Åen som vi alle kender og elsker. Hver dag tiltrækker den hundredvis af mennesker, der enten beundrer dens snoning gennem Aarhus’ stisystemer eller nyder genskæret fra solens stråler over en café latte ved Åboulevarden. Men hvilken betydning har åen haft for byen gennem tiden, og hvilke forandringer har den gennemgået? Få svaret her. 

Af Alexandra Bendixen

Aarhus Ådal
Aarhus Å er et 32 km langt vandløb, der afvander 324 km2 i Østjylland. De vigtigste tilløb er Sommerbæk, Jeksen Bæk, Tåstrup Bæk, Lyngbygård Å, Voldbæk samt Døde Å. Aarhus Å har sit udspring ved Solbjerg sø og følger en smeltevandsdal mod nordvest til Tarskov Mølle, hvor den løber mod nordøst ind i den brede Aarhus Ådal. Oplandet til Aarhus Å er cirka 300 km2. Det store areal har stor betydning for de store vandmængder, der kan komme i åen.

Byens livsnerve
Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Åens betydning for Aarhus ses tydeligt ved, at navnet ”Aarhus” er en forvanskning af det oprindelige navn for byen, nemlig Aros, der betyder åmunding (på olddansk ār-ōs).

Drivkraft for Aarhus Mølle
Aarhus Å blev tidligere betegnet som ”Mølleåen”. Åen leverede nemlig drivkraft til Aarhus Mølle. Møllen var placeret i Vester Allé på Mølleparkens areal.

Gemt væk
I 1930’erne blev åløbet gennem Aarhus til Åhavnen gemt væk med rørlægning. Det skyldtes hygiejniske og trafikale årsager. I 1989 vedtog byrådet af genåbne åen. I 2013-2014 blev stykket fra Mindebrogade til udløbet i havnen frilagt. I den forbindelse blev der anlagt sluse og et pumpeanlæg for at dæmme op for de øgede vandmængder, som klimaændringerne forårsager.

Genåbnet
Genåbningen af åen er sket i flere etaper. Senest med byggeriet af Dokk1 og det nye havnebyrum, hvor den sidste del af åløbet fra Europaplads og ud i havnen er blevet blotlagt.