Har du købt brændte mandler og æbleskiver på Clemens Bro på din årlige vandring op og ned ad Strøget på jagt efter julegaver? Standsede du op på broen for at lytte til en rigtig bolivianer spille på panfløjte til en festuge i 90’erne?

Af Søren Bitsch Christensen

Der er mange broer over Aarhus Å, men Clemens Bro er den vigtigste og mest sagnomspundne af dem alle. Det er sikkert også her, du står med stolthed i stemmen og fortæller din onkel og tante fra provinsen om dengang, Aarhus gravede åen frem fra undergrunden igen og tog et lille skridt mod superligaen af storbyer – dem, der ligesom Venedig og Amsterdam har kanaler. Men har du egentligt lagt mærke til broen?

Den aarhusianske himmelbro-aarhus-panorama3Broen – der bærer det officielle navn Skt. Clemens Bro – er opført for at føre aarhusianerne tørskoet over åen på en tid, da Søndergade endte ved en skråning. Langs åens bred gik Fiskergade gik med sine fattige rønner og beskidte fabrikker. Aarhus lå oprindeligt kun på den ene side af åen, og Store Torv og Domkirken var centrum for bylivet.
Det var jernbanen, der gav folk grund til at skridte over åen. I 1862 lukkede det første damplokomotiv sin røg ud ved afgang fra banegården, som lå samme sted som nu. Dengang var det blot langt uden for byen. I mange år måtte man køre en omvej over en bro nede ved Skolegade og hen langs Fredens Torv for at komme til toget i sin drosche.

I begyndelsen af 1870’erne tog folk sagen i egen hånd. De vandrede ind over gartner Jensens grund, der lå mellem Søndergade og banegården. Dermed skabte de en sti, der blev til Ryesgade. Så var den lige linje skabt fra banegården til åen – men hvordan kom man så over den?

Den aarhusianske himmelbro-aarhus-panorama1

En bro i to etager
Byrådet talte frem og tilbage. Det blev storkøbmanden og matadoren Hans Broge, der afgjorde sagen. Han lå i strid med skattevæsenet om 14.000 kr. 5. maj 1881 modtog byrådet et brev fra ham om, at han betalte pengene, hvis han kunne få to projekter igennem. Det ene var en jernbaneforbindelse til Odder, så han kunne passe sin smørforretning. Det andet var en bro over åen. Han ville også lægge 10.000 kr. i kontanter oven i. Det tog ikke lang tid for byrådet at sige ja!

Broen stod rejst i 1884. Himmelbroen blev den kaldt. Den var i to etager med en fodgængerbro nede ved Fiskergade og en højbro. Heroppe kørte fra det første år byens første hestetrukne omnibus, og i 1904 trådte de elektriske sporvogne i stedet.

På begge sider af broen voksede byens kommercielle centrum op, og Søndergade blev til Strøget. Flotte bygninger skød op på alle hjørner. Broen havde virket efter hensigten.