Dave Rickerby
Emil Klitsgaard

Dus med Dave

Dave er gået fra at være bankrøver i England til at leve på gaden i Aarhus. Pengene tjener han ved at samle flasker. Hvor længe, han kan fortsætte, ved han ikke, for livsstilen er hård.

Af Morten Ebert Larsen

Første gang, jeg opdagede hans eksistens, var i forbindelse med en slags portrætudsendelse i TV2 Østjylland. Jeg både opdagede og genkendte ham, for han er meget synlig i Aarhus’ gadebillede. Med sit lange hår og skæg og ikke mindst de mere eller mindre fyldte poser i hver hånd. Dave er hjemløs og flaskesamler på fuldtid. Han hedder egentlig David Rickerby, men kælenavnet er mere udbredt i hans kredse, og det passer ham fint.  Jeg tænkte i lang tid på, at jeg gerne ville fortælle historien om Dave. For han er et fascinerende menneske med noget af en fortid. Fremtiden har han ingen planer for. Han lever lige nu og lige her. En sen aften standsede jeg Dave på Banegårdspladsen og spurgte, om han ville fortælle sin historie. Det ville han heldigvis. Vi aftalte, at jeg blot kunne sige til med et mødested og tidspunkt, så nu spoler vi tiden lidt frem.

Dave og jeg har aftalt at mødes på hans stamsted, den hyggelige café Ris Ras i Mejlgade, hvor de fleste af vennerne også kommer. Det er en dag med regn, og da jeg ankommer, sidder Dave allerede på sin vante plads med varm kaffe og tobak ved sin side. Han sidder med ansigtet begravet næsten helt inde i sin computer. En, han har fået skænket af Ris Ras til sit store bogprojekt, som vi kommer ind på senere. Jeg starter diktafonen, og manden overfor skæver ikke til den på noget tidspunkt under den timelange seance. Snakken foregår på Daves modersmål. Dansk forstår han nogenlunde, men taler ikke sproget, så vi holder os til hans hjemmebane.

Farvel til fortiden
Dave er englænder. Født i 1966 og opvokset i Leeds i Nordengland. Faderen forlod familien, da Dave var under et år gammel, og moderen fandt en ny mand, der viste sig absolut ikke at være et godt bekendtskab. Da Dave var 14 år, havde moderen og stedfaderen en spiritusforretning, men der var rod i regnskaberne, så stedfar Mike planlagde et røveri, hvor Dave også skulle medvirke. Det blev efterhånden en lavine af flere røverier, hvor grænserne hver gang blev skubbet lidt længere, og menneskeligt kom Dave længere og længere ud. Den kriminelle løbebane fortsatte. I perioder stadig med stedfar Mike, og i andre perioder uden. Men den dag, da Dave som 21-årig blev anholdt efter et bankrøveri, var det Mike, der kørte bilen, de flygtede i.

”Da jeg var 18-19 år, fandt jeg andre at lave kriminalitet med og tilbragte ikke tid med min stedfar, men da jeg skulle lave bankrøveriet, skulle jeg bruge en chauffør, og Mike var ledig den dag, så det blev ham. Jeg kom i fængsel og sad inde i fire år og seks måneder. Faktisk sad jeg i syv forskellige fængsler og blev idømt otte års fængsel, men kom ud tidligere på grund af god opførsel,” siger Dave og remser de syv steder op.

Efter fængselsopholdet flyttede Dave fra fortiden til Sydengland og begyndte på universitetet, hvor han studerede journalistik. Studiet varede dog kun en uge, men glæden ved bogstaver og det at skrive, har han stadig. Dave blev rejsende og var rundt i Europa. Han var i Danmark flere gange, indtil han permanent slog sig ned i Aarhus i 2007. Dave har kun været i England én gang, siden han forlod landet, og det var, da moderen døde. Hun var den eneste i familien, Dave havde kontakt med. I snart fem år har han tjent til dagen ved at samle flasker i Smilets By, og dagene går med mange af de samme rutiner.

”Jeg har sovet det samme sted tæt på Den Gamle By i tre år. Jeg står op ved otte-tiden, tager i et supermarked og får penge for nogle flasker, som jeg så køber morgenmad for. Så går turen til rutebilstationen, hvor jeg henter min taske og får en kop kaffe, og efterfølgende bruger jeg en stor del af min dag på biblioteket. Her læser jeg aviser og får opladet min telefon. Min aftensmad består som regel af en sandwich, og aftenen bruger jeg på at samle flasker, og så er jeg også her på Ris Ras. Det er ikke fordi, min dag er vanvittigt spændende,” fortæller Dave.

Heftigt bogprojekt
Englænderen har været i TV2 Østjylland hele tre gange. De sidste to omgange havde Daves bogprojekt som omdrejningspunkt. Han har hele seks bøger på bedding, men der er endnu ikke fundet et forlag til at udgive skriverierne, og der er stilstand i processen.

”Jeg skriver om noget, jeg ved noget om, og jeg er den, der kender mit eget liv bedst. Jeg har altid tænkt på at skrive om det, men det er først nu, jeg gør noget. Det er tre store historier med en blanding af virkelighed og fiktion fordelt på seks bøger. Jeg har skrevet bøgerne for mig, og det vil kun være en bonus, hvis de bliver udgivet,” pointerer Dave. Ud over livet som pantjæger, er Dave også blevet guide på de såkaldte ’Poverty Walks’ (fattigdomsgåture, red.), hvor det hjemløse folk viser deres by frem og fortæller om den. Ved at være frontmand for disse ture tjener Dave lidt ekstra penge, som gemmes, for der spares op til en ny computer og et par nye briller. Men han ved også, at livet som hjemløs ikke varer for evigt:

”Jeg er for gammel og for træt til at leve på denne måde. Det er hårdt, men jeg har ikke andre muligheder. Jeg har drømme for fremtiden, men lægger ingen planer. Ligesom jeg heller ikke fortryder min fortid. Hvad skal jeg bruge det til? Jeg lever fra dag til dag,” siger Dave.
Han giver hånd og går ud i regnen, for flaskejagten indstilles aldrig.