Standup er et håndværk, en passion og et livsvalg. For en dedikeret komiker ligger der en dyb seriøsitet i at leve af latteren. Med scenerne NyV58 i Vestergade og Comedy Zoo i Musikhuset er standuppen for alvor blevet et etableret element i det aarhusianske bybillede. Men hvordan opstod denne komiske opblomstring? Og hvem er de komikere, comedy-miljøet er udgjort af?

Slingrer man ned ad Vestergade gennem porten til nr. 58 og krydser over den gamle brostensbelagte købmandsgårdhave, så finder man Aarhus’ komiske hovedkvarter. Den historiske bygning har huset nogle af 80’ernes mest ikoniske musiklegender som Thomas Helmig, Gnags og Anne Linnet. I dag er der lagt nye kræfter i at give de stemningsfulde lokaler en renæssance som venue. Det er her, den aarhusianske standup har etableret sin nye højborg.

Komisk adspredelse
Otte komikere sidder i et kælderlokale. Aarhus standup-udbud rummer normalt en høj grad af diversitet udgjort af mænd, kvinder, kaukasiske og mere kulørte komikere. Aftenens lineup består nu engang af et rent drengehold, mens aldersspredningen dog varierer fra en ung Jesper Davidsen i gymnasiealderen, til den mere livserfarne Jes Busk, der har rundet de 50.

Ventetiden anvendes individuelt, ligesom komikernes jokes skabes og nedfældes forskelligt. Morten Korsgaard sidder på en barstol, mens han terper sin notesblok og memorerer de bidder, han skal på scenen med. Tætskrevne, halvulæselige sætninger fylder siderne, mens pile indikerer en strategisk rækkefølge for hans joke-forløb.

Bag ham jammer Jonas Kjærsgaard med på Victor Landers bid om ligestilling. Begge har de optrådt til Zulu Comedy Galla som ’de nye håb’, hvilket kan betragtes som et anerkendende kvalitetsstempel af deres talent inden for standup. De to herrer har høje ambitioner for fremtiden og er i færd med at rykke teltpælene til København, for at tage de lovende komikerkarrierer til næste niveau. ”Du bliver god i Aarhus, men du bliver kendt i København,” forklarer Jonas Kjærsgaard.

Færre scener med flere shows
I disse minutter er Victor Lander dog mest beskæftiget med at ride rundt på skuldrene af Jonas Kjærsgaard, mens han råber ”Sig, du vil have pik!”.

Jes Busk sidder tavs i sofaen ved siden af og betragter rodeoløbet. Med sin blotte tilstedeværelse markerer han den generationskløft, hele seancen udgør en fysisk manifestation af. Den også Comedy Galla-optrædende Jacob Taarnhøj erklærer højtideligt, at det åbenbart er det niveau, vi er nået til i Aarhus. ”Ovre i København var det hele tiden bare jokes om Sartre. Det gider vi sgu ikke her.”

Jacob Taarnhøj har, omvendt fra rodeo-konstellationen, valgt at flytte fra København til Aarhus for standuppens skyld. Med tre scener at veksle mellem på samme adresse, tilbyder NyV58 nogle unikke rammer for komikernes udfoldelsesmuligheder.

Man skal kunne rejse sig op igen, når det går galt, ellers kan man ikke blive komiker. Dan Okking, komiker

”København har med steder som Lygten, Mellemrummet og Huset mange flere scener. Men jeg tror faktisk, vi har flere spots i Aarhus, fordi vi har mulighed for de daglige open mics her. Aarhus er også lidt mere demokratisk med scene-tidsfordelingen. Så jeg fik ret hurtigt færten af, jeg skulle flytte herover, hvis jeg gerne ville blive en god komiker.”

Hjalte Rytter, modtager af 2. pladsen under DM i Standup 2013 og aftenens vært, stikker hovedet ind i lokalet: ”Så er det nu.”Prins Joachim i øvelokalet
Dan Okking får et stort grin af at fingere en samtale mellem Prins Joachim og de økonomiske vejledere i Luksusfælden, der spørger, hvem der skal betale hans underskud på 42 millioner. ”Det havde jeg sådan set tænkt mig, I alle sammen skulle.” Så tøver han og forklarer publikum, at han stadig arbejder på en afslutning til joken.

En open mic er en komikers værksted og øvelokale. Spæde idéer og nedkradsede tanker i notesbøger ser dagens lys og møder publikummets dom. Selvom man kan få sine venner til at grine, er det en helt anden proces at stå foran et publikum og være sjov på kommando, og det kræver regelmæssig scenetræning.

