Den 1. oktober forlader Jens Folmer Jepsen direktørstolen efter at have stået i spidsen for Aarhus Festuge i ni år. Kalder man ham strømlinet, ryster han på hovedet, og han finder det ufrugtbart at diskutere, om Festugen skal være folkelig eller finkulturel. Aarhus Panorama har mødt Jens Folmer Jepsen til en snak om at stå fast og give slip.

”Det har været en velsignelse at stå i spidsen for Festugen. Men det bliver også en velsignelse at slippe af med det.” Jens Folmer Jepsen, direktør for Aarhus Festuge gennem de sidste ni år, sidder med en kop kaffe på Festugens sekretariat i Officersbygningen skråt overfor Musikhuset.

Kalenderen er endnu fyldt op af møder, planlægning og overdragelse, men fra 1. oktober er det slut. Chefstolen overlades til den nye leder Rikke Øxner. Det er også i den forbindelse, at overstående citat skal forstås. Her sidder dén mand, som har været chef for Aarhus Festuge i længst tid nogensinde. Han har forandret og fornyet og som alle tidligere festugechefer før ham, har han igennem årerne taget imod både rosende ord og kritiske røster. For Festugen har alle en mening om.

Jens Folmer Jepsen er musiker, filminstruktør samt manden bag 1980’er-hittet ”Hjem til Aarhus”. I 2006 blev han direktør for Aarhus Festuge og efter ni år med fest i Aarhus, er det nu tid til at fylde livet med noget andet. Den almindelige aarhusianer vil sikkert huske Jens Folmer Jepsen for både lukningen af Univers og dermed spredningen af den rytmiske musik rundt i byen. Og for de mange arkitektoniske byrumsfornyelser – blandt andet det store tilløbsstykke Skoven på Store Torv i 2010.

Mindre sjatpissen, mere liv
Jens Folmer Jepsens partner in crime i de sidste ni år, Aarhus Festuge, er en essentiel del af byens DNA. Men meget har ændret sig siden byrådet i 1964 besluttede at afsætte 250.000 kroner til en ny kulturfest i Aarhus, som skulle give messebyer som Herning og Fredericia baghjul.

Amatørorkestre på Bispetorv og fyrværkeri i Den Gamle By er byttet ud med nationale og internationale kunstnere, prisvindende arkitekturprojekter og et millionbudget, der kan løfte det hele. Hvad der i starten blev styret af frivillige kræfter er i dag vokset til en stor organisation med 11 helårsansatte og en håndfuld praktikanter otte måneder om året. Derudover arbejder næsten 200 personer frivilligt i løbet af Festugen.

I Jens Folmer Jepsens tid ved roret har Festugen desuden været igennem en omstrukturering, og i dag er der tale om en selvejende organisation med en positiv økonomi. Kun en tredjedel af budgettet kommer fra kommunen, mens Festugen selv henter to tredjedele hjem igennem sponsorater, fonde, billetindtægter osv.

Det har været en velsignelse at stå i spidsen for Festugen. Men det bliver også en velsignelse af slippe af med det.Jens Folmer Jepsen

Jens Folmer Jepsen vil især blive husket for de spændende byrumsinitiativer som afspærringen af Frederiks Allé og udvidelsen af Rådhusparken, omlægningen af Banegårdspladsen og ikke mindst for Skoven på Store Torv. Og mange århusianere vil sikkert også have positive minder fra de store folkelige åbninger – blandt andet i Mindeparken i 2014 med Thomas Helmig og Steffen Brandt. Eller fra dette års åbningskoncert “Ned fra nord” med Tina Dickow.

storeskov_festuge_aarhus_panorama

Da Jens Folmer Jepsen i 2006 tiltrådte som direktør, blev han af mange udskældt for at trække festen og folkeligheden ud af Festugen, da han blandt andet lukkede flere af de populære øltelte samt den store scene Univers på Bispetorv. Men den kritik har han ikke selv meget til overs for:

”Vi har taget noget af det dumme ud af Festugen, og i dag er der mindre øl, hærværk og sjatpissen. Det betyder, at Festugen er blevet for flere mennesker – også børnefamilierne. Og så er der selvfølgelig tilføjet nogle intellektuelle dimensioner, som blandt andet Aarhussamtaler, mens vi også har arbejdet med at bruge byrummet til noget nyt. Men diskussionen om, at det enten er folkeligt eller elitært – at det enten er underligt teater eller en masse øl, og at der ikke er noget midt i mellem, det, synes jeg, er en ørkesløs diskussion,” understreger han.

Står man i spidsen for Festugen, skal man kunne holde til at være skydeskive. Det er én af de lektier, Jens Folmer Jepsen har lært, og som han nu også har accepteret.

”I starten lukkede jeg Tyrolerteltet og Univers, og det fik jeg rigtig mange bank for. Nu får vi bank, hvis vi ikke laver noget nyt og stort.”

Han smiler skævt. På den måde har han alligevel formået at ændre folks opfattelse af Festugen markant. I dag forventer de fleste, at Festugen hvert år overrasker med noget nytænkende og vanebrydende i byens rum.

Del og hersk
Jens Folmer Jepsen er ikke typen, der holder ansvaret tæt ind til kroppen. Som leder beskriver han sig selv som uddelegerende, og han kan ikke holde ud at have kollegaer, der ikke har en mening.

