
Ina Dygaard holder en pause. Vi befinder os i den nye Café Venligbo, som ligger i to pavilloner tæt på Godsbanen. Her fortæller hun med store håndbevægelser og indignation i stemmen om én af de oplevelser, der gjorde hende sikker på, at hun ville arbejde for at skabe bedre vilkår for nyankomne flygtninge i Danmark.

Venligbo3

Ina Dygaard fortæller om den stress og uvished et længere ophold på de danske asylcentre kan give ovenpå traumatiske oplevelser i hjemlandet. Og hun fortæller om den syriske kvinde fra Lyngbygaard asylcenter, der på grund af stress under graviditeten, føder en dreng, der er alt for lille. Det, der gør størst indtryk på Ina Dygaard, er den afmagt, der lyser ud af den nybagte fars øjne, idet han indser, at familien ikke har råd til at betale 250 kroner i døgnet, så han også kan bo på hospitalet, mens mor og barn er indlagt. Det blik kan hun ikke glemme.

”Dér stod han. Den store og venlige mand, som pludselig var meget lille og meget bange. Det er hårdt at være vidne til, hvordan vi behandler andre mennesker i Danmark. Dagen efter tog jeg ikke på arbejde. Det var for vigtigt for mig, at jeg kunne hjælpe og støtte familien.”

Og sådan er Ina Dygaard. Når hun oplever uretfærdighed, nøjes hun ikke med at tale om det. Så handler hun. På samme måde er Café Venligbo startet ud fra et ønske om at gøre noget samt ændre en voksende tendens i samfundet, hvor flygtninge bliver italesat som en økonomisk byrde. Ina Dygaard ser dem som potentielle nye venner og som en kilde til inspiration.

En ny folkebevægelse
Ina Dygaard er aktiv i den bevægelse, som kalder sig Venligboere, og i sommeren 2015 tog hun det første initiativ til at starte Café Venligbo i Aarhus.

”Det hele startede med, at jeg havde været sporadisk aktiv i forskellige ting, og da jeg så, at man havde startet en café for flygtninge i København, tænkte jeg, at det bør vi også kunne gøre i Danmarks andenstørste by. Idéen bag Venligboerne er, at man gør, hvad man kan, når man kan, og da jeg oprettede en Facebook-gruppe til initiativet, fik jeg hurtigt 90 medlemmer på to dage, som var klar på at skabe projektet,” forklarer Ina Dygaard.

Min drøm er en kaffebar for flygtninge og danskere, der gerne vil gå ind i mødet med andre mennesker med et åbent sind. Og jeg er også sikker på, at vi omvendt kan lære meget af de mennesker, som kommer til Danmark. Ina Dygaard

Herefter blev der nedsat en styregruppe, mens venlige sjæle har doneret alt fra kaffemaskine og køleskab til legetøj og arbejdskraft.

”Vi har været i tæt dialog med kommunen, som har stillet de her to pavilloner til rådighed, som vi kan leje. Men det er stadig svært at få det til at løbe rundt. Så vi er afhængige af mange besøgende samt donationer,” forklarer hun.

Ina Dygaard har med adoptivbaggrund fra Sri Lanka mærket på egen krop, hvordan det er at skille sig udseendemæssigt ud fra mængden i Danmark. På den måde kan hun sætte sig ind i den følelse af fremmedhed, som mange har, når de kommer til landet.Venligbo4VenligboMødet mellem mennesker
I øjeblikket arbejder de 40 frivillige bag Café Venligbo på at skabe mange forskellige aktiviteter i caféen. Senest har de afholdt en koncert samt en kunstudstilling, mens flere andre begivenheder er på tegnebrættet. Havegruppen arbejder på at skabe et hyggeligt udemiljø foran caféen, hvor der blandt andet skal være højbede med krydderurter, som alle må plukke lidt af og tage med hjem.

Stedets største udfordring er dog at skabe en stabil økonomi, og derfor er det også altid muligt at lave en donation over MobilePay, når man besøger caféen. Én af de meget populære og konkrete muligheder for at støtte projektet er et simpelt koncept, der handler om stedets velbryggede kaffe. Her kan besøgende både købe en kop kaffe til sig selv samt donere en kop kaffe til en flygtning. Idéen har vist sig yderst populært, og på den måde vil alle have råd til at komme i caféen og drikke en kop mokka.

”Min drøm er en kaffebar for flygtninge og danskere, der gerne vil gå ind i mødet med andre mennesker med et åbent sind. Jeg vil gerne vise, at vi i Aarhus kan tilbyde flygtninge noget. Og jeg er også sikker på, at vi omvendt kan lære meget af de mennesker, som kommer til Danmark,” afslutter hun.

 



Vigtigt at få nye danske venner
Venligbo2 Café Venligbo har givet Shiyar Memet, 32 år, fra Syrien en god start i Aarhus.

Shiyar Memets familie kom til Danmark for to uger siden og efter 18 måneders splittelse. Inden da flygtede han med sin familie fra Syrien til Tyrkiet, hvor de opholdte sig i et år. Familien ville længere op i Europa, og Shiyar Memet tog derfor afsted alene op igennem Europa for at finde et trygt sted, hvor de kunne slå sig ned. Det blev en lang rejse i busser, lastbiler og ikke mindst med lange strækninger på gåben.

Da Shiyar Memet nåede Danmark, blev han placeret på forskellige asylcentre i kortere tid i henholdsvis Sønderborg, Helsingør og Nordborg, før han kom til Aarhus, hvor han boede på City Sleep-In med en stor gruppe flygtninge.

I Aarhus stiftede han for første gangbekendtskab med bevægelsen Venligboerne. På en typisk hverdag går Shiyar Memet til danskundervisning fra 8.30 til 15 hver dag, mens aftenerne bruges i organisationen Integrationsnet, hvor han lærer om dansk kultur og muligheder for arbejde. Derudover er han blevet frivillig i Café Venligbo ved Godsbanen.

”Det er meget vigtigt for mig at komme ud og snakke med folk og lære sproget,” forklarer han om sit engagement i Café Venligbo. I caféen har han fået nye venner, der lige nu hjælper ham med praktiske ting i den nye lejlighed i Grøfthøjparken, hvor han skal bo med familien. At skabe relationer i Danmark betyder meget for ham, og derfor har han holdt både fødselsdag og velkomstfest for familien i Café Venligbo.

Shiyar Memet er glad og taknemmelig for, at han og familien får mulighed for at opbygge en ny tilværelse i Aarhus:

”Det er jo Smilets By. Og jeg er jyde, ikk’ å,” siger han og griner afsluttende.