Burlesque sammenblander erotik med komik og jonglerer med forståelsen af køn, identitet og kultur. Hverdagen bliver vendt på hovedet, og det unormale bliver normalt for en stund. Burlesque oplever i øjeblikket en stille genfødsel herhjemme, og Aarhus Panorama inviterer på et sansebombardement på forreste række.

På scenen svajer voluminøse kvindekroppe i harmoni med rislende pailletter, klikkende stiletter og glimtende glitter. Hvis man ikke vidste bedre, kunne året ligeså vel være 1921. Men det er nutid, og vi befinder os på Godsbanen i Aarhus. Forberedelserne til aftenens burlesque-forestilling er i fuld gang, og man kan fornemme anspændtheden i luften. Rundt i lokalet svæver usynlige sommerfugle nervøst rundt, som blot bæres oppe af forventningens glæde.

Intense forberedelser
”Hvor lang tid har du lyst til at have orgasme?” spørger lydmanden i en professionel tone. På scenen ligger en af artisterne med stængerne i vejret, og inden hun når at svare, overdøves hun af en stor stige, som bliver trukket hen ad gulvet, så metallet brummer og rasler. Det praktiske flytteræs er en lurende påmindelse om, at forestillingen inden længe skal fremvises for publikum.

”Hallo, er der hul igennem?” kommer det en smule anspændt fra forestillingens værtinde, den lokale drag queen Miss Stella Starlight. Men stemmens røst bliver på et splitsekund opladet, og med klar pondus udbryder værtinden: ”Mine damer og herrer!” så alle i lokalet bliver skyllet bagover af en kraftfuld selvtillidsbølge fra scenekanten.

Rundt i lokalets kroge kan man ane en pamflet af sprog, som vidner om forestillingens internationale afsæt. Kunsterne er blevet håndplukket fra forskellige dele af verden, og det er første gang, de alle er samlet i dag. Det bærer forberedelserne også præg af, hvor mange løse ender skal bindes sammen. Men der går ikke længe, før forestillingen begynder at tage form.

”Da jeg fandt kunstnerne, var det ligesom at lave et rigtig godt måltid mad. Jeg har hele tiden haft en klar idé om, hvad det er, jeg gerne vil lave. Så jeg har været ude at finde de gode ingredienser, som passer sammen,” fortæller Nønne Mai Svalholm, instruktør af aftenens forestilling.

Hun er uddannet danser i New York og har tidligere undervist talenter på Den Kongelige Ballet i Holstebro. I aften skal hun selv på scenen for første gang i syv år. Hun føler, at hun igen har noget på hjerte som kunster, som hun ikke har lyst til at bede andre om at fremføre.

Skønhedsidealerne udfordres
Inde bag det store scenetæppe fumler en stor kvinde i stiletter frem. Miss Clodette træder ind på scenen kun iført bikini. Hendes øjne stråler af selvtillid. Kroppen er tildækket af udspændte balloner, og i mundvigen hænger en smøg. Den glødende cigaret føres nænsomt mod ballonerne, som sprænges en efter en. Hvert smæld efterfølges af et overrasket blik, mens farverige plasticstrimler vrimler til alle sider i luften og efterlader områder af blottet hud.

”Burlesque har fået en genfødsel, fordi mange er blevet trætte af, at alt skal være så pænt og poleret. Det er virkelig befriende, at du kan overdrive tingene så meget i burlesque. I stedet for at alle artisterne er små og slanke, så bliver de lige pludselig også voluminøse. De bliver mænd, der er kvinder, og kvinder, der er mænd. Alt er tilladt. Det er en kunstnerisk frihed,” forklarer Claudia Gregersen, som spiller karakteren Miss Clodette.

Hun kan godt lide at være med, fordi hun ikke er glansbilledet af det stereotype skønhedsideal. I et burlesque-show ser man kvinder, som normalt ikke pryder de glittede modesider i damebladene. Det er netop disse stereotyper, som instruktøren Nønne Mai Svalholm gerne vil gøre op med.

”Vi har brug for andre idealer at spejle os i. Vi er måske klar til at gentænke køn, og hvad vi synes, der er smukt. I burlesque bliver der sat pris på, at skønhed og lykke kan kombineres på en anden måde, end vi er vant til.”

Intentionen om at udfordre folks opfattelse af skønhed er ikke en ny tanke. Det var også hensigten, da burlesque havde sin spæde start for to århundreder siden.

