En jødisk købmand gik i glemselen efter at være gået konkurs i et af Aarhus’ ældste huse, hvis lokaler på hjørnet af Mejlgade og Graven kom til at huse Danmarks ældste farvehandel.

Af Søren Bitsch Christensen

På hjørnet af Mejlgade og Graven ligger et af de allerældste huse i Aarhus. Den knaldrøde farve og det store skilt med I.C. Juuls Eftf. har sikkert tiltrukket din opmærksomhed på vejen gennem Latinerkvarteret. Måske har du også været inde og se på antikviteter i butikken. Huset er i virkeligheden flere huse. Butikken mod Mejlgade er en sammenbygning af to gavlhuse fra årtierne omkring år 1600. Langs Graven rager gavlen fra et højt, ældgammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder. Den hviler på en kælder fra slutningen af middelalderen.

En ung jødisk købmand
En dag i 1830 rykkede en ung jødisk købmand ind i købmandsgården. Han kom ikke derfra med æren eller pengene i behold. Abraham Lewis var navnet, og han lagde ud med en annonce i Stiftstidende:

”At jeg først i næste Uge tiltræder den Gaard paa Hjørnet af denne Byes Middelgade [Mejlgade] og Graven, som jeg har kjøbt, og at jeg deri fortsætter den i samme førte Boutique og Bonde-Handel, med de gangbareste Artikler, saavel i større og mindre Partier, som en detaille; dette undlader jeg ikke at bekjendtgøre for mine ærede Handelsvenner og Bekjendtere og for dem der fremtidigen ville unde mig deres Søgning.”

Ja, jeg ved det. Det er ikke just moderne retskrivning, men sådan var altså tidens reklamesprog. Lewis havde arbejdet for byens store jødiske købmand, Philip Hartvig Ree. Syv år senere stod han i datidens skifteret og var gået konkurs. I mellemtiden havde han fra butikken solgt smør fra Liverpool, brænde fra Vejle, schweizeroste fra Sjælland, franske vine og københavnsk kornbrændevin. Og alt muligt andet, som man gjorde det i de gamle købmandsgårde. På de store markeder var han også aktiv og solgte korn, uld og huder til England, Rusland og Norge.

Fallit og gældsfængsel
Fallit gik han ikke desto mindre. En af den tids finanskriser trak ham i 1837 ned, og han kom ikke op igen. De store kreditorer fik deres penge, men de små gjorde ikke. Året efter var han dum nok til at fornærme en af sine kreditorer i byens borgerlige klub. Som hævn lod han Lewis sætte i gældsfængsel. Det holdt man sig ellers normalt for god til, men Lewis var altså ikke den ære værd. Han forsvandt i glemslen.

Farvehandleren rykker ind
Navnet Juul på facaden stammer fra I.C. Juul, der rykkede ind i lokalerne nogle år senere. Han og hans efterfølgere blev så længe, at det endte med at være Danmarks ældste farvehandel. Juul var også længe om at bestemme sig for, hvad han ville.

De første mange år kunne man også købe sild fra Trondheim, cigarer, citroner, sålelæder og gammel cognac i hans forretning, der ganske vist lå i Mejlgade 50 til at begynde med. Men efterhånden var der fokus på malervarer. Maling i bøtter var det ikke ligefrem, for maling og farver blev blandet på stedet. Juul kunne jo ikke vide, at han skulle ende med at lægge navn til Danmarks ældste farvehandel, men han nåede at mærke omverdenens hyldest.

Da han i 1892 fejrede 50 års jubilæum som handelsdrivende i Aarhus, flagede man i Mejlgade og tilstødende gader. Det røde hus emmer af historie. I 1942 fandt man 12 lag tapet på væggene, og i dag står der inde i butikken en spand, som noget nær alle ansatte i farvehandlere har sat deres navn på siden 1880. Spanden og farveprøver fra hundrede år eller mere kan du se, hvis du går ind i butikken. Når du nu er der alligevel, så spørg om lov til at komme om i gården. Mens du befinder dig omgivet af 500-600 års historie og har udsigt til byens mindste baggård til en købmandsgård, kan du lade tankerne vandre tilbage til fallenten Lewis.