”Det handler også om at lære at håndtere et nederlag. For dem kommer der masser af, uanset hvor god du er,” forklarer Dan Okking, da han sidder i kælderbaren efter sin optræden. ”Et dårligt show er uundgåeligt, også selvom du er professionel komiker. Gode komikere har selvfølgelig en højere hit-rate med deres jokes, for det kommer med træningen. Man skal kunne rejse sig op igen, når det går galt, ellers kan man ikke blive komiker.”

Mikrofonen, stativet og taburetten
Et mikrofonstativ og et cafébord ekviperet med en kold Ceres og en krøllet set-liste udgør NyV58’s interimistiske scenografi. Faget sætter faktisk en faglig stolthed i at arbejde med de skrabede rekvisitter. For standup er evnen til at skabe latter med kroppens og stemmens brug. Uden remedier, uden at være i karakter, uden klassiske vittigheder og uden den fjerde væg. Kun komikeren som sig selv, i kontant afregning foran sit publikum. Standup er humor i nuet, i en rå og urkomisk form.

Det er den præmis, der får standup til at skille sig ud fra eksempelvis revytraditionen, hvor monologer i højere grad er karakterbårne. Derfor trækker man traditionelt set en historisk skillelinje og daterer standuppens danske entré til de tidlige 1990’ere, helt bestemt på Café Dins i København. Blandt de første standuppere så man Casper Christensen og Jan Gintberg, og et par år senere blev det første DM i Standup afholdt med Lars Hjortshøj som vinder. Komikken var i høj grad centreret i hovedstaden, og Aarhus lod vente på sig. Men langt om længe opstod der en bevægelse.

Der er noget om smilets by
Victor Lander kender Dan Okkings lukker-joke og prikker diskret til Hjalte Rytter, der sidder distræt på nabostolen og spiller på sin smartphone. Værten løsriver sig og præsenterer Victor Lander, der med en Risskov-drengs ukuelige charmesmil løfter salens energiniveau en ekstra tak. Det er en mand i 20’erne, der taler. Det er standup om at flytte hjemmefra, at have skilsmisseforældre og om at drukne sin far fiktivt i The Sims. Leveringen er eminent, også selvom han kun har moderat succes med sin bid om ligestilling. ”Vi kan ikke rigtig få ligestilling endnu, piger. For I skylder sgu lige for de sidste 2000 års drinks i byen, hvis vi nøjes med at tælle fra Jesu Kristi tid.”

På de tyve år, jeg har været komiker, har standup bevæget sig fra at være en hobby til noget, der kan udgøre en professionel karrierevej. Anders Fjelsted, komiker

Efter en succesfuld årrække med Thorups kælder på Store Torv som standuppens tilholdssted, har NyV58 efterhånden fået overført det gode tag i sit publikum. Men comedy-bølgen skal formentlig ikke tilskrives et enkelt spillested, men i højere grad en generel glæde for komikken i Aarhus. Hver måned trækker landets største standup-shows fulde sale i Musikhuset, og komikere som Jan Gintberg, Christian Fuhlendorff og Simon Talbot har udvalgt den karakteristiske Store Sal til deres tv-optagelser.

Aarhus har opflasket stortalenter som Ruben Søltoft, Jonas Mogensen og Mark le Fevre. Og en komiker som Henriette Thuesen formår at mane enhver vrangforestilling om, at komisk talent hænger sammen med et kønsspørgsmål helt til jorden. Aarhus har endda fået sit eget Comedy Zoo, hvilke eksklusivt førhen lå centreret i Knabrostræde som københavnerfænomen.

Comedy Zoo Aarhus
Det er komikerbureauet FBI (Funny Business Inc.) der med Comedy Zoo Aarhus nu indlogerer sig i Musikhuset med en klubscene, der præsenterer et øjebliksbillede af landets aktuelle og professionelle komik. Den sorte blackbox, der til dagligt huser Filurscenen, har fået en comedy-makeover, og lokalet emmer af klubstemning med små rundborde og røde lanterner. På scenen gæster Anders Fjelsted, Jacob Taarnhøj og Mikkel Klint Thorius salen med deres velforberedte materiale.

”Et klubsæt består af de bedste 20-30 minutter, du kan præstere for tiden,” fortæller Jacob Taarnhøj. Derfor hersker der også en langt højere latterfrekvens under hans show på Comedy Zoo end på NyV58. Det eskalerer, da en bid om hans tid som frivillig dansklærer for syriske flygtninge sender salen til tælling med en punchline om, at g’et i Støjberg er stumt og står for ”Gå mot Sverige.”GrinetHåndværk eller kendiskatalysator
Anders Fjelsted har flere one manshows i bagkataloget, Comedy Aidoptrædender og en fortid som tv-vært. Men for nylig havde altså også et halvsløjt job i et BMW-showroom, hvor publikum sad inde i bilerne og så på ham.

”Jeg havde et job på et gymnasium i Svendborg, hvor jeg også lige måtte trække stikket ud på Avicii-musikken og få stoppet beerpong-bordet, før jeg kunne gå i gang,” supplerer Mikkel Klint Thorius.

