Mette Døssing har siden hun var barn været fascineret af teaterverdenen og husker tydeligt, hvordan spændingen bredte sig i hele kroppen, når gymnastiksalen i folkeskolen med stolerækker og kunstigt lys blev omdannet til teatersal. Nu er hun skuespillerinde på Aarhus Teater og har sin dagligdag i den gamle historiefyldte bygning. Alligevel får hun samme følelse af sommerfugle i maven, hver gang hun træder ind i den smukt dekorerede teatersal og mærker, hvordan fællesskabet og historierne bruser indover hende og resten af salen, når tæppet trækkes til side, og lyset fra den store lysekrone dæmpes.

Tekst og foto: Mari-Louise Pedersen

 

Teateret er ikke kun for folk med opsat hår og fint tøj, men der er alligevel noget over dét, at man gør noget ud af sig selv, når man skal i teateret. Følelsen af at være i en teatersal husker jeg helt fra, da jeg var barn. Det er lidt en højnet oplevelse. Det at gå i teateret bliver lidt specielt, og sådan har det altid været for mig. Det har altid været noget særligt, og sådan er det stadig, selvom jeg nu også arbejder her.

At man er sammen, når man går i teateret, gør oplevelsen ret unik. I en biograf kan man godt være alene blandt mængden, men når man er i Aarhus Teater, så sidder man sammen. Der er en fællesskabsfølelse forbundet med den her teatersal, fordi man kan mærke, at man er en del af noget større, når man træder herind.

Når man kommer ind i salen ved Store Scene, begynder fantasien at flyve. Det at være i en teatersal er en oplevelse i sig selv, og især i Aarhus Teater, fordi her er så smukt. Der er kongelogen over til venstre, hvor man kan forestille sig, at de kongelige har siddet, og loftet med den smukke lysekrone og de flyvende hvide svaner. Der er historier overalt i bygningen.

Aarhus Teater

Man lader sig forføre og drage. Og selvom jeg kender rummet ud og ind, så fantaserer jeg stadig om, hvordan der ser ud, når de på scenen for eksempel siger: ”Jeg går lige ud i køkkenet”, selvom jeg godt ved, at de bare går ud bagved. For nogle børn kan det være en meget intens oplevelse at være i teateret. De kan sagtens sidde at se noget på en skærm uden at være bange, men når det er live, virker det meget stærkt.

Jeg kan allerbedst lide at sidde oppe på balkonerne, fordi man også kan se på publikum og blive draget på en anden måde af den stemning, der er i salen. Der er nogen, der godt kan lide at sidde på første række. Det kan jeg ikke. Jeg kan godt lide at være en del af gruppen. Jeg oplever det at gå i teateret som en meget social ting, og at man også som publikum er med til at sætte en stemning. Jeg synes, det er vildt interessant, hvor meget man som publikum er med til at påvirke hinanden, skuespillerne på scenen og oplevelsen af stykket.

Selvom jeg nu er professionel og kommer på Aarhus Teater stort set hver dag og føler mig meget hjemme, så får jeg stadig samme følelse, når jeg træder ind i det her rum og skal se et stykke. Det er stadig med sommerfugle i maven, også selvom jeg selv spiller her hele tiden. Jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg får lov at lave det, jeg elsker, og stadig har bevaret samme begejstring, når jeg træder ind i teatersalen.

Den her sal afspejler hele teatrets historie. Når man sidder her, kan man virkelig tænke over, hvor mange mennesker, der har siddet i sædet før en selv. De har, som man selv gør, kigget rundt og beundret alle de små detaljer. Og de har også kigget op i lysekronen og tænkt: ”Gad vide, hvordan den gøres rent?” Det ved jeg så nu. Man kan hejse den ned og gøre den rent nedefra, så man behøver ikke en meget lang stige.

Aarhus teater

Hele bygningen er fredet for udenpå er den jo også enormt flot. Jeg synes, at Aarhus Teater giver noget helt unikt til Aarhus, fordi bygningen er så velbevaret og gammel. Jeg har en kollega, hvis farmor, der fyldte 100 år for nylig, kan huske, at hun var herinde, da hun var barn. Det er interessant at tænke på, hvordan verden omkring teatret har udviklet sig, siden hun var barn, men også på selve udviklingen af teatret på scenen. Det kan virkelig noget, at man igennem 100 år har kunnet besøge teatret og opleve den forandring.

Jeg synes, at Aarhus Teater er en vigtig kulturel brik i bybilledet. Teatret ligger lige midt i byen og med kirken og den nye plads ude foran danner det et samlingspunkt i centrum. Historisk er bygningen en perle, der ligger lige midt i det hele. Vi kan ikke udvide, og vi kan ikke bygge om, og det synes jeg egentlig er fedt. Det er bare sådan her, det er, og man må ikke lave det om.

Det er den 11. sæson, jeg er fastansat her. Og jeg kan stadig nogle gange finde nogle steder, hvor jeg ikke har været før. Der går faktisk noget tid, før man lære at finde rundt. Det er sådan lidt eventyrligt, og det jeg synes er rigtig sjovt. Det kan godt være, at det ikke er hypermoderne, og at vi ikke har store garderober, men jeg kan godt lide, at det er på den måde. Det er interessant, at man kan sidde i de antikke og gamle opgivelser og så se på et helt moderne stykke.Aarhus Teater

Aarhus Teater

  • Aarhus Teater blev opført i slutningen af 1890’erne på initiativ af en kreds af teaterinteresserede borgere i Aarhus.
  • Bygningen blev indviet den 15. september 1900.
  • Bygningen har været fredet siden 1990.
  • Aarhus Teater er tegnet af arkitekten Hack Kampmann, der blandt andet også har tegnet Marselisborg Slot, Toldboden og Aarhus Katedralskole.
  • Udsmykningerne er udført af billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup.
  • Tilskuerrummet ved Store Scene har tilnavnet ”Det gyldne hus” og har plads til 703 personer.