”Jeg plejer at sige, at jeg ikke har ansvar for noget – bortset fra det hele,” griner han. Det betyder, at han som leder kan være med til at få de gode idéer, udtænke strategier og sætte skibe i søen, men derefter må han bero sig på et godt team til at afvikle de forskellige projekter.

Som person virker han arbejdsom, og han forklarer selv, at han undervejs er blevet mere målrettet og sikker på både kurs og samarbejdsmuligheder i byen. Dog vil han hverken kalde sig selv eller Festugen for strømlinet, og det er nok meget karakteristisk for den 58-årige Festugechef. Han holder ikke af ting, der er alt for pæne og ordentlige. Inden for aftalte rammer må der gerne herske en vis vildskab og anarki.

Jeg plejer at sige, at jeg ikke har ansvar for noget – bortset fra det hele.Jens Folmer Jepsen

Spørger man ham direkte, fortryder han intet i sin tid som leder af Festugen, men der er dog noget, som han, på godt jysk, er lidt ærgerlig over. Blandt andet ville han gerne have haft den franske sangerinde Camille til Aarhus. Og så ville han gerne have integreret selve Strøget mere i Festugen. Det sidste har sekretariatet arbejdet på i 2015, men de kom dog ikke helt i mål:

”Det kræver gensidighed, hvis man skal i mål med så stort et projekt, og den kunne vi desværre ikke finde på nuværende tidspunkt,” forklarer han.

Aarhus i udvikling
Jens Folmer Jepsen forlader en Festuge i bevægelse, som sikkert også vil gå nye veje i fremtiden. Selv ser han Aarhus som en del af en spændende udvikling, hvor det igen er blevet sjovt at være aarhusianer. I tiden med Festugen har han oplevet, at kommunen har åbnet mere op for samarbejder med det lokale vækstlag, og han spår blandt andet, at det spirende miljø bag ved Godsbanen bliver en vigtigt spiller for byens udvikling.

”Jeg oplever, at byen er blevet mere selvbevidst. Der var de berømte 80’ere med en opblomstring i musikken, og så har byen ellers været røvkedelig siden, hvor folk flyttede væk til København og Berlin. Men der er ved at ske noget igen. Jeg ser fx området bag ved Godsbanen og de mange mindre musikfestivaler som et symptom på, at der er folk i byen, der igen er begyndt at tænke og engagere sig i sager, som, de mener, er vigtige. Og det er en god udvikling. Det er sundt, at man ikke bare sidder med fingeren i vejret og venter på at blive spurgt,” understreger han og fortsætter:

”Men når folk går i selvsving og begynder at tale om, at det er det nye New York eller Berlin, så bliver det for meget. Så går der provinsiel selvfedme i den.”

Mod noget nyt
Hvad Jens Folmer Jepsen skal lave efter 1. oktober, vil han kun delvist løfte sløret for:

”Jeg kan sige, at jeg er blevet bedt om at skrive nogle ting, så det skal jeg se på. Jeg har fået mange små forespørgsler, og så er der nogle ting, jeg gerne selv vil lave. Men det bliver ikke et stort projekt lige med det samme,” forklarer han.

Han vil en tur på Vallekilde Højskole for at skrive, og derudover skal han måske ud at vandre. Dog ikke på caminoen. Tiden må vise, hvor de nye muligheder opstår.

”Når jeg ser det stillads der…” Jens Folmer Jepsen peger ud af vinduet mod den anden side af Vester Alle ”…så tænker jeg straks på, hvad Festugen kan bruge det til? På den måde kan man sige, at jeg skal på en slags detox nu. Jeg har taget jobbet som Festugedirektør meget alvorligt, og jeg sparrer ikke mig selv. Jeg er altid fuldstændig til stede og på. Så nu skal jeg selvfølgelig finde noget nyt at fylde hullet ud med, og det er vist allerede så småt på vej,” afslutter han.

FOLMERS STØRSTE OPLEVELSER I FESTUGEN

Colla Vella
180 cataloniere gæstede i 2012 Aarhus Festuge, hvor de byggede gigantiske mennesketårne forskellige steder i byen. På skuldrene af hinanden og i op til otte lag præsenterede Colla Vella ”Xiquets de Valls” den mere end 200 år gamle catalanske tradition. Jens Folmer Jepsen læste første gang om konceptet i en svensk avis, og han arbejdede derefter i fem år på at få dem til Aarhus. Det var noget af en logistisk udfordring at planlægge og indkvartere de 180 deltagere.

Rådhushallen som venue
Jens Folmer Jepsen er glad for og stolt over, at Festugen lykkedes med at bruge hele byens smukke Rådhus som venue til den folkelige ”uofficielle åbning” om torsdagen. Her spillede Steffen Brandt og Thomas Helmig sammen i 2012, og det blev også til de meget anmelderroste koncerter med CV Jørgensen i 2009.

Trio koncerterne
Trio konceptet blev introduceret i Aarhus Festuge i 2013. Her får en fast trio bestående af verdensklassemusikere i løbet af tre koncerter hver aften besøg af tre musikere, som sammen med trioen bevæger sig ud på en musikalsk rejse. Trio koncerterne blev præsenteret i tre år i træk fra 2013-2015. Jens Folmer Jepsen er stolt af konceptet, som han betegner som en musikalsk succes i international klasse på linje med Medium/rare koncerterne, hvor aarhusianske musikere spillede med store internationale navne.