”Der er bare ingen grund til, at folk ikke giver sig selv de bedste rammer for komikken, når nu de har hyret og betalt os for at underholde dem,” istemmer Jacob Taarnhøj.

En komiker skal stå til måls for meget. Fornærmede folk, kummerlige jobs og en sky af fordomme om faget. At komikere er sexister, at alt handler om sjofelheder, eller at det bare handler om at blive kendt og score damer.

I mine øjne er standup den reneste form for komik. Mikkel Klint Thorius, komiker

”På de tyve år jeg har været komiker, har standup bevæget sig fra at være en hobby til noget, der kan udgøre en professionel karrierevej,” beretter Anders Fjelsted og fortsætter: ”Inden man kaster sig ud i det, skal man spørge sig selv, hvorfor man vil være komiker. Er det for kærligheden til håndværket, så har du fat i noget. Men ser du komikken som en hurtig smutvej ind i medie- eller teaterverdenen, så må man meget gerne holde sig fra det fag, jeg elsker og lægger alt mit hjerteblod i.”

Så længe faget ikke udnyttes med smutvejen for øje, kan komikken sagtens være et udtryk for et bredere talent. Mikkel Klint Thorius ser standup-comedy som et grundlæggende håndværk:

”I mine øjne er standup den reneste form for komik. Mestrer du det, så kan du bruge det til så meget andet. Og det irriterer mig, når selv store komikere fra vores eget fag udtaler, at unge komikere bare er dovne og vil være kendte. De gør sig intet begreb om det arbejde, vi lægger i vores levevej. Der er så få spots at optræde på, og så mange om buddet. Hvis ikke du hele tiden fornyer dig og øver dig, så er du ude.”Grinet2For grinets skyld
Aftenen er veloverstået. Publikum skraldlo og strøede generøst med klapsalver undervejs.

”Man kan godt mærke Thomas Warbergs præg på Aarhus. En aarhuskomiker kan noget andet. Der er en større fokus på deres jokes.” funderer Mikkel Klint Thorius i baglokalets sofaarrangement.

”Men når der kun er én open mic i byen, kan det hurtigt blive et stampublikum, man optræder for. Det betyder, at man er nødt til at skrive nye jokes hele tiden.” indvender Anders Fjelsted. ”Det er ikke nødvendigvis kun en god ting, for der ligger enormt meget træning i også at perfektionere sine jokes, og øve leveringen og timingen af det materiale, man har.”

Komikerne evaluerer deres optrædener under en fyraftensøl. Kunne der laves et callback dér? Vil publikum grine af en OL-bid, hvis ISIS som udnævnt stat deltager i disciplinen ’100 meter jihad’? Hvordan gør man en joke om ukrudtsbrændere mere effektiv?

Det er den konstant underliggende tankestrøm der flyder i en komikers bevidsthed. Det er en tilværelse med klapsalver og adrenalinkick, men også et liv med uendelig mange timer på de danske motorveje, familieafsavn og usikkerhed om fremtiden. Sammenholder man plus og minus, er der dog ingen tvivl hos de tre drenge, der har rejst sig for at runde aftenen af på Herr Bartels. Anders Fjelsted tøver et øjeblik:

”Der er jo ikke noget i verden, der er bedre end at grine og at få andre mennesker til det også. Det er den eufori, der er det hele værd.”



Thomas Warberg om det aarhusianske standup-miljø

I 2008 ankom Thomas Warberg til Aarhus, med medbragte visioner om at stable et stabilt komikermiljø på benene. I løbet af årene kreerede han aftaler med caféer og spillesteder, for at få en open mic i gang på ugebasis. Blandt andet har Café Jorden, Smagløs og Café Gemmestedet udgjort scener for standuppen, inden det for en årgang blev den legendariske Thorups kælder, der samlede komikken.

ThomasWarberg


Hvordan så den aarhusianske standup-scene ud, inden du tog initiativ til at skabe et mere etableret miljø?

”Der var ikke rigtig noget. Der havde været en del førhen, men den “generation” var stået en lille smule af. Jeg tror der var en open mic hver måned, som mest af alt var besat af folk fra København.”

Hvad var det der fik dig til at tage initiativet?

Jamen det var noget så åndssvagt som en pige. Min ekskæreste kom ind på journalisthøjskolen, og vi var derfor nødt til at flytte. Jeg så det lidt som en nødvendighed for min egen udvikling at få skabt nogle scener, hvor jeg kunne optræde.

Er der forskel på det aarhusianske og københavnske comedy-miljø i dag?
Forskellen er klart blevet mindre. I “min tid” var det mere et koncept. Nu synes jeg egentlig, man har fået etableret det så fint, at forskellighederne er mere udviskede.