De mørke timer føles ikke så mørke i december, når både lys og julemænd fylder kroppen med glæde og forventning, og følelsen af varm kakao mellem hænderne giver varmen til fingerspidserne og helt ind i hjertet. 

I dag er det 1. december, og en hyggelig tid med varme drikke, søde sager og glødende julelys er forude. I Tivoli Friheden er der pyntet op til jul, og den gode julestemning er at spore alle steder i parken. Både dybrøde julehjerter og lyskæder lyser de mørke vintertimer op og bringer glæde til både unge som gamle.