‘Songs from the Woods’ præger i disse dage Riis Skov med en anderledes udstilling, der udnytter skovens rum til at fortælle tankevækkende historier.

Alting er ikke, som det plejer at være i Riis Skov i det nordlige Aarhus. Et menneskeligt indgreb har fundet sted i skovens rum og skabt en udstilling af totale dimensioner. Ved hjælp af kunstnerisk kreativitet og genbrugsmaterialer er skoven blevet omdannet til en oase af farver, leg og tankevækkende historier.

Bag udstillingen ‘Songs from the Woods’ står blandt andre ProKK – en dansk forening af professionelle kunstnere og kunsthåndværkere. Tilsammen har 36 kunstnere kreeret 12 udstillinger i skoven, der alle sætter fokus på menneskets forhold til naturen i et spirituelt såvel som miljømæssigt perspektiv.Songs from the woods_004_JPGHer ses værket ‘Sover skoven’. Flagene er bundet nænsomt op blandt skovens træer og symboliserer et spirituelt forhold mellem menneske og natur. Værket er særligt inspireret af de tibetanske bedeflag.

Det roede feltDet røde felt – Redwood’ sætter fokus på naturen i den antropocæne tidsalder, hvor mennesket sætter et evigt voksende aftryk på naturen. Genbrugsstoffets røde farve symboliserer en rød advarselstrekant.

KlokkestrengKlokkestreng’ består af fire broderede bannere spændt op mellem træerne med Robert Frosts digt ‘Stopping by Woods on a Snowy Evening’. Værket sætter spørgsmålstegn ved, hvilken stand mennesket efterlader naturen i til de kommende generationer.

Stjerneborgen‘Stjerneborg’ er er filosofisk værk, der henleder tankerne på både det usynlige og synlige forhold mellem menneske, univers og natur. Her ses stjernekikkerten, der sigter mod himlen.

RygradRygrad’ består af 300 gule træpæle, sniger sig rytmisk gennem skovens bund og lægger op til mange forskellige fortolkninger. Værkets referencer til menneskelig anatomi er dog ikke til at tage fejl af.

Himlen er altid blåHimlen er altid blå’ trækker tråde til menneskets brug af naturen. Under dugen er picnickurvens indhold blevet spredt og vendt på hovedet. Og hvis man har lyst, er man velkommen til at afholde sin egen picnic i dugens skygge.

Udstillingen varer til og med 10. september 2016 og er frit tilgængelig for alle. ‘Songs from the Woods’ er en del af udstillingsrækken ‘OUT OF THE BOX’ oprettet af ProKK i samarbejde med Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Hent et kort over udstillingen her