casper bindzus foldager
Alexander Loft

Hvad nu hvis kroppen kunne reparere sig selv?

Sportsskader, ondt i ryggen og smerter i knogler og led. Måske har Casper Bindzus Foldager, læge samt forskningstalent i ortopædkirugi ved Aarhus Universitet, løsningen på nogle af de problemer, som tusindvis af mennesker generes af hver eneste dag. Aarhus Panoramas nyeste portrætserie ”Viden fra Aarhus” inviterer dig med ind i forskerens laboratorium.

 

Hvad handler din forskning om?
Casper Bindzus Foldager: ”Jeg forsker inden for ortopædkirurgi – altså alt det der kan bevæge sig i kroppen som muskler, knogler og led. Når vi behandler skader i dag, som et brud på armen eller en skadet hofte, så bruger vi tit skruer, metal og proteser for at få det til at hele. Jeg arbejder i stedet med regenerativ ortopædi, hvilket er et relativt nyt koncept, der handler om at få kroppen til at reparere sig selv.
[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered” shadow=”shadow-down-left” rounded_corners=”rounded-3″]Serie: Viden fra Aarhus
I Aarhus Panoramas nyeste portrætserie stiller vi skarpt på nogle af byens forskningstalenter, som producerer vigtigt viden – men som vi desværre sjældent hører om. Serien ”Viden fra Aarhus” tager dig med ind bag Aarhus Universitets gule mursten og gør os alle klogere på naturen, kroppen, samfundet og kunsten.[/otw_shortcode_info_box]

Det kender man fra sår på huden, der heler efter en hudafskabning, samt knogler der heler efter et brud – men adskillige skader, som følge af eksempelvis et vrid i knæet eller en gentagende overbelastning af et led, er dog mere problematisk. Her er det typisk ledbrusken (red. det der beklæder led og sørger for, at vi kan bevæge det), der er beskadiget, og det kan være meget smertefuldt. Vores væv er typisk meget dårligt til at reparere sig selv efter skader.casper_bindzus_foldager_aarhus_panorama19I mere end 20 år har forskere kigget på stamceller og ment, at det kunne blive til alt muligt væv, som man kunne bruge i behandling af mennesker. Det kan det også i laboratoriet, men det har ikke vist sig super succesfuldt i mennesker. Vi har derfor set på om andre celletyper kan opføre sig som stamceller i forbindelse med gendannelse af væv efter skader, og vi har arbejdet med at bruge nogle celler fra væggen af blodkarrene. Når vi ved, hvad kroppen gerne vil, kan vi måske hjælpe den til at blive bedre. Det er dog pt. kun på forskningsstadiet, men det rummer meget store perspektiver på sigt.

I en anden behandling, som man nu bruger i praksis, tager vi patienternes væv ud af eksempelvis knæet, skærer det i stykker og sætter det tilbage med vævsklæber. Det lyder måske dramatisk, men det har været en stor succes, som har fået international ros og opmærksomhed.

Hvad er dine største udfordringer?
Casper Bindzus Foldager: ”Tid er en stor udfordring. Forskning er utrolig tidskrævende, og man skal have stor tålmodighed. Det der med at finde den helt rigtige celle til vores behandling, som vi nu er på vej til, det har taget tre år. Og så skal den jo også kunne bruges til brusk-, diskus- eller knogleheling, og det vil nok tage yderligere fem år, måske mere. Der er altså store perspektiver i det her, men det tager lang tid, og derfor er behandlingerne også dyre. Så flere ressourcer og tid går hånd i hånd.

Helt privat er tiden selvfølgelig også en udfordring. Jeg arbejder både som læge og forsker, og typisk arbejder jeg både aften og weekender, så det presser selvfølgelig mit familieliv.

Men jeg gør det jo, fordi jeg godt kan lide begge dele. I forskningen gør man en lille forskel for mange mennesker, og som læge gør man en kæmpe forskel for få mennesker. Det er svært at leve uden begge dele, for det giver mig noget forskelligt. Når jeg møder patienter med problemer, ønsker jeg ofte, at vi kunne tilbyde dem en bedre behandling. Så det er en kæmpe motivationsfaktor. Og den forskel kan man ikke skabe fra kl. 8-16.”casper_bindzus_foldager_aarhus_panorama16Hvorfor er din forskning relevant for andre aarhusianere?
Casper Bindzus Foldager: ”Forskningen er yderst relevant, fordi rigtig mange mennesker døjer med ting, som vi endnu ikke har en optimal behandling til. Det er ikke som en bil på et værksted, hvor den kan få skriftet dæk, og så er den så god som ny igen. Om det er en diskusprolaps, ondt i ryggen, smerter i brusk eller knogler, så tænker jeg, at det kunne vi løse ved hjælp af forskning. Vi er jo et slags netværk af internationale forskere, som på mange måde arbejder sammen eller bygger videre på hinanden.

Derudover er der selvfølgelig også det lidt mere abstrakte aspekt i det, at den her forskning potentielt kan føre rigtig mange arbejdspladser med sig – både på universitetet samt i nystartede virksomheder, der kan være med til at sætte Aarhus på landkortet. I august afholdte jeg for eksempel en konference med forskningseliten fra ni forskellige lande, og det viser bare, at hvis man gør ting ordentligt, så kan man godt trække folk til Aarhus.”

casper bindzus foldager

Casper Bindzus Foldager, MD, PhD

  • Lektor på Institut for Klinisk Medicin, Ortopædisk Forsknings Laboratorium, Aarhus Universitet.
  • Casper Bindzus Foldager er uddannet læge samt ved at uddanne sig til speciallæge i ortopædkirurgi på Aarhus Universitetshospital.
  • Han har modtaget flere priser blandt andet Ung Eliteforsker og EliteForsk Rejsestipendium fra Forskningsrådet, Lunbeckforndens talentpris, Ph.d.-prisen fra Aarhus Universitet og bedste Ph.d. fra Dansk Ortopædisk Selskab.