Du ser dem kravle på byens tage med snuden nede i tilsodede skorstene. Iført høj hat i bedste H.C. Andersen-nostalgi og klædt i fuld sort mundering med store, fine guldknapper. Skorstensfejerne, der stolt følger fagets klassiske dyder. Kravl med op ad stigen og følg i hælene på 33-årige Asger Dam Skaarenborg, der har været skorstensfejer i seks år.

Tekst og foto: Alexander Loft Birkmose

07.02: Stempler ind på værkstedet
En tidlig tirsdag morgen tikker skorstensfejer Asger Dam Skaarenborg ind på værkstedet i Brabrand. Sjakket består af fire svende og skorstensfejermester Ole Ecklon Asmussen. De starter morgenen med at klæde om på værkstedet, hvor alle har et skab til deres private tøj og et skab til deres skorstensfejertøj. For der er udsigt til at blive tilsmudsede igen i dag, når byens skorstene skal inspiceres.

”Bortset fra hatten er der noget praktisk i vores arbejdstøj. Det går ikke at have et hvidt sæt på i forhold til det mørke sod, og tøjets sorte farve er derfor praktisk. Vores jakke med de otte guldknapper lukker tæt, fordi jakken overlapper og på den måde holder snavs ude. Det samme gælder ved håndledende, hvor vi kan lukke helt tæt med velcro, så der ikke kommer sod op ad armene. Vores jakker er også lavet i et materiale, som er syreafvisende og ildfast,” fortæller Asger Dam Skaarenborg.

Efter omklædning mødes mandskabet i kaffestuen, hvor de sammen gennemgår dagens opgaver. Lidt afhængig af, hvad de hver især har af aftaler, drysser de ud i byen ved ottetiden. Alle kører typisk enkeltvis, medmindre de skal på specialopgave, der kræver et større hold.

08.11: Hele byen som kontorplads
Asger Dam Skaarenborg har en aftale fra morgenstunden i et industrikvarter lige rundt om hjørnet, og derefter går turen til Gl. Åbys hyggelige bindingsværks- og stråtækt huse, hvor der skal stemmes dørklokker. Det er lovpligtigt for alle med brændeovn eller oliefyr at få den renset minimum én gang om året, og skorstensfejerne tager derfor ofte på uanmeldte besøg. Asger Dam Skaarenborg værdsætter de daglige møder med vidt forskellige mennesker:

Jeg er rigtig glad for at være skorstensfejer. Det er et job, hvor ikke to dage er ens. Det er vigtigt for mig, at jeg ikke skal sidde plantet på den samme kontorplads hver dag, men derimod kommer ud og møder nye mennesker. Asger Dam Skaarenborg, skorstensfejer

”Jeg er rigtig glad for at være skorstensfejer. Det er et job, hvor ikke to dage er ens. Det er vigtigt for mig, at jeg ikke skal sidde plantet på den samme kontorplads hver dag, men derimod kommer ud og møder nye mennesker.”

Varevognen bliver parkeret på en stille sidevej, og Asger Dam Skaarenborg gennemgår listen over kvarterets huse, mens han sætter flueben med en kuglepen. Ovenpå bilens instrumentbræt ligger en iPad, som han tænder for at få et overblik. Selv de helt klassiske skorstensfejere er altså med på digitaliseringsbølgen.

09:34: ”Det er skorstensfejeren”
Bank, bank! Asger Dam Skaarenborg træder et skridt tilbage for at afvente, om der er nogen hjemme. Døren bliver åbnet af en midaldrende kvinde.

”Det er skorstensfejeren,” siger Asger Dam Skaarenborg.

”Ja, kom indenfor,” siger kvinden med det samme, helt indforstået med det uanmeldte visit.

Indenfor i stuen er der dejlig lunt, da brændeovnen har været i gang hele morgenen. Det betyder, at den desværre ikke kan blive renset i dag, og et nyt tidspunkt for skorstensfejning bliver derfor aftalt. Det er helt normalt, at Asger Dam Skaarenborg kun har en lille håndfuld faste opgaver i kalenderen hver dag, mens resten af tiden fyldes ud med uanmeldte besøg og sedler i postkasserne.

”Her i distriktet i Gl. Åby er der rigtig mange brændeovne. Mit arbejder driller mest, når brændeovnene skal skilles og samles igen, for der er utrolig mange forskellige modeller, og det kan være noget af et puslespil. Men en af de mere praktiske udfordringer er at træffe kunderne, mens de er hjemme,” siger Asger Dam Skaarenborg.

10.08 Med stigen over skulderen
Turen går lidt længere ned ad gaden, og her er heldet med os, da vi banker på døren. En ældre kvinde kan straks genkende den karismatiske høje hat, og vi behøver nærmest ikke at uddybe årsagen til besøget. Det er ikke pålagt skorstensfejerne at have den høje hat på, men Asger Dam Skaarenborg sætter en ære i traditionen.

”Jeg synes personligt, at hatten hører sig til. Jeg er er oplært ved en ældre svend, som nu er gået på pension. Han havde været skorstensfejer i en menneskealder og var af den gamle skole, og han gik med den høje hat. Så jeg vil meget gerne føre arven videre. Jeg har også en lille hat på indenunder, der hedder en kepsel. Det er den, man har på som lærling,” fortæller Asger Dam Skaarenborg, imens han hiver sit udstyr ud ad varevognen og trækker stigen ned fra bilens tag for at placere den over skulderen.

Han stiller stigen i gruset på husets gårdsplads og lander den anden ende ved tagrenden, inden han kravler op på taget og med varsomme skridt bevæger sig op mod skorstenen. En lang snor med en børste bliver firet ned i skorstenen og med nogle ryk bliver den renset. Herefter går turen ned i kælderen for at feje de to oliefyr rene for smuds.

”En enkelt gang har jeg besøgt et hus med et oliefyr, hvor der var en stor allikerede i skorstenen, som havde stoppet hele skorstenen til. Det kan lynhurtigt blive rigtig farligt med et oliefyr, fordi det ikke stopper automatisk med at fyre. Og så der kan opstå kultilte. Når røgen ikke kan komme op igennem skorstenen, trækker kulilten ind i huset, og det er virkelig farligt. Det var helt tilfældigt, at jeg kom forbi huset den dag, og det viste sig, at en af beboerne havde døjet med hovedpine. Jeg fik hurtigt fjernet reden, så det igen var sikkert at opholde sig i huset. Det var en god oplevelse at kunne køre derfra og vide, at jeg havde gjort en vigtig forskel,” fortæller Asger Dam Skaarenborg.

Opgaven på villavejen i Gl. Åby er færdig, og der bliver sat hak ved huset, som først skal have besøg igen om et år. Varevognen triller videre mod flere opgaver i kvarteret, før Asger Dam Skaarenborg igen kan vende snuden mod værkstedet, hvor sjakket mødes over en velfortjent frokost, mens de kan stille hatten for en lille stund.

I hælene på’ er et fast format i vores magasin, hvor vi følger i hælene på en person, der arbejder med noget helt særligt. I et job, der kræver noget ekstra, og hvor der er fart over feltet fra start til slut.