Volkan Kaplan
29 år, buschauffør i 2 år

Hvad får dig til at stå op hver dag og tage på arbejde?
Først og fremmest er det fordi, jeg godt kan lide at yde en service for passagererne. Man ser Aarhus på en helt anden måde, og man møder en masse forskellige mennesker. Men selve arbejdspladsen og arbejdsstrukturen passer også mig og mine behov rigtig godt. Så hver morgen, når jeg står op, kan jeg tage glad på arbejde, fordi jeg godt kan lide at arbejde inden for det her fag.

Hvad er det første, du gør, når du møder?
Jeg danner mig et overblik over min arbejdsdag. Hvordan kommer dagen til at foregå? Hvad skal jeg planlægge, inden jeg starter? Vi har mange udfordringer med letbanebyggeriet og vejarbejde, så der kan ofte opstå omkørsler på ruterne. Og ellers tager jeg også en snak med mine kollegaer, når jeg møder. Vi har et meget stærkt kollegaskab herude. Vi hjælper hinanden, og vi er én fælles enhed. Det sætter jeg meget stor pris på.

Hvad er det sidste, du gør, inden du går hjem?
Inden jeg går hjem, tænker jeg på, hvordan vagten har været. Har jeg lært noget? Hvordan har jeg kørt? Har jeg ydet den service, jeg kunne? Er der noget, jeg kan gøre bedre til dagen efter? Det er typisk de tanker, der kommer frem efter en arbejdsdag.

Det gør virkelig en forskel for buschaufføren, at man anerkender, de er til stede. At man for eksempel siger en lille ting som “Ha’ en god dag”.

Hvad er særligt ved at være buschauffør i Aarhus?
Som passager må man egentlig gå ind og ud af bussen, hvor man har lyst. Men det måtte man ikke førhen, og jeg tror, aarhusianerne har en særlig vane med, at de går ind i bagtil og ud foran, fordi det er det, de altid har gjort. Og så oplever jeg også, at folk er gode til at sige farvel og tak for turen, når de går ud af bussen. Og jeg svarer selvfølgelig tilbage og ønsker dem en god dag.

Hvis ikke du var buschauffør, hvad var du så?
Hvis jeg skulle have valgt noget andet, ville jeg gerne være ambassadør i et land. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg kan repræsentere noget eller nogen. At stå op for og at kunne repræsentere noget, jeg synes godt om.

Hvad giver dig lyst til at fortsætte med dit arbejde?
Det gør den arbejdsopgave, jeg bliver stillet over for. Både de udfordringer og de positive ting, der hører med til at være buschauffør. Man har både gode og dårlige oplevelser i arbejdet, men mine oplevelser ude på ruterne er 99,9 % positive. Og så er det mine kollegaer. Det er mennesker, der virkelig er glade og som virkelig holder sammen. Det betyder meget for mig. Jeg har arbejdet en del steder, men jeg har aldrig oplevet så godt et fællesskab, som busselskabet har.

Er der noget, du synes, andre skal vide om det at være buschauffør?
Jeg synes, folk skal huske på, at en buschauffør også har følelser. Det er et menneske, der kører bussen – ikke en robot. Inden jeg selv kørte bus, var det ikke noget, jeg skænkede en tanke. Bussen var bare en måde at komme fra a til b. Men da jeg så selv blev chauffør, indså jeg: Hold da op! Hvorfor har jeg tænkt sådan? For det gør virkelig en forskel for buschaufføren, at man anerkender, de er til stede. At man for eksempel siger en lille ting som “Ha’ en god dag”.