Burlesque har fået en genfødsel, fordi mange er blevet trætte af, at alt skal være så pænt og poleret.Claudia Gregersen

Historiens vingesus
Burlesque startede i England i 1820’erne, og genren bredte sig senere til USA i 1850’erne, hvor britiske burlesque-kunstnere rejste over Atlanten. Det var en tid med freakshows, hvor publikum blev forbløffede over den tohovedede dame, kæmpen, siamesiske tvillinger og vilde dyr. Dengang havde man af gode grunde ikke de samme muligheder for at rejse. Derfor blev burlesque en slags videndeling, hvor folk i landsbyerne fik indblik i, hvad der rørte på sig ude i den store verden.

I starten af 1900-tallet slog burlesque for alvor igennem med blandt andre amerikanskfødte Josephine Baker, som vakte opsigt herhjemme, da hun under en sommerrevy i København optrådte i et bananskørt som eneste kostume. I Europa blev burlesque en del af kvindebevægelsen, hvor kvinderne optrådte ud fra deres egne idealer og ikke som en del af mændenes fantasi.

I dag har amerikanske Dita von Teese især populariseret burlesque ved at forføre sit publikum ved at plaske rundt i et stort Martini-glas. I nutiden er grænserne for traditionel burlesque blevet rykket. Neo burlesque omfatter en bredere vifte af stilarter, hvor handling og udførelse kan spænde inden for alt imellem teater, dans, performance, stand-up, live-musik og sågar cirkus. Formålet er ikke at smide tøjet, men nærmere den pirrende forførelse og historiefortælling.

”Vores forestilling er en dannelsesrejse, hvor vi gerne vil åbne folks sind. Vi vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvad maskulinitet og feminisme er. Hvad der er erotisk, og hvad der er provokerende,” siger Nønne Mai Svalholm, som i spænding afventer modtagelsen af aftenens forestilling, når den skal stå sin prøve for 110 aarhusianere.

Vores forestilling er en dannelsesrejse, hvor vi gerne vil åbne folks sind. Vi vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvad maskulinitet og feminisme er. Hvad der er erotisk, og hvad der er provokerende.Nønne Mai Svalholm, instruktør

Showtime!
Et yngre kærestepar træder ind ad døråbningen med forventningsfulde blikke. I baren står to ældre herrer tilbagelænet over en stor fadøl. Lyset dæmpes i lokalet, og Miss Stella Starlight træder ind på scenen i fuld vigør iført paryk, stiletter og en prangende sort kjole med blonder.

”Jo mere I klapper, jo mere tøj smider vi,” siger værtinden, og opfordringen efterfølges af høj latter og begejstrede klapsalver. Miss Stella Starlight begynder sin historiefortælling, som straks fænger og fastlåser publikum. For en stund bliver pift og klapsalver forvandlet til koncentreret stilhed.

Aftenens artister tryllebinder en efter en publikum. Publikum præsenteres for et potpourri af meget forskellige optrædener, som blandt andet tæller en fløjtenist, en cirkusartist og en sanger.

Folk rykker ivrigt frem på stolekanterne. På bagerste række rejser folk sig for at få det hele med. Tilskuerne bryder skiftevis ud i hvinende pift. Folk klapper i takt, imens en af artisterne yndefuldt fjerner tøjet stykke for stykke. Det mandlige publikum misser et taktslag, idet kjolen glider på gulvet. Et kærestepar ser kort hinanden an for at vurdere, om grænserne er nået eller rykket. Indvendig mærker man en strøm af forskellige følelser, der bølger rundt i kroppen og pibler frem som momentvis gåsehud.

På forreste række sidder 26-årige Sofie Frøkjær Justesen, der har inviteret sin søster ind og se burlesque.

”Det er hylende morsomt at overvære forestillingen. Det er fascinerende at opleve burlesque i en nyfortolkning, fordi der både er digtoplæsning og akrobatik i trapez,” lyder det fra den erfarne burlesque-gænger.

Bevæger man sig længere ned blandt stolerækkerne, finder man 23-årige Christian Bay-Andersen, som har fået rykket sine grænser.

”Det har været meget overraskende at overvære. Det var en smule bizart i starten, og jeg skulle lige vænne mig til det. Men vi har været rigtigt godt underholdt, og jeg kunne godt finde på at tage til en forestilling i fremtiden.”

Ambitiøse fremtidsplaner
Fremover bliver det muligt at opleve mere burlesque i Aarhus. Arrangørerne planlægger at tilføje de eneste to burlesque-kunstnere i Mellemøsten til plakaten i december. Når kunstnere fra mellemøstlige lande laver burlesque, er det med liv og lemmer som indsats, fordi de konservative styrer ikke tolererer den slags.

”De er villige til at risikere alt, fordi vi som mennesker har brug for at udtrykke os. Vi har især brug for at udtrykke os, når vi ikke kan få lov til det,” siger Nønne Mai Svalholm, som uddyber, at burlesque går ud på at udfordre vores idealer. Det gør, at vi bliver forargede. At vi reagerer stærkt.